Berlingske Tidende havde i går en opsigtsvækkende historie om Marianne Jelved der havde åbnet en blød sprække i visiret. Hun havde talt over sig i en ny bog, 'Dronninger på Borgen'. Samme dag prydede miljøminister Connie Hedegaard Politikens forside med fortalelser. Kilden var den samme bog. I Ekstra Bladet afslørede Mette Frederiksen at hun havde fået et tilbud om at blive partiformand efter valget i 2005. Kilden var samme bog, som også gav anledning til at Lene Espersen i B.T. fortalte om en personlig tragedie.
Det var intet tilfælde. Bogen udkommer først i næste uge. Forlaget havde omhyggeligt lækket afsnit eller kapitlertil avisernes politiske positionering. Berlingske Tidende fik historien om oppositionens leder, Politiken fik ammunition til den uendelige historie om splid i regeringen, Ekstra Bladet en historie om splid hos socialdemokraterne, og B.T. fik en personlig historie uden politisk sprængkraft, men dog spektakulær.
Aviserne fik historierne serveret på et sølvfad, og de kunne ikke modstå fristelsen til at bringe dem. Forlaget fik overdådig gratis PR. Ikke èn redaktion kan være i god tro. Behovet for gode politiske historier på en våd og kold fredag var vigtigere end modet til at sige fra over for forlagets smisken.
Det var jo gode historier, og en god historie skal man ikke lade ligge for længe i eftertankens skær. Politikerne kan jages hele året. De har måske ikke bedt om at blive hængt ud, men de har retten til at tænke sig om, og i øvrigt kan de se deres udtalelser før de trykkes.
Det særlige ved historierne er ikke nødvendigvis at de var fra samme kilde, men at de alle drejer sig om fortidige hændelser som endnu er interessante, men hverken nødvendige eller væsentlige at referere i dag. Alle historierne har politiske dronninger i centrum, og vores fordomme dikterer at kvindelige politikere skal have bløde, sårbare punkter som bare venter på at blive afsløret. Ingen af historierne tager udgangspunkt i virkelige politiske begivenheder, men i det politiske spils aktører.
Koblingen af styret kommercielt PR og avisernes behov for positionering resulterer i et ligeså beregnende sensationsjageri. Kynismen er til at føle på når aviserne redigerer efter (egen-)interesse mere end væsentlighed. Aviserne sætter ikke bare deres egen troværdighed på højkant. Historierne svækker de folkevalgte politikere, og historierne bliver ikke bedre af de politiske hovedpersoners egne fejl, fortalelser eller gustne motiver. I sidste ende bliver vi som læsere og borgere ladt i stikken af en presse som burde sigte længere end til morgendagens avis.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar