Dagens aviser

Min morgenlæsning består af Politiken, Information og Børsen. Jeg køber B.T. og Ekstra Bladet et par gange om ugen, jeg får desuden Nyhedsavisen på kontoret, og jeg snupper metroXpress, 24timer og Urban mindst en gang om ugen. Berlingske Tidende ser jeg fire til fem gange om ugen. Børsen opfylder mit behov for erhvervsstof, ofte til overflod, og det levner ikke plads til Berlingske Tidende som abonnementsavis.

Som regel læser jeg Børsen først, af nødvendighed mere end af tilbøjelighed. Men ikke i dag. Forsiden om brakmarker fængede ikke.

Politikens tophistorie om miljøministeren er nok nødvendig, men ikke interessant; billedreportagen fra Burma var for en gangs skyld aktuel, men ikke interessant med gårdagens BBC-reportage i baghovedet. Tøgers leder om Foghs karriereplaner var perspektiverende, velskrevet og avisens eneste rigtige godbid. Resten af avisen var tynd. Jeg læste faktisk kun 5. afsnit i Helten fra Musa Quala og ATS.

På denne almindelige torsdag var dagens Information en fornøjelse: Forsiden – og tophistorien - med en god vinkel på Lars Løkkes udskejelser, Weiss’ bagsideleder om Københavns Universitets knæfald for kapitalen, samt bogtillæggets historie om børnelitteratur, anmeldelsen af Henrik Wivels bog om Bille August, Metz’ anmeldelse af Claus Bryld og Engells klumme om Herman Bang, plus ’Machiavelli – nu som makværk’. Metz og Engell tjente abonnementet hjem. Hvad kan man forlange mere af en avis end tre til fire historier der gør dagens udgave værd at læse.

Børsen opfylder et instrumentelt behov for at være orienteret om erhvervsnyhederne, tophistorien, aktierne, selskaber der flytter sig, eller ledere der flytter virksomheder. Dagens børs bød ikke på godbidder. Jeg plejer at læse lederne, men jeg syntes ikke at jeg havde tid til at læse lederen om Euro-afstemningen. Tophistorien om inddragelse af brakmarker og rekordhøst var heller ikke tilstrækkelig kraftfuld eller relevant til at udvide min morgenlæsning. Faktisk øjede jeg kun Nordeas invitation til danske småbanker (jeg har aktier i et par af dem).

Dagens læsning er ved nærmere eftertanke typisk, selv om jeg plejer at bruge mere tid på Børsen. Information fylder mere og mere i min dagligdag, Politiken føles lettere og lettere og vil om kort tid forsvinde som en varmluftsballon på en sommerdag. Kun Tøger Seidenfaden, Peter Wivel og Anders Jerichow begrunder at jeg ikke allerede har indstillet min daglige læsning.

Er det retfærdigt, er det typisk, og er min læsning af trykte medier den 8. maj 2008 overhovedet interessant for andre?
De trykte aviser har det hårdt i disse år. De er for dyre i forhold til udbyttet (Politiken). Det er næppe tilfældigt kun at de to nicheaviser føles som nødvendige tilskud til dagens P1-nyheder, diverse nyhedsbreve og gårdagens BBC. Jeg vil have daglige vitaminer, hver dags læsning skal give substans til dagens doxa, filosoffens opstigen fra hulen i Platons Staten 514A for de der måtte have den stående på hylden.