"Dagbladene er i disse år under voldsomt pres. Abonnenterne flygter, annonceindtægterne falder, og mange og særligt unge mediebrugere flytter over på nettet." - Alt ondt kommer til branchen udefra (citatet er fra DanskPresse).
Dagbladene kan reelt ikke udgives på de nuværende kommerceille vilkår. Er det konklusionen på dagbladsledelse anno 2009, eller er det blot endu et klynk op til fordelingen af mediestøtten?
Vi deler sikkert fornemmelsen af at webindtægterne langt fra opvejer tabt salg på print, endsige langt fra er store nok til at dække en ret stor andel af de samlede redaktionelle omkostninger. Men reelt ved vi meget lidt. DDF oplyser intet om fordelingen på indtægtskilder i de offentliggjorte branchenøgletal; indtægterne er fordelt som avissalg, annoncesalg og andet salg. Det er alt. Vi kan ud fra stigningen siden 2000 gætte at 'andet' salg er web, men vi ved det ikke.
Vender vi os mod indtjeningen for at se hvor faretruende tæt de danske dagblade befinder sig på afgrunden, har de 24 bladvirksomheder i snit haft en overskudsgrad på 2%, i det seneste dårlige år (2007) har 18 ud af 24 virksomheder trods alt overskud, og virksomhedernes samlede egenkapital udgør trods alt 40% af balancen.
Det er ikke så ringe endda, selv om andre gør det bedre, se nedenfor. Selv om 2008 formentlig er på niveau med 2007 - eller måske så dårlig som 2002 - er der da så meget at stå imod med, at vi måske forsigtigt kan konkludere at branchen piver på forskud.
fredag, januar 23, 2009
torsdag, januar 15, 2009
Mediernes ansvar under krisen
Leif Beck Fallesen skrev i en signeret leder i Børsen den 14. januar om mediernes ansvar under krisen at det er 'en meget stærk overdrivelse af mediernes - og især det enkelte medies - muligheder for at påvirke udviklingen i samfundet' at give medierne et direkte medansvar for krisen. Sådan; det er indlysende rigtigt, og sikkert godt at slå fast.
Lige så rigtigt er bemærkningen om at 'det vil være useriøst at afvise, at mediedækningen kan forstærke en tendens', og følgelig, at medierne må forholde sig til et ansvar under krisen.
Leif Beck Fallesen skriver for Børsens vedkommende at målsætningen er 'at give et retvisende billede af udviklingen, med de bedst mulige data og flest mulige input til læserens egen beslutningsproces ... Den daglige retvisende dækning er en selvfølgelig pligt over for Børsens læsere'.
Substansen er med andre ord ambitionen om at give en retvisende dækning af udviklingen. Men hvad betyder retvisende, og hvornår er dækningen retvisende?
Ordet er hentet fra regnskabsterminologien, nærmere bestemt fra årsregnskabslovens kapitel 3, hvilket næppe er tilfældigt. Retvisende handler i min fortolkning bl.a. om at give en helheds-, bruger- og faktaorienteret dækning. Det hører til de højere skoleridt at bedømme om de enkelte mediers dækning er retvisende efter denne opskrift, men mon ikke de fleste redaktører vil hævde at deres dækning opfylder kravene, i hvert fald når målgruppen tages i betragtning.
Således forstået er begrebet retvisende faktisk ikke særligt oplysende. Det er vel nærmest et selvfølgeligt krav, eller i hvert fald et krav som læserne forventer at få opfyldt for at bevare tillidsforholdet til mediet.
Derimod er en retvisende dækning næppe tilstrækkelig. Skal læseren bevare tilliden til den journalistiske dækning han forbruger, må han eller hun også forvente at mediet forholder sig synligt kritisk til sine kilder, som først og fremmest omfatter de mange institutioner der forsøger at præge vores meningsdannelse samtidig med at de varetager deres egne interesser! Og hvem gør ikke det?
Man kan derfor spørge Leif beck Fallesen - og hans gode redaktørkolleger - om de forholder sig synligt kritiske over for f.eks. Dansk Industri, Dansk Landbrug, penge- og realkreditinstitutterne og alle de andre institutioner der har aktier i krisens løsninger?
Lige så rigtigt er bemærkningen om at 'det vil være useriøst at afvise, at mediedækningen kan forstærke en tendens', og følgelig, at medierne må forholde sig til et ansvar under krisen.
Leif Beck Fallesen skriver for Børsens vedkommende at målsætningen er 'at give et retvisende billede af udviklingen, med de bedst mulige data og flest mulige input til læserens egen beslutningsproces ... Den daglige retvisende dækning er en selvfølgelig pligt over for Børsens læsere'.
Substansen er med andre ord ambitionen om at give en retvisende dækning af udviklingen. Men hvad betyder retvisende, og hvornår er dækningen retvisende?
Ordet er hentet fra regnskabsterminologien, nærmere bestemt fra årsregnskabslovens kapitel 3, hvilket næppe er tilfældigt. Retvisende handler i min fortolkning bl.a. om at give en helheds-, bruger- og faktaorienteret dækning. Det hører til de højere skoleridt at bedømme om de enkelte mediers dækning er retvisende efter denne opskrift, men mon ikke de fleste redaktører vil hævde at deres dækning opfylder kravene, i hvert fald når målgruppen tages i betragtning.
Således forstået er begrebet retvisende faktisk ikke særligt oplysende. Det er vel nærmest et selvfølgeligt krav, eller i hvert fald et krav som læserne forventer at få opfyldt for at bevare tillidsforholdet til mediet.
Derimod er en retvisende dækning næppe tilstrækkelig. Skal læseren bevare tilliden til den journalistiske dækning han forbruger, må han eller hun også forvente at mediet forholder sig synligt kritisk til sine kilder, som først og fremmest omfatter de mange institutioner der forsøger at præge vores meningsdannelse samtidig med at de varetager deres egne interesser! Og hvem gør ikke det?
Man kan derfor spørge Leif beck Fallesen - og hans gode redaktørkolleger - om de forholder sig synligt kritiske over for f.eks. Dansk Industri, Dansk Landbrug, penge- og realkreditinstitutterne og alle de andre institutioner der har aktier i krisens løsninger?
Abonner på:
Opslag (Atom)