torsdag, april 16, 2009

Problemet er bare ...

Journalisthøjskolens rektor Anne-Marie Dohm skrev i går en kronik i Politiken om dagbladenes krise som trussel mod den kritiske journalistik. Selv som læser med meget sympati for den hårdt ramte dagbladsbranche er det blot vanskeligt at få hold på problemet, og såmænd også på den løsning Anne-Marie Dohm argumenterer for.

Journalisthøjskolens rektor indleder ikke færre end tre afsnit med ordene '[Men] problemet er [bare] ....' - 'at avishusenes netredaktioner ikke i nær samme omfang slæber indtægter via salg af annoncer, som aviserne gjorde før i tiden'/'at der tilsyneladende ikke er det store marked og salg i det, som avishusene er rigtig godt til : Nemlig at lave kritisk kvalitetsjournalistisk'/'når medierne har italesat sig selv som markedsdrevne virksomheder, så overlever annoncedygtige campingtillæg lang bedre end den kritiske journalistik ...'

Så meget fremgår, at de betalte aviser med sivende oplag først har tabt dyrebare annoncekroner til deres egne netsider, og bagefter har de mistet annoncevolumen og - kroner på grund af finanskrisen. Den dårlige økonomi truer dagbladenes 'solide research og kritiske tænkning' og dermed avisernes dagsordensættende funktion.

Præmisserne er tilsyneladende: (1) Alle ulykker har ramt dagbladene udefra, (2) Dagbladene kan stadig tjene penge på campingtillæg, og (3) Danske dagblade indtager i dag rollen som samfundets væsentligste dagsordensætter og demokratiopdrager. - Holder præmisserne? Efter min opfattelse kan de alle anfægtes, og så er der ikke grund til at læse videre.

Hvad ønsker Anne-Marie Dohm, andet end det bedste for den kritiske jounalistik? Tilsyneladende er hendes forslag at de danske dagblade skal have status som public serviceudbydere på linje med DR og TV2. I hvert fald spørger hun 'Hvorfor det kun er tv og radio, som kan indtage denne fornemme og statsstøttede rolle som offentlighedens tjener?'

Kære Anne-Marie Dohm, er en statsejet trykt presse, offentligheden tjener, fri? Er den fri til at bedrive kritisk journalistik? Har den frihed og styrke til at kontrollere og kritisere de magthavere der ejer og konkrollerer den trykte presse, og som sikrer de journalistiske arbejdspladser? Kan du forestille dig en kritisk presse som befolkningen ikke efterspørger, eller som kun efterspørges af en minoritet, ja måske kun af samfundets elite?

Jeg tror ikke at der findes quick fixes der kan redde dansk presse. Øget støtte eller statseje kan aldrig sikre en stærk og fri presse. Paradoksalt nok kan en stærk og fri presse kun udvikles ved egen kraft, journalistik der duer, journalistik der fornyer sproget, journalistik der ommøblerer vores syn på danske institutioner og autoriteter. Ja faktisk netop den kristiske journalistik som Anne-Marie Dohm vil hæge om.

Men det frie ord hviler bedst på et trygt økonomisk grundlag, ikke på støtte.

Ingen kommentarer: