Hvor blev læserne af ?

Læsertallene for oktober 2008 efterlader mange med undren. Umiddelbart er gratisavismarkedet bestående af 24timer, metroXpress, og Urban blevet 346 tusinde læsere fattigere siden oktober 2007. Lægger man Nyhedsavisens 550 tusinde læsere til de 346, er der forsvundet 896 tusinde læsere, dvs. at markedet er blevet godt og vel 900 tusinde læsere mindre på et år. Mystisk.

Aktualitetstallene er månedstal og derfor mere usikre end de læsertal kampagner bliver disponeret på. Et gennemsnit af månederne august - oktober 2007 og 2008, viser lidt mindre udsving, men samme tendens: De tre bestående titeler har mistet ca. 260 tus. læsere; med Nyhedsavisens 490 tusinde, er markedet reduceret med 750 tusinde eller lidt under 40%.

Tallene taler under alle omstændigheder om en gigantisk nedtur for 24timer (-28%), en noget mindre for Urban (-15%) og en endnu mindre for metroXpress (-7%).

Vi kender endnu ikke oplagsbevægelserne. Men 'velinformerede' kilder oplyser at oplaget på 24timer er reduceret drastisk, og det forklarer udviklingen for så vidt angår 24timer.

Det store spørgsmål gælder Nyhedsavisens mere end 450 tusinde læsere. Hvor er de blevet af ? Det er der næppe nogen der kan give et udtømmende svar på. Sandsynligvis skal vi starte med at trække Nyhedsavisens dobbeltlæsere fra de 450+. Hvis denne andel er stor, f.eks. over 50%, følger det at kun halvdelen af Nyhedsavisens tidligere læsere er i spil som potentiale for andre aviser. De resterende enelæsere af Nyhedsavisen behøver imidlertid hverken at være loyale avislæsere - hverken over for Nyhedsavisen eller over for aviser i det hele taget. Strengt taget behøver de ikke engang at være avislæsere overhovedet. Dvs. at de i dag er vendt tilbage til kombinationer af tv-avis, radionyheder, lokale ugeaviser som de måske supplerer med lånte aviser.

Ingen kender svarene, og formentlig er der heller ingen der har lyst til at finansiere en undersøgelse der kunne kaste lys over disse størrelser. De nærmeste til at forske i Nyhedsavisens forsvundne læsere er nok Gallup der har tallene og måske også en konsulent med blot et mikroskopisk forskergen til gravearbejdet.

Finanskrisen og PR

Fianskrisen må have lært os - og journalister i særdeleshed - skepsis over for folk med stor gæld. De forskønner deres økonomiske situation til det sidste, og de bruger PR til at dække over deres store risici.
Finanskrisen er et nederlag for PR-folkene der bliver ført i marken for at føre offentligheden, kunder, leverandører, ansatte og banker bag lyset. Det gælder uanset om de risici de skal bortforklare dækker over sunde motiver, en strategi der var tænkt sund, men bare mislykkedes eller blev ramt af uheldige omstændigheder - eller om motiverne bag var grådighed, spekulation og en vildt risikabel strategi gennemført for lånte midler.
Det gælder de islandske banker, det gælder Baugur der stod bag Nyhedsavisen herhjemme, og det gælder de højt gearede boligprojekter der har drevet banker til lukning eller ufrivillig fusion.
Ingen kan på nuværende tidspunkt sige om Mecom der ejer Berlingske hører hjemme i denne kategori. Men David Montgomery er forgældet. Han skylder 546 millioner pund, mere end tre gange indtjeningen, og han inversterer aggressivt i et faldende marked som alle andre flygter fra. Han bliver efter alt at dømme tvunget til at sælge ud af sine selskaber for at tilfredsstille bankernes krav om gældsnedbringelse. Spørgsmålet er hvilken pris han kan få for sine aktiviteter, og om det han står tilbage med, bare minder om den strategi (den paneuropæsike avisgruppe) han startede med. Tvinges han ud i et brandudsalg, bliver salgspriserne formentlig derefter. Strategien forsvinder med selskaberne, og han risikerer en konkurs.
Det kan være opskriften på et utidigt skrækscenarie, men der er grund til at mobilisere en sund skepsis. Montgomerys møder med Nyhedsavisens Morten Lund var kompromitterende, og gælden er formidabel.