onsdag, december 17, 2008

Dagbladene på støtten


Det er uskønt at se en branche der lever af uafhængighed og armslængde fra de politiske og økonomiske magthavere ligge på knæ for at sikre fortsat statsstøtte. Dagbladene modtager i dag 1,5 mia. kr. om året, hvoraf størstedelen er værdien af de betalte dagblades 0-moms (1,1 mkr.), mens 446,8 mkr. blev ydet i direkte støtte, og heraf 392 mkr. til distribution i 2007, jf. Rambølls midtvejsrapport fra september i år.

Sandt er det, at det er svært at få økonomi på bladdrift i så lille et land som Danmark. Dagbladet Information har et oplag på 21.075 i 2007 og en dækning på kun 1,5%. Hvis avisen var udgivet i England der med 60 mio. mennesker er 11 gange større, ville avisen med den samme dækning have et oplag på den gode side af 200 tusinde eksemplarer. Information ville ikke behøve at være landets dyreste avis for alligevel at kunne leve fint af bladsalget.

Gentages regnestykket for Sverige der er 2/3 større end Danmark, ville avisen have et oplag på 35.000. Det er måske ikke så meget mere, men man kan da udgive aviser på det oplag, i hvert fald i Sverige hvor aviserne er langt bedre til at tjene penge end de danske.

De danske dagblade tjente i 2006 12,2 mia. kr. Med omkostninger på 12 mia. blev resultatet af primær drift på 209,5 mio. kr. eller 1,7% af omsætningen, se oversigten. Omsætningen vokser i 2007 til 12,6 mia. kr. Fint nok, men da omkostninger stiger til 12,7 mia. kr., må dagbladene indkassere er underskud på den primære drift på 137,2 mio. kr. eller -1,1% af omsætningen.

Den direkte pressestøtte var i 2006 på 487,4 mio. kr. hvilket svarer til 4% af omsætningen og mere end dobbelt så meget som det primære driftsresultat. I 2007 afskaffes portostøtten og erstattes af distributionsstøtte til husene. Den direkte støtte falder til 403,7 mkr. i 2007, hvor dagbladene har et underskud på driften på 137 mio. kr. Uden støtten ville de danske dagblade have indkasseret et negativt resultat på 540 mio. kr.

De svenske dagblades økonomi er belyst i detaljer. Hvert år udarbejder professor Karl Erik Gustafsson en rapport til den svenske Presstödsnämnden. Det fremgår af rapporten at de svenske dagblade i 2006 omsatte for 19,7 mia. Skr. Resultat at den primære drift udgør 1,5 mia. Skr. eller 7,8% af omsætningen (danske dagblade havde til sammenligning 1,7%). I 2007 stiger omsætningen til 19,9 mia. Skr. og resulatet af primær drift til 1,6 mia. Skr. eller 8,1% af omsætningen (danske dagblade -1,1%).

Sammenligner vi resultat før skat (sv. nettoöverskott) i forhold til omsætningen, var det i Danmark 2,8% i 2006 og -1,4% i 2007. I Sverige udgjorde resultatet før skat 11,1% i 2006 og 12% i 2007.

De svenske aviser modtager mindre støtte end de danske. Målt i forhold til omsætningen fik de danske aviser 4% i 2006 og 3,2% i 2007, mens de svenske aviser fik 2,2% begge år.

De svenske avisers omsætning er stort set fordelt på annoncer og bladsalg som de danske, men svenskerne får meget mere per millimeter end danske aviser i 2007, 11,96 Skr. mod 7,18 kr. herhjemme, faktisk 67% mere per millimeter.

Når svenskerne er så meget bedre til at tjene penge, skyldes det ikke at flere avislæsere. I Sverige er der 67 dagblade, mens vi kun udgiver 30 titler. De svenske avishuse er mere kommercielle, aviserne koster mindre, hvorfor de har en større dækning og får højere annoncepriser, og de svenske aviser har ikke et fintmasket net af gratis distriktsblade der kannibaliserer på dagbladene. Redaktionelt er de svenske aviser mere lokalt orienteret.

På kort sigt kan de danske dagblade ikke stille meget op med denne viden om de svenske kolleger. Den nyligt overståede, kostbare krig med Nyhedsavisen og den stadig dybere lavkonjunktur forstærker indtjeningsproblemet i dansk presse.

Derfor må dansk presse ned på knæene og banke på porten til Kanossa.



lørdag, december 13, 2008

De universelle rettigheder

Menneskerettighederne fyldte 60 år i onsdags, den 10. december. Information fejrede dagen med en leder, hvori Palle Weis godt nok syntes at der var meget at glæde sig over, men mere at begræde. Det gælder ikke mindst det islamiske angreb mod menneskeretighederne, som var emnet for Roy Browns kronik i avisen. Med udgangspunkt i Cairoerklæringen fra 1990, lykkedes det for de islamiske lande at få flertal for en resolution om begrænsning af ytringsfriheden når det gælder religion.
I det hele taget har menneskerettighederne det skidt med religionen. I Berlingske Tidende skriver Søren Krarup samme dag en kommentar under titlen '60 år med religionserstatningen'. Smag lige på det sidste ord igen. Menneskerettighederne udspringer af den humanisme der opstod i kølvandet på 2. verdenskrig, og humanisme er i følge Krarup en tro, ja en overtro - 'på den absolutte lighed, overtroen på 'rettigheder' der er kommet ned fra himlen og som skal gælde for alle overalt' - der erstatter kristendom.
Problemet for både islamisterne og for Søren Krarup er at menneskerettighederne er universelle. På engelsk hedder de simpelthen Universal Declaration of Human Rights. I samme udgave af Berlingske skriver Per Stig Møller og Ulla Tørnæs i en fødselsdagskronik uden tøven 'Menneskerettighederne er universelle'.
Ret beset er det noget vås, og når Søren Krarup spørger til menneskerettighedernes status, om de stammer fra en guddom, fra evige religiøse skrifter, fra udødelige filosofiske principper, eller om de er en menneskelig opfindelse, har han jo ganske ret. Menneskerettighederne er udsprunget af et ideal om frihed og lighed for alle overalt, som er inderligt sympatisk, men langt fra indlysende for alle. Og det skader accepten af menneskerettighederne at selv Danmarks udenrigsminister behandler menneskerettighederne som givet af en højere instans.
For selvfølgelig er menneskerettighederne skabt af mennesker. De er vedtægter og udtryk for en ideologi, hverken mere eller mindre. Tror man at menneskerettighederne har fast moralsk grund under sig, at de er objektive og uforanderlige, er man tilhænger af en moderne, naiv naturretstænking. Den stammer fra Aristoteles der siger at det naturlige er det der er gyldigt overalt (1134b18). Men Aristoteles talte ikke om alle og enhver; han tænkte på de lige og frie mænd i Athen. I virkeligheden adskilte den kloge mand bare de individuelle menneskelige love der gælder i forskellige samfund fra naturen der er ens for os alle. Men fordi vi er underkastet de samme vilkår, følger ikke med nogen nødvendighed at vi har samme rettigheder.
Hvis nogen ødelægger Aristoteles' pragmatiske fornuft, er det Thomas Aquinas der udvidede Arstoteles etik fra den græske polis til at gælde hele det gudskabte univers, og som forankrer 'den naturlige' lov i Guds evige. Allerede her er vi på afveje, i en god sags tjeneste vel at mærke. Og det er den Søren Krarup har et godt øje til.
Bedre bliver det ikke når man vendre blikket fra menneskerettighedernes idealer til deres praksis. Så står det, som selv Per Stig Møller erkender, rigtigt dårligt til. Noget kunne tyde på at vi mennesker slet ikke har så god en natur som menneskerettighederne forudsætter. Faktisk findes der ganske mange eksempler på menneskelige love eller adfærd der ødelægger billedet af at alle er 'lige i værdighed og rettigheder', tuneserloven f.eks.
Hvis vi vil i dialog med islamisterne i FN, må vi lade være med at tage menneskerettighederne for givne. For det er de ikke. Og vi må tage menneskerettighederne så alvorligt, at vi også lader dem lede vores praksis.

tirsdag, december 09, 2008

Gavner eller skader prisforhøjelser

Hvilke argumenter anføres for at hæve avispriserne ?

Gorm Wessing Flyvholm mener at prisforhøjelser er fornuftige hvis man ser på kerneabonnenterne og giver køb på de læsere der alligevel er gået over til gratisaviserne. Han argumenterere for at oplaget falder uanset prisen, og at en bedre redaktionel dækning til de trofaste lønner sig på bundlinjen. Grundlæggende taler han om en malkestrategi hvor den trykte avis vil indtage en stadig mindre plads i forhold til netet og andre platforme.

JP/Politikens Lars Munch henviser til den intense konkurrence blandt de landsdækkende dagblade i Danmark der har drevet rabatrytteriet op på et så højt niveau at det er nødvendigt at kompensere med prisforhøjelser. Han mener ikke at oplaget falder som følge af højrere priser; oplagsnedgangen skyldes det store medieudbud. For det tredje mener Lars Munch at danske aviser må kompensere for lave annoncepriser med højere priser på bladsalget. Endelig fremhæver han at tabet på aviserne opvejes af stigende kontakter og indtægter på nettet.

Lad argumenterne stå et øjeblik.

Hverken Lars Munch eller Gorm Wessing afviser at prisforhøjelser fører til oplagsnedgang, men de prioriterer hver for sig for at prisføjelser giver højere profit, og det er det vigtigste. Ingen af de to nævner gratisaviser eller gratisnyheder på nettet. Begge argumenterer om prisen på kort sigt, og begge ser prisen som en passiv tilpasning på et trængt marked.

Det er næppe nødvendigt at gentage argumenterne imod prisforhøjelser. Se dem selv i historien 'Dødens Gab' på journalisten.dk.

For den tænksomme læser følger her et par overvejelser til debatten:

1. Hvis du vil øge oplaget, forekommer det uklogt at hæve prisen på et marked hvor danskerne er storforbrugere af gratis nyheder på print og web. Hvis læserne synes at de trykte aviser er dyre i dag, bliver de blot bekræftet når priserne stiger.

2. Hvis du mener at oplagsnedgangen er uafvendelig, gælder det om at få mest muligt ud af det sivende oplag, også selv om prisforhøjelser forstærker oplagsfaldet. Dette er malkestrategien, som i øvrigt understøttes af stofdelingstanken der spreder de faste redaktionelle omkostninger på Husets produkter og platforme.

3. Kan man bruge prisen offensivt og strategisk i stedet for defaitistisk og kortsigtet ? Findes alternativer til den store generelle prisnedsættelse som ingen tror kan tjene sig hjem ? Findes alternativer til den nuværende rabatpolitik der tilgodeser nye abonnenter, og lader de trofaste bløde ? Kan oplagsfaldet bremses med et prisstop ?

4. Dagbladet Information brystede sig en gang af at være Danmarks dyreste avis. Det er ikke gået avisen ilde. Faktisk er oplaget steget med 2% siden 1. halvår 2006 (på linje med Weekendavisen og kun ovegået af Børsen der er steget med 3,3% i samme periode). - Er Information et forbillede for JP/Politiken ?

5. De fleste vil mene at der er en sammenhæng mellem pris og oplag. Tilsyneladende er den ikke entydig. Der må være nogen derude der kan løfte debatten med faktuelle oplysninger om virkningerne af prisforhøjelser og måske også prisnedsættelser. Jeres bidrag er velkomne!