Beskedent jordskælv

Berlingske Tidendes Lisbeth Knudsen har lanceret en ny webstrategi bestående af tre skarpe elementer: Print og web integreres 100%, alle journalister skal skrive til beggge platforme, og historier skal publiseres på webben før avisen. Inspirationen kommer fra New York Times, og præmisserne består i at følge læsernes - og annoncørernes - vandring fra print til net.

Jyllands-Postens succesfulde Carsten Juste piller i Børsens MedieMarked glansen af Lisbeth Knudsens strategi. Han mener at nettet er til de hurtige nyheder, avisen til de mere langsomme, at web og print kræver forskellige forskellige kvalifikationer og medarbejdere, og at antallet af journalistiske ressoucer er det afgørende håndtag at skrue på hvis man vil fremme kvaliteten og antallet af brugere.

Børsens Leif Beck Fallesen betragter web og print som to forskellige medier som skal konkurrere indbyrdes (er det tilfældet med Børsen og borsen.dk?). Den trykte avis skal være vidensbaseret (langsom?), mens online skal skabe interaktivitet. Nyheder er ikke for (web-)amatører. Med et blik på Børsens oplagsudviking understreger han at indtægterne i mange år vil ligge på den trykte avis.

Politikens Tøger Seidenfaden er stort set enig i Lisbeth Knudsens vision, men fremhæver at det i praksis er svært at kræve at medarbejderne skal arbejde til begge platforme.

Baseret på mine egene erfaringer fra fagpressen er jeg ikke i tvivl om at Lisbeth Knudsen er langt mere visionær end hendes kolleger.

Lisbeth Knudsen præsenterer en vision end en strategi. Berlingske Tidendes førstedame sigter mod de unge som for længst har prioriterer nettet over print, mens deres forældre gør det modsatte. Berlingsks målgruppe er B2B-tung, og hun har ret i at annoncørerne i dag er storforbrugere af nettet, mens print halter bagefter.

Det svageste punkt i chefredaktørens udspil er den underforståede præmis, at Berlingskes omnibus-koncept skal foldes ud elektronisk. Printmedier skal netop ikke kunne det hele på nettet. Der er ikke mange vitaminer i at kopiere Berlingskes triste print-brand med et ligeså kedeligt onlineunivers. På hvilke områder skal Berlingske Tidende og berlingske.dk være ens og hvor skal de være forskellige; handler visionen om ét eller to forskellige brands; ser Berlingske Tidende sig selv som en omnibus- eller som en nicheavis, hvem er målgruppe for brandet eller de to brands ??? Mon visionen i det hele taget omfatter en vital brandingstrategi der tager udgangspunkt i læsere og brugere frem for nok så ambitiøse journalistiske tilpasninger ? Tja, spørgsmålene står i kø.

Det ville være for meget at forlange at Berlingske Tidendes konkurrenter ville dele Lisbeth Knudsens synspunkter, men de er rimeligt enige om at Berlingskes integrerede strategi vil kræve ganske mange ressourcer i alle produktionsled. Vel at mærke ressourcer som Berlingske Tidende næppe kan afse i den nuværende situation.

Lisbeth Knudsen har uden tvivl mere i posen i sin plan for 'Det Nye berlingske Tidende' end hun har aflsøret i Børsen. - Held og lykke med projektet.

Gratisaviser topper

Væksten i gratisaviserne på verdensplan ser ud til at tage af, i flg. Piet Bakker's nyhedsbrev no. 26, se Free Daily Newspapers.

Efter ekstreme vækstrater i 2004-06, viser markedet tegn på at have nået et mætningspunkt med færre lanceringer og enkelte lukninger i Tjekkiet, i Spanien - og herhjemme hvor Dato indstillede udgivelsen i april måned.

I 2004 voksede markedet for gratisaviser worldwide med 25%, i 2005 med 35% og i 2006 med mere end 50%. I 2007 er væksten mindre end 10% i årets første fem måneder. Meget tyder på at gratisaviserne ud over en almindelig markedspenetration også følger en konjunkturudvikling som vi kender fra distriktsbladene i Danmark. Når konjunkturen står på vækst, øges antallet af sider og publikationer, for at falde når væksten tager af.

Herhjemme ser afmatningen også ud til at have ramt 24timer, mens Nyhedsavisen har øget sit læsertal med 25% fra april til maj. Avisen ligger dog stadig langt efter 24timer og endnu længere fra målsætningen på 500 tusinde læsere. I den seneste opgørelser ligger 24timer på 471 tusinde læsere (Gallups AktualitetsIndex for maj 2007), mens Nyhedsavisen bliver læst af 399 tusinde i maj (op.cit.). Nyhedsavisen reber sejl med redaktionelle indskrænkninger og lav cigarføring i offentligheden.

Udviklingen kunne glæde de betalte aviser, men fornøjelsen ved gratisavisernes udvikling er blandet med frygt og bæven over de betalte dagblades tab af læsere over hele linjen.

Samlet har de landsdækkende dagblade mistet 432 tusinde læsere på et år fra 4. kvartal 2005/1. kvartal 2006 til 4. kvartal 2006/1. kvartal 2007. Nedgangen på 10% har også ramt søndagsaviserne med et tab på 379 tusinde læsere - og provinsaviserne der har mistet 9% eller 222 tusinde læsere!

Tilbagegangen er ventet, også i dette omfang. Udviklingen er bare gået hurtigere end forventet. Dog er der grund til at mane til nogen forsigtighed. Vi skal have læsertal for hele 2007 før vi kan gøre konsekvenserne op. Det enorme udbud af gratisaviser har gjort indhug i de betalte avisers læserskarer, ingen tvivl om det, men lanceringen af gratisaviserne har samtidig smadret de fleste avisers distributionssystemer.

De to forhold kan ikke adskilles på grundlag af de nyeste læsertal, som måske mest viser effekten af den forringede distribution.

Og så endnu et forbehold: De nye læsertal fra Gallups Aktualitetsindex fra januar til maj viser periodebaserede læsertal. De vil svinge mere end vi er vant til at læsertallene gør det, alene på grund af metode og den statistiske usikkerhed, men også fordi de afspejler sæson, vejr og et skiftende antal udgivelsesdage fra måned til måned. Alt i alt er estimater af månedlige periodebaserede læsertal og nedlæggelsen af Læserbarometeret fremskridt for annoncører og medieplanlæggere.

Uanset årsagen viser tabene en rigtig skidt udvikling for dagbladene hvor ingen har grund til at glæde sig.