Konferencen var et kanonarrangement. Den 11-12. oktober deltog 650 personer fra alle hjørner af miljøet. Øksnehallen var fin til formålet, udbuddet af sessions enormt, og der var rige muligheder for at pleje og udvide netværket. De sessions du gik glip af, kan du øje når du kommer hjem på web-cast. Fortrinligt.
Her var en gedigen mulighed for at fornemme the-state-of-the-art på et boomende vækstmarked, fra Doc Searls til Lisbeth Knudsen. Oplevelsen mindede om den guldgraverstemning som prægede de store internet- og CD-rom arrangemneter i San Francisco for en halv snes år siden. Mange deltagere var rige på visioner, men fattige på kontanter.
Sessionen om web-tv med Cliff Webb, Narrowstep Inc. viste et modent men ikke særligt avanceret medie. Men det kommer. Kvaliteten er ok, pengene er der, og vision og udbud er på vej.
Pitching for pengemændene var et godt eksempel på guldgraverstemningen med kreative projekter og påholdne investorer. Konfrontationen virkede på det faglige plan, og underholdningsværdien var høj.
Netnyheder, version 2.0 om nyhedskriterier i Nordjyske, på Politiken og i DR blev ledet elegant og niveauhævende af Claus Søvsteen fra Peytz & Co. Panelet bestod af Stig Ørskov (POL), Lisbeth Knudsen (DR) og Lars Jespersen (Nordj.). Egentlig er der ikke meget nyt, bortset fra at udgiverne prioriterer nettet med øgede ressourcer, at konkurrencen om nyheder er flyttet til webben, og at kampen gælder såvel hastighed, troværdighed som branding.
Lisbeth Knudsen må være en formidabel chef. Hun har konstant snuden i sporet i sin jagt på kvalitet, originalitet og udvikling. Hun er optaget af hvordan DR udvikler netjournalistikken, hun erkender blankt at 'vi ikke er dygtige nok til rolling news', og ingen tvivler på at DR med Lisbeth Knudsens understatement 'arbejder på at blive bedre til at lave noget som folk ikke efterspørger'.
Stig Ørskov og Lars Jespersen er i al deres professionalisme et mulehår bagefter DR. For begge gælder at de plejer originaliteten på de områder som deres moderorganer prioriterer, og begge befinder sig på en stejl indlæringskurve for at opnå samme styrke i dækning og genrer på webben som nyhedsdækningen på print, blot i en 24 timers publisering og med læserne meget tættere på. - Til næste år vil diskussionen handle om offensive tanker og initiativer, plus web-tv.
Mediation er afløst af immediacy, the static web er blevet til live web, og creative works are not content but ideas, med Doc Searls' ord.
lørdag, oktober 21, 2006
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Jeg deltog også på New Media Days og bed særligt også mærke i indlægget Netnyheder version 2.0 samt Doc Searls differentiering af Static Web og Live Web.
Som sjovt lille eksempel på hvor nemt det er at komme i gang i dag findes f.eks. netop TheLiveWeb.dk som en dansk nyhedsoversigt samlet ét sted - så kan man da se hvem der kommer først med "breaking news"...
Send en kommentar