torsdag, september 27, 2007

Fremtiden er gratis

Under denne rubrik spidder Informations Nikolai Thyssen Politikens problemer med faldende oplag og tunge satstninger på webben.

Hen skriver bl.a. om politiken.dk: "Det er sikkert en bragende succes målt på brugere og bannere, men som nyhedsmedie er det fattigt: væsentlighedskriteriet er suspenderet og erstattet af hastighed - og bragende succes eller ej: internettet kan stadig ikke understøtte den journalistik, som de trykte aviser historisk har finansieret."

Nikolai Thysssen er hård ved politiken.dk. Succeskriteriet i den fase siten har været igennem, har uden tvivl været besøgende og bannere. Det er lykkedes til fulde, og Politiken har lov til at prale. Afstanden til berlingske.dk er 300 tus. brugere ugentligt og knapt 200 tusinde til jp.dk i uge 30.

Nikolai Thyssen rammer sylespidst Politikens ømme ligtorn når han peget på at politiken.dk er fattigt. Det skyldes ikke blot nyhedskriteriet, men i nok så høj grad at genrepalletten er begrænset. Nyhedshistorier ligner hinanden, de fortrænger tungere genrer som reserveres avisen, og de understreger nettets hurtige i betydningen overfladiske karakter. Politiken-modellen fra 1. oktober 2006 bestod ikke kun af en kunstig opdeling mellem nyheder og baggrund, analyser mv. Skrivebordsløsningen forudsatte også at alle læsere går på nettet, og at alle brugere læser avisen.

Thyssen tredje kugle er ved nærmere eftertanke et selvmål. Det er rigtigt at internettet i forhold til printudgaven stadig er et hul i jorden på størrelse med en sjællandsk grusgrav. Til gengæld kan man spekulere på hvor længe den trykte avis bliver ved med at være en forretning med den hast oplaget siver. Set i det lys er det ganske fornuftigt at Politiken går benhårdt efter et højt brugertal og en komfortabel afstand til konkurrenterne på nettet. Antallet af brugere og profilen på disse kan veksles i rede penge. Størrelse repræsenterer ikke redningen, men et skridt på vejen til en forretningsmodel der virker på webben.

Der skal meget mere til. Først og fremmest journalistisk tyngde, men også et længere perspektiv. Antallet af brugere må suppleres med mål for loyaliteten, med brugerinvolvering og evnen til at opbygge universer som tilfredsstiller store brugergrupper - og som annoncører gider give penge for. Det er derfor ganske fint hvis "Politiken på internettet ligner Ekstra Bladet mere end sig selv" - på besøgstallet, på loyaliteten og på krystalklare branding vel at mærke.

tirsdag, september 18, 2007

Gyset fra de gratis husstandsaviser














De efterhånden ikke så nye gratisaviser har udvidet dagbladsmarkedet med 40% når 1. halvår 2007 sammenlignes med 1. halvår 2006. Antallet af læsere er kun steget med 6%; læsertallet per eksemplar er gået ned med 31%, fra 2,6 til kun 1,8.
Med udvidelsen af markedet er de betalte dagblades markedsandel faldet til under 50%, 47% for at være helt præcis. De har mistet 9% af læserne og en tilsvarende andel af oplaget, og hver betalt avis læses nu af 2,3 læsere mod 2,6 sidste år.
Gratisaviserne sidder nu på 39% af læserne og 53% af oplaget.
Udviklingen er grim. Betalingsavisernes eneste lyspunkt er at de gratis husstandsomdelte aviser kun læses af 0,8 læsere per eksemplar. Det er ekstremt lavt - Svenn Dam var sikker på at han ville få over 2 læsere per eksemplar -og så lavt at det for længst har bragt forretningsmodellen i fare. Gratisaviserne kan selv bestemme deres oplag, men omkostningerne til tryk og distribution er så høje at det næppe kan betale sig at udvide oplaget for at få flere læsere.
Og der skal mange flere læsere til at få greb om landsannoncemarkedet. 24timer er kun det fjerde største dagblad med 443 tus. læsere i 1. halvår 2007, og Nyhedsavisen kun det niende største dagblad med 320 tusinde læsere. Hver for sig skal de op i nærheden af eller helst over metroXpress der har 574 tusinde daglige læsere.
Nyhedsavisen annoncerede ved lanceringen i 2006 reklamedistributionen som et væsentligt element i forretningsmodellen, og at oplaget inden for en overskuelig periode - 3 måneder - skulle nå 750 tusinde. I øjeblikket ligget oplaget på 520-540 tusinde. Det er langt fra målet, og laaangt fra en rentabel reklamedistribution.
Konklusionen er næppe at de gratis husstandsaviser er ved at dreje nøglen om, blot at udsigterne til break-even ligger så langt ud i fremtiden at udfordreren Nyhedsavisen må have usædvanligt tålmodige investorer, eller at de må se sig om efter fusionspartnere eller frisk kapital til finansiering af eventyret.