Sokrates opdeler i Staten det gode i det der er godt i sig selv, men skadeligt i sine virkninger, f.eks. rusen; det der er skidt i sig selv, men godt i sine virkninger, f.eks. medicin - og det der er godt både i sig selv og i sin virkning, retfærdighed. Men også samtalen har sit mål i sig selv. Den fremmer som bekendt forståelsen, og, kunne man tilføje, respekten for den anden.
Børsen dyrker sine helte hver dag på bagsiden. Her står plusord og floskler side om side i portrætter der nærmer sig det pinlige. Under rubrikken 'Udfordringer er drivkraften' læser vi manchetten 'Selvom virksomheden Royal Danish Seafood Group A/S ligger helt ude ved Hanstholm, var udfordringen alligevel så stor, at Mogens Mathiasen ikke kunne sige nej'. og historien starter 'Æren står på spil. Snørebåndene på de hvide kondisko bliver spændt med fast hånd ...' Helten iscenesættes så ikke et øje er tørt.
I samme avis, den 11. maj 06, interviewer Jacob Brejnebøl Knudsen koncernchefen i Royal Greenland, Keld Askær. Over et tæt pakket opslag får vi både et cv, et perspektiv på fiskeribranchen, headhunterens 'tendenser i ledelse, som danner rammerne for Keld Askærs virke', selve interviewet under rubrikken 'Social ansvarlighed med profit for øje' - og 'Fire friske til Askær'.
Koncernchefen har gjort det godt. Han er en sympatisk mand der har opdaget, at det er økonomisk sundt for virksomheden at uddanne sine medarbejdere. Det øger væksten og indtjeningen, og de ansatte er mere tilfredse. En klassisk vind-vind-situation.
De Fire Friske [spørgsmål] går på melodien 'Hvad er du mest stolt over at have opnået i din karriere ? Hvad ville du have lavet, hvis du ikke havde siddet her i dag? etc.
Professionelt rygklapperi og pinlig idoldyrkelse - og en undervurdering af læseren. Journalisten bruger hele sin professionalisme på formen: de mange indgange til historien, genrepaletten arbejder, den minimalt nødvendige perspektivering til branchens problemer - plus farver, typografi og foto og tegning.
Jo, der er kælet for historien. Men tanken hviler. Hvor er humoren, (selv-)ironien eller blot en antydning af udfordring af koncernchefens indsats og filosofi ? Selv Søren Ryge i baghaven tager både sit emne og sin målgruppe mere alvorligt.
Keld Askær og hans PR-officer smiler formentlig lykkeligt. Men er snobberi godt arbejde ? Samtale er det i hvert fald ikke at placere sig i knæhøjde i forhold til sin kilde. Tanketom heltedyrkelse er hverken god i sig selv eller i sin virkning.
Keld Askær burde græmme sig, og journalisten burde tage en dag med havearbejde.
tirsdag, maj 16, 2006
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
Kære Morten
Det er noget af en harsk kritik, du kommer med, men jeg har svært ved at finde dine argumenter.
Du skriver, at jeg placerer mig i knæhøjde i forhold til Keld Askær. Det kan jeg afvise som nonsens. INterviewet er foregået på en ligeværdig og kritisk måde, og jeg har intet at skamme mig over.
Børsens helte skriver du. Jeg har ingen helte. Slet ikke dem jeg skriver om. Jeg har nu lavet cirka 20 af disse interview, og kan da oplyse at langt fra alle er tilfredse med, hvad de læser. De hænger da i røret og spammer min indbakke, når de læser artiklerne.
Jeg ville da i princippet hellere have skrevet en historie om, at Royal Greenland er flintrende ligeglade med social ansvarlighed, fordi det kun handler om profit - sådan er virkeligheden bare ikke. Hvis du kan bevise over for mig, at det er sådan - bringer jeg da hjertens gerne den historie.
At jeg bruger hele min professionalisme på formen er en smart formulering, som du af gode grunde intet aner om.
Dit indlæg er i det hele taget præget af det, som du selv kritiserer. Ren og skær form, intet indhold, og hvordan skulle der også være det - du kender jo intet til min arbejdsgang, men slynger om dig med løse påstande.
Konstruktiv kritik er ellers lækkert, og jeg vil ikke afvise, at jeg kan bruge din formfuldendte kritik til noget. Jeg vil i hvert fald være endnu mere opmærksom på, at du ikke skal kunne skrive samme indlæg igen.
Desværre er det kun dine tanker, jeg kan lade mig inspirere af, da du ikke brillerer med noget som helst konkret.
Jeg beklager, jeg først har set dit indlæg nu.
I øvrigt kan jeg oplyse, at Keld Askær er sin egen PR-officer. I hvert fald har jeg på intet tidspunkt været i kontakt med andre end Keld ASkær fra Royal Greenland.
Bortset fra enkelte ansatte fra rejefabrikken i Ilulissat. Måske var det dem, der var ansat i RG's pressetjeneste.
Kære Jacob,
Tak for reaktionen. Målet for min kritik var ikke dine helte, men Børsens idoldyrkelse, som der står i rubrikken. Jeg savner humor, ironi, distanse eller udforing i portrætterne. Helst det hele på en gang.
Din historie er bare et godt eksempel på en tilfældig dag. Prøv at se opslaget for dig, og læs hovedhistorien sammen med sidehistorierne, de Fire Friske, Headhunteren (med logo), cv'et og fiskebranchen der har brug for en revolution.
Her kan laves genreudvikling til gavn for avisen!
Send en kommentar