24timer har 387 tusinde læsere, Dato har 155 tusinde. Tallene afspejler de enorme distributionsproblemer som begge aviser løb ind i fra starten. Først nu er 24 timer opppe på de lovede 500 tusinde dagligt distribuerede aviser, mens Dato endnu kun befinder sig på 350 tusinde brevsprækker.
Dette er højst enden på begyndelsen. Meget tyder nemlig på at de to aviser kun delvis er i omdrejninger. Jeg hører konstant om leveringer som vinden blæser, en til tre gange om ugen i den samme husstand, så udebliver den, så kommer den. Og distributionsproblemerne har også ramt de betalte moderaviser som leveres uregelmæssigt. Uforudsigelig distribution er gift for morgenaviser.
Mediebureauerne og annoncørerne presser naturligt nok begge aviser der har lovet at levere 500 tusinde aviser dagligt, og at de bliver læst af 750 tusinde læsere.
Selv om 24timer tilsyneladende har den gule førertrøje på, har avisen på sin vis de største problemer. First mover fordelen er spist op, ligesom den redaktionelle good-will avisen sikrede sig. Faktisk leverer 24timer kun halvdelen af de læsere de lovede.
Dato har lovet meget lidt, men formår alligevel at skuffe. Avisen ligger lavt i terrænet indtil Nyhedsavisen kommer i næste uge, den 6. oktober. Problemet er at forventningerne til Danmarks største og indtil for nylig også stærkeste bladhus som minimum omfatter krav til driftsikkerhed i levering og professionalisme i salg. Set i det lys er Dato nærmest pinlig fri for annoncer, og få - om nogen - kan med sikkerhed sige at de modtager avisen så regelmæssig at de har en mening om den.
Hvis Nyhedsavisen blot har rimeligt styr på distributionen med svenske bude, får den islandske kampmaskine en let bane at spille på. Nyhedsavisen har så mange journalister at de kun kan levere et produkt som den alminidelige dansker oplever som en morgen- og omnibusavis. Avisen har et langt lettere distributionskoncept, en gade af gangen. Og avisen har sat alle sejl til for at skabe kendskab og troværdighed i annoncesalget.
Næste uge vil vise om Nyhedsavisen vinder slaget.
tirsdag, september 26, 2006
onsdag, september 13, 2006
Den hellige forargelse
Retten til at blive forarget kender ingen grænser. I følge en avisartikel har flere end 70 tusinde danskere skrevet at chatkonsulent Rudy Frederisken skal straffes hårdt. Jeg husker ikke i hvilken af mine daglige aviser jeg læste oplysningen, men den skal nok være rigtig. Et opslag på Google viser 94.800 henvisninger på ordet chatkonsulent, og alene på tv2.dk har flere end 20.000 personer deltaget i debatten, følg linket http://blog.tv2.dk/per.mikael.jensen/.
Selvfølgelig er chatkonsulenten taget med buskerne nede. Om det imidlertid også er midt i forbrydelsens øjeblik, kan man diskutere. Efterforskningen står på, og det er i øjeblikket uklart i hvilket omfang han er lykkedes med sit forehavende, eller om der mest er tale om pralerier. I hvert fald kan man konstatere at den pige der agerede lokkedue, ikke blev forulempet, og at hun i øvrigt heller ikke var forsvarsløs.
Den retfærdige harme udløses spontant, og vi skrider fra ophidselse til fordømmelse på kortere tid end det tager at bruge fornuften. Vi dømmer manden på hans hensigter og vores følelser, ikke på hans gerninger og konsekvenserne af dem. Etik er domme, og vi har dømt mandens handlinger som forkerte og manden som skyldig.
Etisk set er der tale om pligtetik for fuld udblæsning, men i en tanketom udgave. Det 'vi' der dømmer, betragter etik som følelser der blot skal overtale andre til den samme mening som jeg selv, og meget gerne skal dele min følelse af mereværd i forhold til chatkonsulenten.
TV2s afsløring af en tilsyneladende nobel herres dobbeltliv og dobbeltmoral er en god historie, men også en offentlig lynching af en forsvarsløs mand på glatis midt i primetime. Selv forbrydere, eller folk der som Rudy Frederiksen kunne være det, fortjener hensyn. I hvert fald de hensyn som skulle tages hvis det var dig selv, en i din familie eller din gode ven der var afsløret under lignende omsætndigheder.
Tv2 har fodret den indre svinehund i den gode histories navn, hverken mere eller mindre. Er det god journalistik ? Kan du acceptere formen ? Dømmer du efter følelser eller efter principper ?
Selvfølgelig er chatkonsulenten taget med buskerne nede. Om det imidlertid også er midt i forbrydelsens øjeblik, kan man diskutere. Efterforskningen står på, og det er i øjeblikket uklart i hvilket omfang han er lykkedes med sit forehavende, eller om der mest er tale om pralerier. I hvert fald kan man konstatere at den pige der agerede lokkedue, ikke blev forulempet, og at hun i øvrigt heller ikke var forsvarsløs.
Den retfærdige harme udløses spontant, og vi skrider fra ophidselse til fordømmelse på kortere tid end det tager at bruge fornuften. Vi dømmer manden på hans hensigter og vores følelser, ikke på hans gerninger og konsekvenserne af dem. Etik er domme, og vi har dømt mandens handlinger som forkerte og manden som skyldig.
Etisk set er der tale om pligtetik for fuld udblæsning, men i en tanketom udgave. Det 'vi' der dømmer, betragter etik som følelser der blot skal overtale andre til den samme mening som jeg selv, og meget gerne skal dele min følelse af mereværd i forhold til chatkonsulenten.
TV2s afsløring af en tilsyneladende nobel herres dobbeltliv og dobbeltmoral er en god historie, men også en offentlig lynching af en forsvarsløs mand på glatis midt i primetime. Selv forbrydere, eller folk der som Rudy Frederiksen kunne være det, fortjener hensyn. I hvert fald de hensyn som skulle tages hvis det var dig selv, en i din familie eller din gode ven der var afsløret under lignende omsætndigheder.
Tv2 har fodret den indre svinehund i den gode histories navn, hverken mere eller mindre. Er det god journalistik ? Kan du acceptere formen ? Dømmer du efter følelser eller efter principper ?
torsdag, september 07, 2006
Gratis, gratis, gratis
Gratisaviserne er over os. Den store bladkrig dækkes intenst af alle medier. Nyhedsavisen er endnu ikke på gaden, men det afholder ikke medierne fra at udpege vindere og tabere. Verdenspressen har fået øje på den danske bladkrig, og bookmakerne tager glade mod dine indskud.
Og sandt er det at udbudet af trykte avisnyheder bliver formidabelt. Vi har mindst 1,5 million flere aviser når oktober måned er gået, og så har vi ikke medregnet metroXpress' og Urbans oplag der nærmer sig endnu en halv million eksemplarer. Preset på annoncepriserne har slået igennem på alle de store medier, og tro mig, de mindre kommer også til at bløde hvis de ikke har en unik og trofast målgruppe som giver annonceprisen mening for annoncørerne.
Gratiseksplosionen har ikke kun ramt avismarkedet. Også ugeblade og magasiner mærker presset fra gratis kundemagasiner med en professionel og målrettet kvalitet som placerer dem fast på medieplanen. Netto har Kiwi, Matas har Skøn, Din Tøjmand har Match, og Danske Bank har Danske Business for blot at nævne nogle få kundemagasiner.
Gratismarkederne har deres egne dynamik. Sundhedsområdet, hvor Helse har haft monopolet som Apotekernes kundemagasin, udfordres af Dagens Puls udgivet af Dagens Medicin, der i forvejen udgiver Dit Liv. Dagens Medicin er i sig selv et gratisblad til læger, der i flere år har udfordret Ugeskrift for Læger. Monopoler med høje annoncepriser inviterer til at blive konkurrence.
Gratisudviklingen er langt fra ny. Vi har i årevis haft gratis forenings- og fagforeningsblade, de sidste 30 år har vi haft distriktsblade og en gratis søndagsavis, og de sidste snart 20 år gratis tv-kanaler. Så langt hukommelsen rækker har vi haft reklamefinansierede medier. Hvor meget betaler du for at se nyheder på nettet ? Næppe meget, måske betaler du eller din virksomhed for enkelte sites, men det store udbud kan du bruge kvit og frit, og det er næst efter porno den stærkeste dynamo bag netudviklingen.
Det bliver hårdt at udgive et betalt dagblad. Selv om reklameforbruget aldrig har været større end i dag, skal der kæmpes for hver eneste annoncekrone og hver eneste abonnement, og der er ikke mange lyspunkter i den overskuelige fremtid. Lad de bedste og ikke nødvendigvis de rigste eller smarteste overleve!
Og sandt er det at udbudet af trykte avisnyheder bliver formidabelt. Vi har mindst 1,5 million flere aviser når oktober måned er gået, og så har vi ikke medregnet metroXpress' og Urbans oplag der nærmer sig endnu en halv million eksemplarer. Preset på annoncepriserne har slået igennem på alle de store medier, og tro mig, de mindre kommer også til at bløde hvis de ikke har en unik og trofast målgruppe som giver annonceprisen mening for annoncørerne.
Gratiseksplosionen har ikke kun ramt avismarkedet. Også ugeblade og magasiner mærker presset fra gratis kundemagasiner med en professionel og målrettet kvalitet som placerer dem fast på medieplanen. Netto har Kiwi, Matas har Skøn, Din Tøjmand har Match, og Danske Bank har Danske Business for blot at nævne nogle få kundemagasiner.
Gratismarkederne har deres egne dynamik. Sundhedsområdet, hvor Helse har haft monopolet som Apotekernes kundemagasin, udfordres af Dagens Puls udgivet af Dagens Medicin, der i forvejen udgiver Dit Liv. Dagens Medicin er i sig selv et gratisblad til læger, der i flere år har udfordret Ugeskrift for Læger. Monopoler med høje annoncepriser inviterer til at blive konkurrence.
Gratisudviklingen er langt fra ny. Vi har i årevis haft gratis forenings- og fagforeningsblade, de sidste 30 år har vi haft distriktsblade og en gratis søndagsavis, og de sidste snart 20 år gratis tv-kanaler. Så langt hukommelsen rækker har vi haft reklamefinansierede medier. Hvor meget betaler du for at se nyheder på nettet ? Næppe meget, måske betaler du eller din virksomhed for enkelte sites, men det store udbud kan du bruge kvit og frit, og det er næst efter porno den stærkeste dynamo bag netudviklingen.
Det bliver hårdt at udgive et betalt dagblad. Selv om reklameforbruget aldrig har været større end i dag, skal der kæmpes for hver eneste annoncekrone og hver eneste abonnement, og der er ikke mange lyspunkter i den overskuelige fremtid. Lad de bedste og ikke nødvendigvis de rigste eller smarteste overleve!
søndag, september 03, 2006
Mindre størrelse, mere rod
Berlingske Tidendes formatskifte bliver en skuffelse for Huset. Oplagseffekten udebliver fordi formatændringen kommer på et tidspunkt hvor den drukner i lanceringen af de nye gratisaviser. Tabloid er ordinært på et marked bestående af tabloidaviser. Fra at være en offensiv, bliver det lille format en defensiv foranstaltning der ikke vil tiltrække nye læsere.
Søndagsudgaven med indlagte broadsheetsektioner er noget rod hvor det redaktionelle stof drukner i annoncesektioner. Gassen er ved at gå af ejendomsmarkedet, og med lave priser på boligannoncer annoncerer ejendomsmæglerne alle de huse, lejligheder og fritidshuse de har til salg. Berlingske Bolig rummer så mange annoncer at selv Berlingeren har opgivet at paginere siderne. Jeg talte 154 sider med ejendomsannoncer i mindst fire sektioner, men med to upaginerede sektioner er der langt over 200 tabloidsider med ejendomme! Det kan ikke engang være i annoncørernes interesse.
Grundlæggende mangler Berlingske nytænkning. Avisen skulle have gjort op med sektioneringen. De gamle sektioner med hovedsektion, business, magasin og diverse virker uoverskuelige i tabloidavisen, og selvfølgelig kulminerer problemet i weekenden hvor de store rubrikmarkeder får avisen til at vælte. Hvis avisen skulle afpejle målgruppen af ikke-læseres behov, skulle danskerne hver nat ligge søvnløse af boligspekulationer eller boligdrømme.
Den nye Berlingske Tidende er gammel vin på nye flasker. Avisen henvender sig til os som forbrugere, først og fremmest af boliger, men også biler, job og langvarige forbrugsgoder - og redaktionelt med historier om penge, renter, erhverv. Berlingerens helte er som Børsens de succesfulde folk i toppen af erhvervslivet der for længst har ofret deres privatliv til fordel for den identiteten som leder. Det er tamt, kedeligt og gennemskueligt - og materielt i et omfang der der virker dræbende selv på de tryghedsnarkomaner og ejendomsmæglere der udgør avisens kernelæsere.
Søndagsudgaven med indlagte broadsheetsektioner er noget rod hvor det redaktionelle stof drukner i annoncesektioner. Gassen er ved at gå af ejendomsmarkedet, og med lave priser på boligannoncer annoncerer ejendomsmæglerne alle de huse, lejligheder og fritidshuse de har til salg. Berlingske Bolig rummer så mange annoncer at selv Berlingeren har opgivet at paginere siderne. Jeg talte 154 sider med ejendomsannoncer i mindst fire sektioner, men med to upaginerede sektioner er der langt over 200 tabloidsider med ejendomme! Det kan ikke engang være i annoncørernes interesse.
Grundlæggende mangler Berlingske nytænkning. Avisen skulle have gjort op med sektioneringen. De gamle sektioner med hovedsektion, business, magasin og diverse virker uoverskuelige i tabloidavisen, og selvfølgelig kulminerer problemet i weekenden hvor de store rubrikmarkeder får avisen til at vælte. Hvis avisen skulle afpejle målgruppen af ikke-læseres behov, skulle danskerne hver nat ligge søvnløse af boligspekulationer eller boligdrømme.
Den nye Berlingske Tidende er gammel vin på nye flasker. Avisen henvender sig til os som forbrugere, først og fremmest af boliger, men også biler, job og langvarige forbrugsgoder - og redaktionelt med historier om penge, renter, erhverv. Berlingerens helte er som Børsens de succesfulde folk i toppen af erhvervslivet der for længst har ofret deres privatliv til fordel for den identiteten som leder. Det er tamt, kedeligt og gennemskueligt - og materielt i et omfang der der virker dræbende selv på de tryghedsnarkomaner og ejendomsmæglere der udgør avisens kernelæsere.
Abonner på:
Opslag (Atom)
