torsdag, november 09, 2006

DR i taberposition

Kampen om tv-seerne er lige så nådesløs som konkurrencen om dagbladslæserne. Den gamle mastodont DR sidder på 32% af markedet. TV2 har 39% af seerne, stationen vokser stødt og roligt, og den har i Per Mikael Jensen en offensiv topleder der har tilført TV2 en landsdækkende radiokanal og snart også en 24 timers nyhedskanal.

I konkurrencen om seerne spiller nyhederne en hovedrolle. Ingen er uundværlig, men Lisbeth Knudsen efterlader DR på et rigtig skidt tidspunkt, og med et tomrum som DR får svært ved at fylde ud inden for en overskuelig periode.

Lisbeth Knudsen har som få andre en journalistisk og ledelsesmæssig tyngde erhvervet gennem års erfaring, slagsmål og forandringer. Hun har truffet et utal af beslutninger, upopulære, risikofyldte, og endnu flere gennemført med succes. Hun har overlevet lukningen af A-pressens aviser, sammenlægningen af radio- og tv-nyhederne og konstant pres fra politikere i og uden for DR.

Lisbeth Knudsens exit er et tab for DR. Personligt kan der næppe være tale om et nederlag, selv om hun havde ønsket det anderledes. Hun har forlænget sit chefliv med alle de kriser hun har overlevet.

Tilbage står en forpjusket Kenneth Plummer. Svingfjerene blev studset af det økonomiske byggekaos og af den manglende information og offfentlighed der gik forud for afsløringen.

DR er svækket. Alt for mange penge er bundet i beton og udstyr. Kostbare ledelsesressourcer er bundet i organisationsændringer og bureaukrati. Uvurderlig politisk goodwill og brandværdi er sat til med dårlig håndtering, uklare mål og troen på at penge er vigtigere end journalistisk talent.

Times flyttede under Margareth Thathers regime fra Fleet Street ud i fort Wapping i the Docklands. Redaktionerne holdt til i gamle pakhuse uden vinduer og med 1½ kvadratmeter til hver reporter. Kun chefredaktøren havde sit eget kontor på størrelse med mit skrivebord gange to.

Hellere bo i en nedlagt hangar og fire gamle lagerbygninger uden vinduer med højt til loftet og syngende kreativitet end som DR i landets dyreste og mest veludstyrede betonpalæ hvor mellemlederne skal tigge, kæmpe eller true sig til ressourcer, og medarbejderne skynder sig hjem til frem og ro.

Det er godt nok sjovest og måske også lettest at være udfordreren og sværest at være en markedsleder der forsvarer sit territorium. Spørg bare Berlingske. Men bemærk at TV2 allerede er størst på tv. En markedsleder med momentum. TV2 ligner en vinder.

Ingen kommentarer: