Webben er helt central i det paradigmeskifte der finder sted for øjeblikket, se Nedturen herunder. Alle udgivere tager nettet alvorligt, og de fleste investerer heftigt i nettet, men print fylder stadig meget i den daglige ledelse, i konkurrencen med og imod gratisaviserne og ikke mindst i selvforståelsen.
Det største problem er pengene. Det gælder både visionært, strategisk og når det drejer sig om konkrete substansielle forretningsmodeller der rækker ud over indtjening på biprodukter på nettet. Og det gælder ikke mindst bekymringen for hvordan man kan finansiere udviklingen af de gamle medier med sivende indtægter. En gammel ven med begge ben i print beskrev sit printmedie som en hullet ost som alle graver af, men som trods enorme anstrengelser stadig smuldrer.
Her er et par strategiske temaer til overvejelse.
- Beslut om du skal udvikle, vedligeholder, malke eller afvikle print mediet - og hold fast
- Tænk i nicher. Fragmenteringen gælder ikke kun medierne, men også forbrugere og brugere og markeder.
- Mobiliser brugernes enorme ressourcer
- Slip kontrollen. Faciliter udvikingen i stedet for at styre den
- Giv CIOen et indtægtsansvar
Hvis det nye paradigme har et navn, er det pull-strategier der handler om at erkende at brugerne er langt tættere på dig end læserne, at brugerne anvender mere tid på nettet end på printmediet, at pengene ligger i nicherne - og at de største hindringer kommer indefra, i at afgive kontrol, i at holde fast og i at tage konsekvenserne af de beslutninger du træffer.
Lyder det let, eller forekommer det indlysende, så tænk på at der altid er få alternativer - og om du selv er markedsleder på webben. God arbejdslyst!
tirsdag, august 28, 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar