Den hellige forargelse

Retten til at blive forarget kender ingen grænser. I følge en avisartikel har flere end 70 tusinde danskere skrevet at chatkonsulent Rudy Frederisken skal straffes hårdt. Jeg husker ikke i hvilken af mine daglige aviser jeg læste oplysningen, men den skal nok være rigtig. Et opslag på Google viser 94.800 henvisninger på ordet chatkonsulent, og alene på tv2.dk har flere end 20.000 personer deltaget i debatten, følg linket http://blog.tv2.dk/per.mikael.jensen/.

Selvfølgelig er chatkonsulenten taget med buskerne nede. Om det imidlertid også er midt i forbrydelsens øjeblik, kan man diskutere. Efterforskningen står på, og det er i øjeblikket uklart i hvilket omfang han er lykkedes med sit forehavende, eller om der mest er tale om pralerier. I hvert fald kan man konstatere at den pige der agerede lokkedue, ikke blev forulempet, og at hun i øvrigt heller ikke var forsvarsløs.

Den retfærdige harme udløses spontant, og vi skrider fra ophidselse til fordømmelse på kortere tid end det tager at bruge fornuften. Vi dømmer manden på hans hensigter og vores følelser, ikke på hans gerninger og konsekvenserne af dem. Etik er domme, og vi har dømt mandens handlinger som forkerte og manden som skyldig.

Etisk set er der tale om pligtetik for fuld udblæsning, men i en tanketom udgave. Det 'vi' der dømmer, betragter etik som følelser der blot skal overtale andre til den samme mening som jeg selv, og meget gerne skal dele min følelse af mereværd i forhold til chatkonsulenten.

TV2s afsløring af en tilsyneladende nobel herres dobbeltliv og dobbeltmoral er en god historie, men også en offentlig lynching af en forsvarsløs mand på glatis midt i primetime. Selv forbrydere, eller folk der som Rudy Frederiksen kunne være det, fortjener hensyn. I hvert fald de hensyn som skulle tages hvis det var dig selv, en i din familie eller din gode ven der var afsløret under lignende omsætndigheder.

Tv2 har fodret den indre svinehund i den gode histories navn, hverken mere eller mindre. Er det god journalistik ? Kan du acceptere formen ? Dømmer du efter følelser eller efter principper ?