fredag, november 30, 2007

Unfair støtte

Lov nr. 570 af 9. juni 2006 handler om tilskud til distribution af dagblade. I følge en ny bekendtgørelse af 26. november 2007 kan gratisaviser modtage støtte hvis de ikke 'husstandsomdeles nogetsteds, uanset om der er indgået abonnementsaftale mellem udgiver og modtager - med mindre husstandsomdelingen sker som led i en tidsbegrænset kampagne eller højst to gange om ugen'.

Læs lige den sidste sætning i gen.

MetroXpress og Urban kan som trafikdistribuerede aviser modtage støtte, mens 24timer og Nyhedsavisen som delvist husstandsdistribuerede aviser ikke kan det.

Herning Folkeblad og Skive Folkeblad der husstandsdistribueres i hele udgivelsesområdet en gang om ugen, kan modtage støtte, mens de to delvist husstandsdistribuerede gratisaviser ikke kan det.

JP/Politikens dagblade modtager 47 mkr. i støtte i år. Er støtten et plaster på såret for at bære omkostningerne til 24timer, der konkurrerer med Nyhedsavisen som ikke er støtteberettiget ?

David Montgomery der ejer Berlingskekoncernen, modtager i alt 86,5 mkr. i støtte til sine helt og delvist ejede dagblade - herunder Urban der konkurrerer med Nyhedsavisen. Er det rimeligt ?

Umiddelbart er det nok klarest at ordningen tjener til at fremme mangfoldigheden af udbuddet af dagblade. Det er god ting at Staten på vore vegne bidrager til at støtte det danske sprog, dansk kultur og dansk debat, inklusive de nationale mindretal der ikke taler og skriver dansk, men som skal trives i Danmark. Men skal vi også støtte Le Monde, Lloyds List, Neue Zürcher Zeitung og Financial Times der distribueres i Danmark, men som ikke skriver et ord på dansk eller om danske forhold i det hele taget ?

En jurist kan med sikkerhed argumentere for vandtætheden i bekendtgørelsen. For os andre er bekendtgørelsen et kludetæppe af uforståelige huller som vandet siver igennem. Hans vigtigste argument vil sikkert være at bekendtgørelsen handler om abonnement, og at gratisaviserne er annoncefinansierede og gratisomdelte. Men hvorfor støtte abonnement og ikke løssalg - eller gratisomdeling, hvis formålet er idebåret og ikke at forskelsbehandle udgivere ? Og hvorfor støtte udgivere der ikke fremmer de ideale formål, men ikke andre der gør det ?

torsdag, november 22, 2007

Politiken i modvind

Politikens oplag er i oktober måned på 111 tusinde eksemplarer. Det er 9% under sidste år - præcis et år efter omlægningen der skulle være svaret på alle udfordringer fra Nyhedsavisen, 24timer, Dato, Urban, metroXpress og alle de gratis nyheder på nettet.

Projekt Ny Avis, som svaret på alle modtræks moder blev døbt indenhus, bliver nu udsat for sønderlemmende kritik internt i Politikens redaktion. Læserne stemmmer med fødderne, og frustrationen over at være offer for markante oplagsfald kombineret med uklarhed om projektets forkromede mål slår ud i lys lue.

Politikens ambition om et storslået modangreb mod de gratis nyheder fortjener al respekt. Men resultatet ser desværre ud til at være en fuser. Nok så alvorligt, Projekt Ny Avis ser i følge Journalisten ud til at have udviklet sig til en tillidskrise mellem medarbejdere og Tøger Seidenfaden. Medarbejderne tvivler på chefredaktionens forsikringer om at læserne aldrig har været mere tilfredse med avisen.

Hvad der er gået galt undervejs, er svært at sige som læser og ekstern observatør. Måske nåede chefredaktionen i kampens hede i 2006 ikke at få medarbejderne med, og Projekt Ny Avis blev en topdown sag som medarbejderne tager afstand fra når der er mest behov deres fornyede energi og kreative bidrag til at holde projektet på sporet. Måske hviler projektet på urealistiske eller fejlagtige forudsætninger, f.eks. om læsernes brug af nettet. Måske har målene været uklare fra starten; i hvert fald ser de ud til at være det i dag. Måske rummer markedet en dynamik på print og web der er langt stærkere end Politikens omlægning. Måske søsatte Politiken ikke det rigtige svar på udfordringen, eller måske magtede Politiken ikke at eksekvere visionen.

Måske, måske ... Det er let nok at stille spørgsmålene. Den interne debat i Huset tyder på at redaktionen for øjeblikket befinder sig en en fase hvor det er de andres skyld, og hvor syndebukke hives til slagtebænken.

Som avislæser er det let at blande sig i koret af kritikere. Som avisudvikler gennem mange år har jeg dyb forståelse for opgavens sværhedsgrad og navnlig for udfordringen i at holde lyset strålende også måneder og år efter relanceringen af avisen.

Mads Brügger, forfatter til 'Grænselandet' sammen med Nikolaj Thomassen, siger i Information den 22. november 2007 rammende om journalistikken i dag ...

"Det er også et stort problem, at man har mistet tilliden til den kausalitet, der er journalistikkens raison d'être: at hvis jeg skriver om det her, så vil det afstedkomme debat og polemik. Men i verden i dag er ting holdt op med at have betydning. Megen journalistik er blevet underholdning..."

torsdag, november 08, 2007

Blandede frugter

De gamle betalingsviser mister oplag og navnlig læsere i et forrygende tempo. Det går ud over kontaktprisen som i forvejen er presset af gratisaviserne. - Hvordan sælger en klog mand annoncer med faldende oplag og læsertal ?

Bladhusenes svar på udfordringen bliver at tage nettet til hjælp. Først sælger de annoncepakker bestående af kontakter på print og web. Det sker allerede i dag. Næste skridt bliver uden tvivl at falde for fristelsen til at lægge kontakter på print og net sammen!

Selv med fradrag for dobbelte kontakter - altså brugere der også læser printudgaven, og læsere der også bruger webben - bliver resultatet kunstige, oppustede tal uden den store mening. Tal der udtrykke to forskellige tilgange til brandet, men ikke en størrelse der afspejler sammenhæng med eksponering for dit annoncebudskab.

Både printannoncøren og webannoncøren køber ganske vist annonceeffekt, men eksponeringssituationen er vidt forskellig. Annoncen i den trykte avis måles i OTS'er, opportunities-to-see, der afspejler at læseren eksponerer sig for mediet, men ikke nødvendigvis for annoncen. Webannoncøren køber clicks, click-throughs, og webbens styrke som annoncemedie kan udtrykkes i websider per bruger på siten eller i time spent på siden.

Egentligt er det banalt. Du læser en avis ved at bladre systematisk forfra eller måske bagfra, men du bladrer. Antallet af historier på siden eller opslaget er begrænset, ligesom annoncerne er det. På en webside er udbuddet af historier og bannere overvældende. Hvis du ikke søger noget bestemt, scanner du siden for interessante overskrifter på den halve meter rubrikker der ruller forbi dig, og du læser en eller to historier. Bannerannoncerne er så korte at de mindre om gamle dages ombrydningsannoncer med budskabet "Sild er godt". Men i snit befinder en bruger sig kun på 2-3 sider per gang, og chanchen for at se en bestemt annoncørs budskab er desværre mikroskopisk.

Det samme gælder eksponeringssituationen. Avisen læser du typisk hjemme, før, efter eller på vej til og fra arbejde; webben læser du på arbejde, med kort tid til rådighed og med tankerne mange andre steder eller og måske med halvskidt samvittighed.

Derfor, pas på kommende gyldne løfter om tal for den samlede nettokontakt på print og web. Du køber let katten i sækken.

torsdag, november 01, 2007

Marketing failure

Institut for Marketing på CBS fejrede sit 75 års jubilæum med fire kanonforelæsninger. Steen Reeslev imponerede med et indlæg om markedsorienteret ledelse i Danske Bank, Plummer med et gedigent indlæg om DR.

Fælles for de to udenlandske professorer var behovet for at markedsføre marketing, dvs. ledelsens elementære interesse for og beskæftigelse med markedet snarere end produkter, drift og finanser.

Tyske Christian Homburg talte om 'Customer Orientation as a Managerial Challenge', indisk-amerikanske Jagdish Sheth - ham fra Howard & Shet, The Consumer behavior - forelæste om 'Market-Oriented Management'.

Homburg gennemgik 12 succeskriterier for vellykket marketing - eller 12 fæle fejltagelser han har mødt på sin vej. Distancen skal ikke misforstås, indlægget var fremragende, morsomt og relevant.

Sheth tog udgangspunkt i en analyse af hvorfor succesfulde virksomheder mister glansen og følingen med markedet. Det går galt når ledelsen - drevet af dårlige vaner i form af arrogance, selvtilfredshed eller fornægtelse - ikke magter at ændre kulturen eller navnlig virksomhedens processer og systemer for at møde eller udnytte strukturelle ændringer i omverdenen. Opskriften på udvikling af en markedsorienteret ledelse kræver delegering af resultatansvar på kunder og belønning herefter, en kundedrevet supply chain (f.eks. Dell), tværorganisatorisk kundeansvar, rotation af funktionschefer, udnævnelsen af en CCO (chief customer officer) som får ansvaret for forretningsudvikling med direkte reference til overchefen og inddragelse af leverandører og kunder i virksomhedens strategiudvikling.

Næppe vildt provokerende, men tankevækkende at basal marketing 40 år efter at Philip Kotler opfandt 'the Marketing Concept' stadig skal forklares og sælges som et nødvendigt udgangspunkt for topledelse.