Letvægter Lund

De begivenheder der gik forud for lukningen af Nyhedsavisen, ligner mere og mere selskabslegen Jerusalems Brand fra Asterix. Spørgsmålet om hvem der er helt, og hvem der er skurk fortaber sig i modstridende beretninger fra David Montgomery og Morten Lund.

Men måske har de begge fået hvad de ønskede, på bekostning af Nyhedsavisen, dens ansatte, mindretalsaktionærerne og leverandørerne. I så fald deler de to skurkerollerne mellem sig, omend Morten Lund fremstår mere pjusket og utroværdig end Montgomery.

Faktum er at Montgomery har fået hvad han ønskede, lukningen af Nyhedsavisen, og Morten Lund har fået hvad han ønskede, en plads i Richard Bransons tænketank.

Vi ved ikke om Morten Lund også har fået 15 mio. engelske pund, men de kan jo gemmes mange steder. Vi kender ikke forbindelsen mellem Branson og Montgomery, men den er vel sandsynlig, begivenhedernes rækkefølge taget i betragtning.

Montgomerys motiver er ikke uklare set med den internationale kreditkrise som baggrund. Han driver en stærkt gearet virksomhed på et faldende avismarked der er afhængig af villige långivere og overkommelige renter og afdragsvilkår. De betingelser bliver stadig vanskeligere at opfylde, og han må, som en anden islænding, sælge fra (Norge og Polen) og lukke huller (Nyhedsavisen).

Begivenhederne lugter fælt af to trængte skurke der har fundet hinanden. Morten Lund påtager sig fjumrerøvens rolle, og indrømmer uden blusel at han har lavet aftaleudkastet for at blive konsulent for Montgomery. Hvordan aftalen også skulle blive til fordel for Nyhedsavisen, som han tilsyneladende havde besluttet at lukke, skylder Morten Lund en forklaring på. - Montgomery vasker distingveret hænder i kulissen.

Et sandsynligt scenarie ? Døm selv.

Exit Nyhedsavisen

Nyhedsavisen døde ikke af for lave ambitioner. Avisen lukkede ikke på grund af JP/Politikens eller Berlingskes anstrengelser for at sende avisen tilbage til de islandske lavasletter den kom fra. Avisen lukkede ikke på grund af dårlig ledelse eller for lave annoncepriser.

Nyhedsavisens endeligt skyldes for få læsere per eksemplar. Danmarks mest læste avis havde 575 tusinde læsere per dag i 1. halvår 2008. Med et oplag i juni på 407 tusinde eksemplarer gav det avisen 1, 4 læsere per eksemplar. Et halvår tidligere, 2. halvår 2007, havde avisen kun en læser per eksemplar.

Fra starten regnede Svenn Dam med at få godt og vel to læsere per eksemplar. Det ville have givet avisen mellem 800 tusinde og en million daglige læsere i stedet for det knapt 600 tusinde avisen opnåede, inden den drejede nøglen om.

Man skal ikke være økonom for at regne ud at forudsætningerne for udgivelsen svigtede fatalt. Med 800-900 tus. daglige læsere havde avisen med det samme omkostningsniveau fået måske ikke dobbelt så meget, men dog væsentligt mere for sine annoncer.

Nyhedsavisen nåede at føre suverænt på annoncesalget. Avisen havde en andel af gratisavismarked på 45% i 1. halvår 2008. Det er 40% over den næststørste, metroXpress.

Der drikkes nok en skål hist og her rundt omkring i de danske bladhuse for at fejre at en fæl konkurrent er bukket under. Det er forståeligt; Nyhedsavisen har kostet branchen enorme summer. For danskerne er det ærgerligt at det er den redaktionelt mest ambitiøse gratisavis der har opgivet kampen.