Nyhedsavisen har rebet sejl så det forslår. Virkeligheden har indfundet sig på Margretheholmen, og avisen tilpasser omkostningerne til de faktiske forhold i jernindustrien. Begravet er ambitionerne om nyhedsbureau, reklamedistribution og konkurrence med Post Danmark - og ikke mindst visionen om husstandsomdeling som avisens strategiske point of difference.
Efter at have brugt mere end en milliard kroner på 15 måneder, og endnu langt fra alle mål, er det både naturligt og fornuftigt at justere strategien.
Men det er alt for tidligt for de gamle bladhuse at tørre sveden af panden. Nyhedsavisen opgiver de mest eksotiske ambitioner som de alligevel hverken har penge, tid eller ejere til at gennemføre. Til gengæld bider de sig fast på markedet for gratisaviser og lægger samtidig an til en markant styrkelse af websiden. Nyhedsavisen udgør en uændret betydelig udfordring for såvel betalings- som gratisaviser på markedet - og sammen med Freeway en skærpet trussel på nettet som netop er det eneste marked de gamle huse investerer i.
Opretholdelsen af en fortsat husstandsomdeling er dog uforståelig. Den driller ganske vist abonnementsaviserne, men den er kostbar, og den er ineffektiv med kun cirka en læser per eksemplar.
Svenn Dam er en fighter, han er branchens skarpeste strateg, og han har sit eget hjerteblod - og ikke mindst sine penge - i projektet. Hvis han var professionel fodboldspiller, var han købt for længst.
Viser opslag med etiketten Nyhedsavisen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Nyhedsavisen. Vis alle opslag
torsdag, januar 31, 2008
onsdag, januar 16, 2008
Husstandsaviserne løb med væksten i 2007
Landsannoncemarkedet blev udvidet med 18% fra 2006 til 2007. De landsdækkende og regionale aviser øgede deres annoncemængde med 1%, trafikaviserne med 2%, og de gratis husstandsaviser mere end femdoblede deres annoncemængde.
Umiddelbart er de betalte aviser hverken blevet styrket eller svækket på annoncemarkedet. Selv om de mister markedsandel, har mediegruppen under ét tilsyneladende ikke tabt mængder. - De gratis husstandsomdelte aviser udkom i kun 2. halvår 2006, men i hele 2007. Til gengæld er det nærliggende at antage at husstandsaviserne har snuppet om ikke hele, så dog en væsentlig luns af den konjunkturbestemte markedsudvidelse som de betalte aviser har så hårdt brug for.
Der er betydelige, og ikke let forklarlige forskelle mellem titler. Jyllands-Posten er gået 22% frem på hverdage men er status quo på søndage. Politiken er gået 22% frem om søndagen men er uændret på hverdage. B.T. og Berlingske er gået tilbage både hverdag og søndag (kannibalisme fra Dato ?). MetroXpress er gået 6% frem; måske som følge af den kortvarige eftermiddagsudgave. Og Børsen har mistet 8%.
Blandt de gratis husstandsaviser sidder Nyhedsavisen på 42%, 24timer på 56% og Dato på 3% af mængderne i mediegruppen i 2007.
Det er nærliggende at efterspørge DDFs autoriserede kommentar til udviklingen, med udvikling i volumen, omsætning, priser per millimeter og såmænd også udviklingen på brancher. Det er ærgerligt at DDF prioriterer andre opgaver end markedsudviklingen på vitale områder, og spøjst at vi eksterne observatører - uden adgang til alle data - møjsommeligt skal hugge os vej gennem informationsjunglen. Et par meter nede af listen har jeg kommenteret udviklingen fra 1. halvår 2006 til 1. halvår 2007, dvs. markedet med og uden de nye gratisaviser.
fredag, november 30, 2007
Unfair støtte
Lov nr. 570 af 9. juni 2006 handler om tilskud til distribution af dagblade. I følge en ny bekendtgørelse af 26. november 2007 kan gratisaviser modtage støtte hvis de ikke 'husstandsomdeles nogetsteds, uanset om der er indgået abonnementsaftale mellem udgiver og modtager - med mindre husstandsomdelingen sker som led i en tidsbegrænset kampagne eller højst to gange om ugen'.
Læs lige den sidste sætning i gen.
MetroXpress og Urban kan som trafikdistribuerede aviser modtage støtte, mens 24timer og Nyhedsavisen som delvist husstandsdistribuerede aviser ikke kan det.
Herning Folkeblad og Skive Folkeblad der husstandsdistribueres i hele udgivelsesområdet en gang om ugen, kan modtage støtte, mens de to delvist husstandsdistribuerede gratisaviser ikke kan det.
JP/Politikens dagblade modtager 47 mkr. i støtte i år. Er støtten et plaster på såret for at bære omkostningerne til 24timer, der konkurrerer med Nyhedsavisen som ikke er støtteberettiget ?
David Montgomery der ejer Berlingskekoncernen, modtager i alt 86,5 mkr. i støtte til sine helt og delvist ejede dagblade - herunder Urban der konkurrerer med Nyhedsavisen. Er det rimeligt ?
Umiddelbart er det nok klarest at ordningen tjener til at fremme mangfoldigheden af udbuddet af dagblade. Det er god ting at Staten på vore vegne bidrager til at støtte det danske sprog, dansk kultur og dansk debat, inklusive de nationale mindretal der ikke taler og skriver dansk, men som skal trives i Danmark. Men skal vi også støtte Le Monde, Lloyds List, Neue Zürcher Zeitung og Financial Times der distribueres i Danmark, men som ikke skriver et ord på dansk eller om danske forhold i det hele taget ?
En jurist kan med sikkerhed argumentere for vandtætheden i bekendtgørelsen. For os andre er bekendtgørelsen et kludetæppe af uforståelige huller som vandet siver igennem. Hans vigtigste argument vil sikkert være at bekendtgørelsen handler om abonnement, og at gratisaviserne er annoncefinansierede og gratisomdelte. Men hvorfor støtte abonnement og ikke løssalg - eller gratisomdeling, hvis formålet er idebåret og ikke at forskelsbehandle udgivere ? Og hvorfor støtte udgivere der ikke fremmer de ideale formål, men ikke andre der gør det ?
Læs lige den sidste sætning i gen.
MetroXpress og Urban kan som trafikdistribuerede aviser modtage støtte, mens 24timer og Nyhedsavisen som delvist husstandsdistribuerede aviser ikke kan det.
Herning Folkeblad og Skive Folkeblad der husstandsdistribueres i hele udgivelsesområdet en gang om ugen, kan modtage støtte, mens de to delvist husstandsdistribuerede gratisaviser ikke kan det.
JP/Politikens dagblade modtager 47 mkr. i støtte i år. Er støtten et plaster på såret for at bære omkostningerne til 24timer, der konkurrerer med Nyhedsavisen som ikke er støtteberettiget ?
David Montgomery der ejer Berlingskekoncernen, modtager i alt 86,5 mkr. i støtte til sine helt og delvist ejede dagblade - herunder Urban der konkurrerer med Nyhedsavisen. Er det rimeligt ?
Umiddelbart er det nok klarest at ordningen tjener til at fremme mangfoldigheden af udbuddet af dagblade. Det er god ting at Staten på vore vegne bidrager til at støtte det danske sprog, dansk kultur og dansk debat, inklusive de nationale mindretal der ikke taler og skriver dansk, men som skal trives i Danmark. Men skal vi også støtte Le Monde, Lloyds List, Neue Zürcher Zeitung og Financial Times der distribueres i Danmark, men som ikke skriver et ord på dansk eller om danske forhold i det hele taget ?
En jurist kan med sikkerhed argumentere for vandtætheden i bekendtgørelsen. For os andre er bekendtgørelsen et kludetæppe af uforståelige huller som vandet siver igennem. Hans vigtigste argument vil sikkert være at bekendtgørelsen handler om abonnement, og at gratisaviserne er annoncefinansierede og gratisomdelte. Men hvorfor støtte abonnement og ikke løssalg - eller gratisomdeling, hvis formålet er idebåret og ikke at forskelsbehandle udgivere ? Og hvorfor støtte udgivere der ikke fremmer de ideale formål, men ikke andre der gør det ?
tirsdag, oktober 02, 2007
Checks og kontakter, tak
Lanceringen af Nyhedsavisen den 6. oktober 2006 har sat turbo på tilbagegangen i den øvrige danske presse. De øvrige avisers blodrøde nøgletal skyldes dog ikke Nyhedsavisen alene. JP/Politikens defensive lancering af 24timer - og Berlingskes Dato - har stækket Nyhedsavisen bl.a. ved at skabe et gigantisk distributionsproblem for avisen, men de har også givet de gratis hustandsaviser en fælles fremdrift som sætter sine dybe spor i landets øvrige avisforretninger, betalte som gratis.
Nu et år efter lanceringen af Nyhedsavisen er sondringen mellem husstands- og trafikomdelte gratisaviser sløret af de faktiske forhold i jernindustrien. På trods af redaktionelle forskelle har gratisaviserne den samme forretningsmodel, og det er meningsfuldt at skelne mellem betalte og gratis dagblade.
Betalingsaviserne har under ét mistet 9% af læserne (280 tus. læsere) og 9% af oplaget (120 tus. daglige aviser) fra 1. halvår 2006 til 1. halvår 2007. De holder skindet på næsen når det drejer sig om tekstsideannoncer, vel at mærke opgjort i millimetre.
Gratisaviserne - MetroXpress, Urban, Nyhedsavisen og 24timer - har med
- 39% af læserne
- 53% af oplaget
- 36% af tekstsideannoncemængden
sat sig tungt på det danske avismarked midt i en højkonjunktur.
Gratisaviserne har 36% af tekstsideannoncerne i samtlige landsdækkende aviser opgjort som morgen- og eftermiddagsaviserne samt nicheaviserne Børsen, Information, Kristeligt Dagblad, ErhvervsBladet og Weekendavisen. Gratisavisernes markedsandel er endda større hvis man tæller annnoncerne i alle udgaver af alle gratisaviser med.
Markedsandelen er udtrykkeligt opgjort i annoncemillimetre; kronerne kender kun de nærmeste i familien.
Oversigten fortæller andre interessante historier. Berlingske Tidende mister 12% fra 1. halvår 2006 til 2007; Jyllands-Posten går 14% frem. Berlingske Tidende kan have mistet annoncer efter at avisen blev omlagt til tabloid i august 2006, og Jyllands-Posten kan have snuppet en pæn bid af de annoncer som ErhvervsBladet har mistet med overgangen fra gratis til betalt avis.
Ekstra Bladet går frem med 7%, mens B.T. falder med 1%. Oplagsudviklingen taget i betragtning er resultatet lige bemærkelsesværdigt for begge aviser.
Nyhedsavisen er i øvrigt den gratisavis der har færrest annoncer. MetroXpress fører feltet, foran Urban og 24timer der indtager anden- og tredjepladsen. Hverken placeringen eller omsætningen i gode danske kroner gør næppe Svenn Dam tilfreds med scoringen. Dertil er priserne nok for lave og rabatterne for rundhåndede. - Med kun 0.8 læsere per eksemplar må Nyhedsavisen ønske checks og kontakter til fødselsdagen.
tirsdag, september 18, 2007
Gyset fra de gratis husstandsaviser
De efterhånden ikke så nye gratisaviser har udvidet dagbladsmarkedet med 40% når 1. halvår 2007 sammenlignes med 1. halvår 2006. Antallet af læsere er kun steget med 6%; læsertallet per eksemplar er gået ned med 31%, fra 2,6 til kun 1,8.
Med udvidelsen af markedet er de betalte dagblades markedsandel faldet til under 50%, 47% for at være helt præcis. De har mistet 9% af læserne og en tilsvarende andel af oplaget, og hver betalt avis læses nu af 2,3 læsere mod 2,6 sidste år.
Gratisaviserne sidder nu på 39% af læserne og 53% af oplaget.
Udviklingen er grim. Betalingsavisernes eneste lyspunkt er at de gratis husstandsomdelte aviser kun læses af 0,8 læsere per eksemplar. Det er ekstremt lavt - Svenn Dam var sikker på at han ville få over 2 læsere per eksemplar -og så lavt at det for længst har bragt forretningsmodellen i fare. Gratisaviserne kan selv bestemme deres oplag, men omkostningerne til tryk og distribution er så høje at det næppe kan betale sig at udvide oplaget for at få flere læsere.
Og der skal mange flere læsere til at få greb om landsannoncemarkedet. 24timer er kun det fjerde største dagblad med 443 tus. læsere i 1. halvår 2007, og Nyhedsavisen kun det niende største dagblad med 320 tusinde læsere. Hver for sig skal de op i nærheden af eller helst over metroXpress der har 574 tusinde daglige læsere.
Nyhedsavisen annoncerede ved lanceringen i 2006 reklamedistributionen som et væsentligt element i forretningsmodellen, og at oplaget inden for en overskuelig periode - 3 måneder - skulle nå 750 tusinde. I øjeblikket ligget oplaget på 520-540 tusinde. Det er langt fra målet, og laaangt fra en rentabel reklamedistribution.
Konklusionen er næppe at de gratis husstandsaviser er ved at dreje nøglen om, blot at udsigterne til break-even ligger så langt ud i fremtiden at udfordreren Nyhedsavisen må have usædvanligt tålmodige investorer, eller at de må se sig om efter fusionspartnere eller frisk kapital til finansiering af eventyret.
tirsdag, august 07, 2007
Nedtur I
De betalte aviser mister for tiden 36 tusinde aviser om året. I de sidste ti år - fra 1997 til 2006 - er det blevet til en nedgang på 23% eller 365 tusinde eksemplarer i kontrolleret oplag.
I 2010 har de betalte aviser et oplag på 1.060 tus. eksemplarer, og de har tabt 13% i forhold til 2006, et år der kun i begrænset omfang er påvirket af lanceringen af Nyhedsavisen og 24 timer. Og oplaget er væk i 2035.
Selv i højkonjkunkturårene fra 1984 til 1989 og fra 1994 til 2001 lykkes det kun at reducere den årlige tilbagegang, end ikke at skabe vækst. Efter lanceringen af metroXpress og Urban i 2001 er det bare gået endnu stærkere ned af bakke. - I år ser det ud til at det årlige tab ligger i størrelsesordenen 45 tusinde eksemplar eller 3,5% om året, og vi når nulpunktet langt før 2030; hvornår gider jeg slet ikke beregne.
Er det sortemandssnak, teoretiseren eller bare en gammel nyhed? Speaking object er det i hvert fald ikke. Og så er det svært at gøre andet ved den skæbnebestemte udvikling end rebe sejl og malke mens tid er.
Sikkert er det at fatalismen har tag i branchen, bortset fra nicheaviserne og gratisaviserne. Det er en skam. Der er rigtig god grund til at genlæse Theodore Levitts klassiker 'Marketing Myopia' fra HBR august 1960, og der er masser af strategiarbejde at kaste sig over.
Depressionen og det lønlige håb om at Nyhedsavisen snart må lukke og slukke løser ikke det samfundsproblem som de betalte avisers deroute repræsenterer.
I 2010 har de betalte aviser et oplag på 1.060 tus. eksemplarer, og de har tabt 13% i forhold til 2006, et år der kun i begrænset omfang er påvirket af lanceringen af Nyhedsavisen og 24 timer. Og oplaget er væk i 2035.
Selv i højkonjkunkturårene fra 1984 til 1989 og fra 1994 til 2001 lykkes det kun at reducere den årlige tilbagegang, end ikke at skabe vækst. Efter lanceringen af metroXpress og Urban i 2001 er det bare gået endnu stærkere ned af bakke. - I år ser det ud til at det årlige tab ligger i størrelsesordenen 45 tusinde eksemplar eller 3,5% om året, og vi når nulpunktet langt før 2030; hvornår gider jeg slet ikke beregne.
Er det sortemandssnak, teoretiseren eller bare en gammel nyhed? Speaking object er det i hvert fald ikke. Og så er det svært at gøre andet ved den skæbnebestemte udvikling end rebe sejl og malke mens tid er.
Sikkert er det at fatalismen har tag i branchen, bortset fra nicheaviserne og gratisaviserne. Det er en skam. Der er rigtig god grund til at genlæse Theodore Levitts klassiker 'Marketing Myopia' fra HBR august 1960, og der er masser af strategiarbejde at kaste sig over.
Depressionen og det lønlige håb om at Nyhedsavisen snart må lukke og slukke løser ikke det samfundsproblem som de betalte avisers deroute repræsenterer.
mandag, juli 02, 2007
Panik før lukketid
Her lige før før ferien er det tid til at gøre status på en hektisk mediesæson med lanceringen af tre nye gratisaviser hvoraf den ene er gået ind, og hvor udfordreren, Nyhedsavisen, kæmper for at overleve et halvår mere. De røde tal er formidable, læsertallet lige under 400 tusinde, og vigtigst af alt, læsertallet per eksemplar under én.
Det ser ikke godt ud for Nyhedsavisen. Hverken på print, på webben eller med reklameomdelingen. Investorerne skal være mere end tålmodige når alt er slået fejl. Ikke mindst distributionen der skulle være motor for avisens ekspansion og forretning.
24timer har fundet en niche som er tilstrækkelig til at sikre overlevelse en tid endnu. Avisen har i hvert fald perspektiv for JP/Politikens Hus som koncernens gratisavis. Mens Nyhedsavisen er dårligt positioneret som en lidt for ung, lidt for seriøs og lidt for tung avis til den danske majoritet, ligger den smalle 24timer bedre til som Ekstra Bladets frække gøgeunge.
I det kommende halvår skal der for alvor konkurreres på de store betalte avisers websites. Her har Ekstra Bladet førertrøjen på fulgt af Jyllands-Posten. Politikens site var ellers båret af de største visioner tæt koblet til printomlægningen. Jeg spår at successen på print bliver større end på nettet hvor fornyelsen er mindre markant, og hvor selv Berlingske er en trussel.
De seneste oplagstal har vist tilbagegange i katastrofalt, men forudsigeligt omfang. Størst - og tocifret - tilbagegang må ryste Nordjyske og Århus Stiftstidender, med Randers Amtsavis og Politiken lige i hælene. Politikens oplag er skraber bunden med 114 tusinde i maj måned, heraf er 23 tusinde fællesabonnenter med Frederiksborg Amts Avis. Ekstra Bladet ligger under 100 tusinde og B.T. under 90 tusinde i oplag. Men også de mindre provinsaviser, Dagbladet, JydskeVestkysten, Sjællandske og Vejle har fået drøje hug.
Berlingske Tidende ligger umiddelbart bedst til, men med 14 tusinde fællesabonnenter med Sjællandske Dagblade er avisen i farezonen, og den gamle avis går et hårdt halvår i møde.
De store betalte dagblade er blevet nicheaviser, de små og mindre aviser med oplag mellem 10 og 20 tusinde forsvinder langsomt fra landkortet. Det må gøre ondt både på bladsalg og på kontaktprisen. Barometeret står på fusion og panik i de kommende måneder.
Det ser ikke godt ud for Nyhedsavisen. Hverken på print, på webben eller med reklameomdelingen. Investorerne skal være mere end tålmodige når alt er slået fejl. Ikke mindst distributionen der skulle være motor for avisens ekspansion og forretning.
24timer har fundet en niche som er tilstrækkelig til at sikre overlevelse en tid endnu. Avisen har i hvert fald perspektiv for JP/Politikens Hus som koncernens gratisavis. Mens Nyhedsavisen er dårligt positioneret som en lidt for ung, lidt for seriøs og lidt for tung avis til den danske majoritet, ligger den smalle 24timer bedre til som Ekstra Bladets frække gøgeunge.
I det kommende halvår skal der for alvor konkurreres på de store betalte avisers websites. Her har Ekstra Bladet førertrøjen på fulgt af Jyllands-Posten. Politikens site var ellers båret af de største visioner tæt koblet til printomlægningen. Jeg spår at successen på print bliver større end på nettet hvor fornyelsen er mindre markant, og hvor selv Berlingske er en trussel.
De seneste oplagstal har vist tilbagegange i katastrofalt, men forudsigeligt omfang. Størst - og tocifret - tilbagegang må ryste Nordjyske og Århus Stiftstidender, med Randers Amtsavis og Politiken lige i hælene. Politikens oplag er skraber bunden med 114 tusinde i maj måned, heraf er 23 tusinde fællesabonnenter med Frederiksborg Amts Avis. Ekstra Bladet ligger under 100 tusinde og B.T. under 90 tusinde i oplag. Men også de mindre provinsaviser, Dagbladet, JydskeVestkysten, Sjællandske og Vejle har fået drøje hug.
Berlingske Tidende ligger umiddelbart bedst til, men med 14 tusinde fællesabonnenter med Sjællandske Dagblade er avisen i farezonen, og den gamle avis går et hårdt halvår i møde.
De store betalte dagblade er blevet nicheaviser, de små og mindre aviser med oplag mellem 10 og 20 tusinde forsvinder langsomt fra landkortet. Det må gøre ondt både på bladsalg og på kontaktprisen. Barometeret står på fusion og panik i de kommende måneder.
torsdag, februar 08, 2007
Set udefra
Lige nu forekommer Nyhedsavisen at være en fuser. Distributionen udvides i sneglefart, følg selv med på www.avisen.dk. Det står ikke bedre til med troværdigheden over for læsere, annoncører og den offentlighed der endnu ikke har fået avisen i hånden. De seneste læsertal fra Gallups LæserBarometer viser at Nyhedsavisen taber alvorligt momentum i konkurrencen om læserne. Nyhedsavisen har kun godt og vel halvt så mange læsere, 249 tusinde, som den nærmeste konkurrent 24 timer der har 464 tusinde. Dato halter langt bagefter med 189 tusinde.
På en nylig konference hvor internationale avisfolk gjorde status over gratisaviserne, blev København karakteriseret som 'the capital of free home delivery confusion'. Ordvalget beskriver en primitiv konkurrence om markedsandel hvor omkostningerne spiller en beskeden rolle, distributionen handler om at nå flest brevsprækker eller udleverede aviser, og de redaktionelle koncepter flyver lavt over landskabet.
Umiddelbart synes dommen hård, men sammenligner vi de danske gratisaviser med udlandets, må vi indrømme at det danske slagsmål minder mere om en fodboldkamp i 2. division end om en sofistikeret konkurrence som står i forhold til de betydelige omkostninger og fremtidige positioner på avismarkedet som konkurrencen handler om.
Det hjemlige slagsmål handler i al sin rå enkelhed først og fremmest om simpel avisdistribution hver dag til så mange brevsprækker som muligt. Set fra et annoncørsynspunkt kunne det måske være en ide at distribuere til mere attraktive eller eksklusive læsere - i færre eksemplarer. Både i England og USA klarer de aviser sig bedst der sigter mest målrettet, måske bare på et lillebitte område med folk der skal have noget at læse i på vej hjem, jf. City AM i London.
Det er international erfaring at gratisavisens læsetid skal være mindst den samme og helst længere end de betalte aviser som gratisavisen skal substituere. Nyhedsavisen ligger bedst til, og ingen kender læsetiden (bortset fra avisen selv). Men uden at kende tallene vil jeg tro at Nyhedsavisen ligger under de betalte avisers læsetid i hvert fald når vi taler om betalte morgenaviser.
Det er et tredje succeskrav at gratisavisens redaktionelle kvalitet skal matche de betalte avisers. Med mindre Danmark er undtaget, gælder kravet også i Danmark. Kun Nyhedsavisen kommer formentlig i nærheden af de betalte avisers kvalitet, og det endda til en høj pris per avis når 100 journalister og redaktører skal lønnes.
Endelig er det en international erfaring at gratisaviser skal være så stærke brands at læserne selv tager dem, dvs. selv vælger dem til. Passiv stopfodring fremmer ikke læsning og loyalitet.
Nyhedsaviens bedste argument er at avisen er gratis, og de betalte aviser meget dyre. Målt på kvalitet er Nyhedsavisen den bedste sammenlignet med 24timer og Dato, men de færreste pendlere synes sikkert den er ret meget bedre end metroXpress og Urban.
Det bliver interessant at se hvilke midler de danske gratisaviser fører i marken når distributionen bedrer sig i løbet af foråret. Desværre er det store skyds allerede pakket ud, og vi skal næppe forvente store initativer.
På en nylig konference hvor internationale avisfolk gjorde status over gratisaviserne, blev København karakteriseret som 'the capital of free home delivery confusion'. Ordvalget beskriver en primitiv konkurrence om markedsandel hvor omkostningerne spiller en beskeden rolle, distributionen handler om at nå flest brevsprækker eller udleverede aviser, og de redaktionelle koncepter flyver lavt over landskabet.
Umiddelbart synes dommen hård, men sammenligner vi de danske gratisaviser med udlandets, må vi indrømme at det danske slagsmål minder mere om en fodboldkamp i 2. division end om en sofistikeret konkurrence som står i forhold til de betydelige omkostninger og fremtidige positioner på avismarkedet som konkurrencen handler om.
Det hjemlige slagsmål handler i al sin rå enkelhed først og fremmest om simpel avisdistribution hver dag til så mange brevsprækker som muligt. Set fra et annoncørsynspunkt kunne det måske være en ide at distribuere til mere attraktive eller eksklusive læsere - i færre eksemplarer. Både i England og USA klarer de aviser sig bedst der sigter mest målrettet, måske bare på et lillebitte område med folk der skal have noget at læse i på vej hjem, jf. City AM i London.
Det er international erfaring at gratisavisens læsetid skal være mindst den samme og helst længere end de betalte aviser som gratisavisen skal substituere. Nyhedsavisen ligger bedst til, og ingen kender læsetiden (bortset fra avisen selv). Men uden at kende tallene vil jeg tro at Nyhedsavisen ligger under de betalte avisers læsetid i hvert fald når vi taler om betalte morgenaviser.
Det er et tredje succeskrav at gratisavisens redaktionelle kvalitet skal matche de betalte avisers. Med mindre Danmark er undtaget, gælder kravet også i Danmark. Kun Nyhedsavisen kommer formentlig i nærheden af de betalte avisers kvalitet, og det endda til en høj pris per avis når 100 journalister og redaktører skal lønnes.
Endelig er det en international erfaring at gratisaviser skal være så stærke brands at læserne selv tager dem, dvs. selv vælger dem til. Passiv stopfodring fremmer ikke læsning og loyalitet.
Nyhedsaviens bedste argument er at avisen er gratis, og de betalte aviser meget dyre. Målt på kvalitet er Nyhedsavisen den bedste sammenlignet med 24timer og Dato, men de færreste pendlere synes sikkert den er ret meget bedre end metroXpress og Urban.
Det bliver interessant at se hvilke midler de danske gratisaviser fører i marken når distributionen bedrer sig i løbet af foråret. Desværre er det store skyds allerede pakket ud, og vi skal næppe forvente store initativer.
torsdag, januar 11, 2007
Nettet strammes om Nyhedsavisen
Nyhedsavisen oplyser på www.avisen.dk med beundringsværdig ærlighed detaljer om sin dækning. I alt distribuerer avisen til 319 tus. postkasser plus et sted mellem 62 og 97 tus. dropleveringer. Det distribuerede oplag bliver i intervallet 381 til 415 tus. eksemplarer.
Det er bare alt for lidt til at give avisen slagkraft i forhold til de øvrige landsdækkende aviser. Nyhedsavisen dækker27% af hustandene i Storkøbenhavn, 44% i Odense og 37% i Århus.
Dækningen i Odense og Århus er lav, men dog ok. Men i Storkøbenhavn er dækningen for beskeden. Især da vi skal godt 20 km vest og nord-vest for Rådhuspladsen for at finde områder med høj dækning, og det er ikke nødvendigvis her betalingsaviserne har flest læsere.
Tallene tyder på at Nyhedsavisen har rigtig lang vej endnu før avisen bare er på rette spor.
Det er bare alt for lidt til at give avisen slagkraft i forhold til de øvrige landsdækkende aviser. Nyhedsavisen dækker27% af hustandene i Storkøbenhavn, 44% i Odense og 37% i Århus.
Dækningen i Odense og Århus er lav, men dog ok. Men i Storkøbenhavn er dækningen for beskeden. Især da vi skal godt 20 km vest og nord-vest for Rådhuspladsen for at finde områder med høj dækning, og det er ikke nødvendigvis her betalingsaviserne har flest læsere.
Tallene tyder på at Nyhedsavisen har rigtig lang vej endnu før avisen bare er på rette spor.
- Nyhedsavisen har først og fremmest for få læsere. Læsertallet skal øges gennem et gevaldigt løft i distributionen. Det senest målte læsertal på 197 tusinder skal mindst tredobles før avisen spiller en rolle på medieplanerne og dermed kan få en ordentlig pris for annoncerne.
- Nyhedsavisen skal ramme langt flere læsere af de betalte aviser hvis Politiken, Berlingske Tidende og Jyllands-Posten skal kunne mærke konkurrencen i abonnementssalget Det kræver distribution i de områder hvor betalingsaviserne er stærke, plus levering hver dag til tiden for at sikre læsevaner der kan gøre Nyhedsaavisen til et alternativ for de nuværende abonnenter på betalingsaviserne.
- De lave læsertal viser at Nyhedsavisen kun i meget begrænset omfang konkurrerer med 24timer og Dato. Omvendt betyder det at 24timer og Dato kun har en beskeden indlfydelse på Nyhedsavisens succes eller fiasko. Læserne mangler mulighed for at sammenligne de tre aviser og derfor også muligheden for at vælge aviser til eller fra.
- Nyhedsavisens distribution og redaktionelle koncept passer ikke sammen. Det redaktionelle koncept er udviklet til morgensavisernes læsere, men avisen distribueres i de yderste forstæder eller i trafikken som er langt mere down-market end konceptet.
De betalte aviser kan glæde sig over Nyhedsavisens trængsler. Men inden smilene gror fast, er det en god ide at kigge i på de seneste aktuelle læsertal: De tyve hverdagsaviser som Gallup måler hver måned, er i snit gået 9% tilbage i perioden september-november 2006 sammenlignet med samme tre måneder sidste år. Her følger listen over aviser der er gået tilbage som gennemsnittet eller mere: B.T. (-10%), Berlingske Tidende (-9%), Ekstra Bladet (-9%), ErhvervsBladet (-16%), metroXpress (-14%), Nordjyske Stiftstidende (-12%), Politiken (-13%), Århus Stiftstidende (-11%), Dagbladet ringsted (-11%) og Frederiksborg Amts Avis (-13%).
Det følger af Nyhedsavisens beskedne distribution at den langt fra kan tage æren af tilbagegangen i læsere.
onsdag, januar 10, 2007
Nye gratisaviser udvider markedet med 13%
Børsen og Gallup Adfacts' netop offentliggjorte statistik for hele 2006 viser at de tre nye gratisaviser, Nyhedsavisen, Dato og 24timer, har udvidet tekstsidemarkedet i de landsdækkende dagblade med 13% på hverdage i 2. halvår 2006 [Dobbeltckick på billedet og print].
Berlingskes aviser, Berlingske Tidende, B.T. og Urban, er gået tilbage på hverdage i 2. halvår 2006 sammenlignet med 2005. De andre aviser er gået frem på hverdage i forhold til sidste år på trods af at de tre nye gratisaviser er blevet lanceret. - I forhold til udviklingen i 1. halvår har Berlingske Tidende og Urban forøget rutcheturen nedad, mens B.T. holder stand.
24timer, Dato & Nyhedsavisen sidder på 11% af hverdagsmarkedet i 2. halvår. Mens metroXpress holder stand, og JP/Politiken har misten et enkelt procentpoint, har Berlingske mistet 10 procentpoint i markedsandel til de nye aviser. Det ser ikke godt ud for Berlingske selv om koncernen også har en lille bid på 7% af de tre nye avisers samlede volumen.
Målt på hele året for både hverdage og søndage er Berlingske Tidende stadig den suveræne vinder målt på annoncemængder. B.T. er nummer to, mens metroXpress er nummer tre og Urban nummer fire. Målt på frem- og tilbagegang i forhold til sidste år har Jyllands-Posten førertrøjen på med en fremgang på 27% i forhold til sidste år; Ekstra Bladet ligger 9% over sidste år og både Politiken og metroXpress ligger over 2005 med 6%.
onsdag, januar 03, 2007
Gratisaviserne er kommet for at blive
Børsen gør i årets første nummer af MedieMarked status over de tre gratis husstandsaviser. Med så tunge kilder som Anker Brik Lund, CBS, og Henrik Schultz, Danske Securities, konkluderer Børsen at "krigen får maksimalt én vinder ... og skal den islandsk-ejede gratisavis tjene penge på det danske marked, kræver det i følge Henrik Schultz, at både JP/Politiken og Det Berlingske Officin opgiver deres husstandsomdelte gratis-satsninger". Anker Brink Lund forudser "...at 2007 bliver endestationen for mindst en af de tre nye gratisaviser".
Den kommercielle logik halter. Driften af gratisaviser er dyr og underskudsgivende, derfor må kombattanterne indstille udgivelsen. Nyhedsavisen har de største omkostninger, derfor må den bukke under først. Da Henrik Schultz ikke selv tror at denne begivenhed er nært forestående, argumenterer han bagvendt: altså kun hvis JP/Politiken og Berlingske indstiller udgivelsen af 24timer og Dato, så bliver Nyhedsavisen en succes.
Mon Henrik Schultz selv tror på at JP/Politiken og Berlingske pænt vil pakke deres sydfrugter og sige tak for nu for at give plads til Nyhedsavisen? Børsens historie får rodet betingelserne for succes og fiasko godt og grundigt sammen med de faktiske forhold i jernindustrien.
Lige nu omkring årsskiftet ser det faktisk ud til at de tre nye aviser er ved at få lidt luft under vingerne. Distributionen er i fremgang, og de redaktionelle koncepter er fintunede. De fleste er enige om at 24timer er en redaktionel succes, og at Nyhedsavisen har den fornødne kvalitet til at gøre indhug i de øvrige landsdækkende avisers oplag og læsertal. Dato er tilsyneladende den svageste af aviserne. Men udgivelsen bygger på en klar strategi; den er blot langsigtet og kostbar. Om den lykkes afhænger af hvor længe ejeren vil finansiere den.
Nu er vi ved sagens kerne. Succes eller fiasko afhænger af udgivernes forventninger om at nå målene. 24timers det primære mål er at stække Nyhedsavisen. Lars Munch vil uden tvivl gerne kvæle Nyhedsavisen, men han er også så realistisk at han ved at han ikke magter opgaven. En lukning af 24timer vil være den største hjælp Nyhedsavisen kan få. En håndsrækning til fjenden vil være et selvmål. Og hvorfor skulle JP/Politiken skyde sig selv i foden. 24timer har opnået en solid førerposition, og med 24timer har JP/Politikens etableret en landsdækkende gratisavis der mageligt kan konkurrere med metroXpress og Urban.
Berlingske har et helt andet syn på markedet. Dato lukker af for Nyhedsavisen i de københavnske brevsprækker før klokken 7. Denne rene defensive position duer så længe Berlingske/David Montgomery vil dække omkostningerne ved den. Dato befinder sig ikke i en vinderposition, men det har næppe været Lasse Bolanders ambition på noget tidspunkt. Dato er født for tidligt og præget af sin svære fødsel.
Der er med andre ord ganske gode argumenter for krigsherrernes tilfredshed. De forfølger hver deres strategi. Annoncesalget er det største problem for alle tre aviser, men det kommer i takt med at distributionen bliver stabil og læsertallet stiger. Det sker formentlig i løbet af 2007, men ellers i 2008. Det er et langt sejt træk.
De tre udgivere kan nå et break-even, som ganske vist ligger længere ude i fremtiden end de kunne ønske, men som dog kan øjnes inden for en 3 års horisont.
Den eneste alvorlige hindring jeg kan forestille mig for at nå den nødtørftige balance mellem indtægter og omkostninger, er at bunden går ud af efterspørgselen på hjemmemarkedet. Det er sket før, senest i 2001, og det kan desværre ske igen.
Men sker det først i 2010 eller senere, er de nye aviser kommet for at blive. Og forøvrigt for at blive udviklet og suppleret med andre mere målrettede gratisaviser.
Den kommercielle logik halter. Driften af gratisaviser er dyr og underskudsgivende, derfor må kombattanterne indstille udgivelsen. Nyhedsavisen har de største omkostninger, derfor må den bukke under først. Da Henrik Schultz ikke selv tror at denne begivenhed er nært forestående, argumenterer han bagvendt: altså kun hvis JP/Politiken og Berlingske indstiller udgivelsen af 24timer og Dato, så bliver Nyhedsavisen en succes.
Mon Henrik Schultz selv tror på at JP/Politiken og Berlingske pænt vil pakke deres sydfrugter og sige tak for nu for at give plads til Nyhedsavisen? Børsens historie får rodet betingelserne for succes og fiasko godt og grundigt sammen med de faktiske forhold i jernindustrien.
Lige nu omkring årsskiftet ser det faktisk ud til at de tre nye aviser er ved at få lidt luft under vingerne. Distributionen er i fremgang, og de redaktionelle koncepter er fintunede. De fleste er enige om at 24timer er en redaktionel succes, og at Nyhedsavisen har den fornødne kvalitet til at gøre indhug i de øvrige landsdækkende avisers oplag og læsertal. Dato er tilsyneladende den svageste af aviserne. Men udgivelsen bygger på en klar strategi; den er blot langsigtet og kostbar. Om den lykkes afhænger af hvor længe ejeren vil finansiere den.
Nu er vi ved sagens kerne. Succes eller fiasko afhænger af udgivernes forventninger om at nå målene. 24timers det primære mål er at stække Nyhedsavisen. Lars Munch vil uden tvivl gerne kvæle Nyhedsavisen, men han er også så realistisk at han ved at han ikke magter opgaven. En lukning af 24timer vil være den største hjælp Nyhedsavisen kan få. En håndsrækning til fjenden vil være et selvmål. Og hvorfor skulle JP/Politiken skyde sig selv i foden. 24timer har opnået en solid førerposition, og med 24timer har JP/Politikens etableret en landsdækkende gratisavis der mageligt kan konkurrere med metroXpress og Urban.
Berlingske har et helt andet syn på markedet. Dato lukker af for Nyhedsavisen i de københavnske brevsprækker før klokken 7. Denne rene defensive position duer så længe Berlingske/David Montgomery vil dække omkostningerne ved den. Dato befinder sig ikke i en vinderposition, men det har næppe været Lasse Bolanders ambition på noget tidspunkt. Dato er født for tidligt og præget af sin svære fødsel.
Der er med andre ord ganske gode argumenter for krigsherrernes tilfredshed. De forfølger hver deres strategi. Annoncesalget er det største problem for alle tre aviser, men det kommer i takt med at distributionen bliver stabil og læsertallet stiger. Det sker formentlig i løbet af 2007, men ellers i 2008. Det er et langt sejt træk.
De tre udgivere kan nå et break-even, som ganske vist ligger længere ude i fremtiden end de kunne ønske, men som dog kan øjnes inden for en 3 års horisont.
Den eneste alvorlige hindring jeg kan forestille mig for at nå den nødtørftige balance mellem indtægter og omkostninger, er at bunden går ud af efterspørgselen på hjemmemarkedet. Det er sket før, senest i 2001, og det kan desværre ske igen.
Men sker det først i 2010 eller senere, er de nye aviser kommet for at blive. Og forøvrigt for at blive udviklet og suppleret med andre mere målrettede gratisaviser.
mandag, december 18, 2006
Læserne skrider
I følge de seneste læsertal har de tre nye gratis husstandsaviser tilsammen 717 tus. læsere brutto. Kun kombattanterne der har adgang til tallene, kender dobbeltdækningen. 24timer fører stort med 398 tus. læsere, Nyhedsavisen har 197 tus. læsere og Dato kun 122 tus. læsere i følge Børsen den 7. december.
Nyhedsavisen har lovet en million læsere, men læsertallet stiger dog for hver måling. Gassen er gået af 24timers vækst, men det går dog fremad. Værst ser det ud for Dato der holder fast i morgendistribution til husstandene i HT-området, men som alligevel falder i læsertal.
Til gengæld kan de nye aviser læsertal aflæses i et fald i de landsdækkende dagblades læsertal. De seks etablerede aviser - Politiken, Jyllands-Posten, Berlingske Tidende, B.T., Ekstra Bladet, metroXpress og Urban har tilsammen mistet 13% af deres læsere - eller 392 tus. læsere i løbet af månederne september, oktober og november.
Tallet er et gennemsnit for de tre måneder sammenlignet med de tre tilsvarende måneder i 2005. Kilden er Gallups Aktuelle Månedstal. Bladene vil nødigt kendes ved månedstallene; men hvis de ikke kan bruges til periodesammenligninger over tre måneder, er de værdiløse.
For hver tittel er der tale om tilbageskridt der kan mærkes
Men vi kan se at de nye aviser hugger ind på de gamle i målbart omfang. Og så har vi formentlig endnu effekten af Nyhedsavisen til gode. Avisen blev først lanceret den 6. oktober, oven i købet med en kaotisk distribution.
Nyhedsavisen har lovet en million læsere, men læsertallet stiger dog for hver måling. Gassen er gået af 24timers vækst, men det går dog fremad. Værst ser det ud for Dato der holder fast i morgendistribution til husstandene i HT-området, men som alligevel falder i læsertal.
Til gengæld kan de nye aviser læsertal aflæses i et fald i de landsdækkende dagblades læsertal. De seks etablerede aviser - Politiken, Jyllands-Posten, Berlingske Tidende, B.T., Ekstra Bladet, metroXpress og Urban har tilsammen mistet 13% af deres læsere - eller 392 tus. læsere i løbet af månederne september, oktober og november.
Tallet er et gennemsnit for de tre måneder sammenlignet med de tre tilsvarende måneder i 2005. Kilden er Gallups Aktuelle Månedstal. Bladene vil nødigt kendes ved månedstallene; men hvis de ikke kan bruges til periodesammenligninger over tre måneder, er de værdiløse.
For hver tittel er der tale om tilbageskridt der kan mærkes
- B.T. : - 47 tus. læsere -10%
- Berlingske Tidende: - 35 tus. læsere -9%
- Ekstra Bladet: - 42 tus. læsere -9%
- Jyllands-Posten: - 50 tus. læsere -8%
- metroXpress: -104 tus. læsere - 14%
- Politiken: -65 tus. læsere -13%
- Urban: -49 tus. læsere -8%
- Alle 6: -392 tus. læsere - 13%
I øvrigt viser et nærmere kig på tallene at kun B.T. har accellerende tab i løbet af de sidste tre måneder, metroXpress' tab ligger stabilt på 106 tus. læsere, Urbans og Jyllands-Postens tab går ned måned for måned over de tre måneder - og de øvrige aviser svinger op og ned. Tallene viser med andre ord ikke den store konsistens, bortset fra den væsentlige at alle læsertal går ned i større eller mindre omfang.
Hvordan harmonerer nedgangen for de bestående landsdækkende aviser på små 400 tus. læsere med de tre nye avisers fremgang på 717 tus. læsere ? - Det må nærmere undersøgelser vise! Umiddelbart er den indlysende forklaring dobbeltlæsning i betydeligt omfang.Men vi kan se at de nye aviser hugger ind på de gamle i målbart omfang. Og så har vi formentlig endnu effekten af Nyhedsavisen til gode. Avisen blev først lanceret den 6. oktober, oven i købet med en kaotisk distribution.
fredag, december 01, 2006
Tid en mangel for Nyhedsavisen
Stjerneforretningen ser ud til at smuldre. Distributionen virker stadig ikke (så vidt det kan bedømmes), to chefer forlader skuden, økonomien er deep shit, og den redaktionelle dækning giver ikke citater. Det seneste læsertal på 161.000 læsere svækker troværdigheden, og der mangler betalte annoncer i avisen.
Bedømt ude fra går det rigtig skidt. Der er ingen tvivl om at det under alle omstændigheder går langsommere end Svenn Dam havde håbet og ventet - og givet offentligheden indtryk af.
Projektet mangler succeshistorier. De er svære at få når vinden er imod, og når konkurrenterne, der dækker medieudviklingen, med fornøjelse ville skrive Nyhedsavisens nekrolog.
Avisens bedste og pt. eneste kort i konkurrencen burde være den talstærke redaktion bestående af unge, energiske journalister der kæmper en overlevelseskamp. De råber ikke højt nok, de er ikke kreative nok, eller også kan de bare ikke trænge igennem støjen fra web-lanceringerne, TV2news og de nyudviklede konkurrenter.
Det er alt for tidligt at afskrive Nyhedsavisen. Svenn Dam har det bedst i modvind. Men tid begynder at blive en mangelvare på Margretheholmen, og konkurrenterne vejrer morgenluft.
Bedømt ude fra går det rigtig skidt. Der er ingen tvivl om at det under alle omstændigheder går langsommere end Svenn Dam havde håbet og ventet - og givet offentligheden indtryk af.
Projektet mangler succeshistorier. De er svære at få når vinden er imod, og når konkurrenterne, der dækker medieudviklingen, med fornøjelse ville skrive Nyhedsavisens nekrolog.
Avisens bedste og pt. eneste kort i konkurrencen burde være den talstærke redaktion bestående af unge, energiske journalister der kæmper en overlevelseskamp. De råber ikke højt nok, de er ikke kreative nok, eller også kan de bare ikke trænge igennem støjen fra web-lanceringerne, TV2news og de nyudviklede konkurrenter.
Det er alt for tidligt at afskrive Nyhedsavisen. Svenn Dam har det bedst i modvind. Men tid begynder at blive en mangelvare på Margretheholmen, og konkurrenterne vejrer morgenluft.
søndag, oktober 08, 2006
89 utrolige kilo
Så kom den, Nyhedsavisen. En flot klassisk kvalitetsavis i tabloid på 48 sider hvoraf de 12 er en regional 2. sektion, N2. Konceptet udmærker sig ved en blanding af interessante og væsentlige, hårde og bløde, historier som skal orientere avisen mod kvinder såvel som mænd og i det hele taget gøre avisen let fordøjelig.
Nyhedsavisen kan sagtens blive husstandens primære avis i de almindelige danske hjem hvor man ikke læser avis, hvor man kun køber en formiddagsavis en gang i mellem, eller hvor man hænger yderligt som ny abonnent på en betalt avis.
På præmieredagen gik en fals på Dansk Avistryk, og avisen udkom kun i halvt oplag. Oplysningen hørte jeg fra Svenn Dams egen mund, og den er uden tvivl rigtig. Men også en belejlig afledning af opmærksomheden fra distributionen. Distributionen er gratisavisernes archilleshæl. Duer den ikke, får de få eller ingen læsere, det koster på annoncesalget - og de kan godt pakke sammen.
Svenn Dam fortalte på et møde i fredags at Nyhedsavisen har ansat 700 bude. Umiddelbart forekommer tallet enormt og imponerende. Ved nærmere eftertanke betyder det at hvert bud i gennemsnit skal dele mere end 700 aviser ud hver nat. En avis på 48 sider vejer 125 gram. Hvert bud skal med andre ord bære 89 kilo aviser på sin cykel eller knallert! - Det tror jeg hverken Arbejdstilsynet kan leve med, eller at det enkelte bud kan slæbe rundt på. Oveni kommer i løbet af et par måneder op til tre reklametryksager.
Selv om Nyhedsavisen har ansat 700 bude, er det helt utilstrækkeligt. Der må mangle bude i katastrofal grad. Er det rigtigt at Nyhedsavisen har 3.000 ud af måske 10. 000 nøgler for at komme ind i etageejendomme, lugter det af distributionsproblemer i dødbringende omfang.
Det står næppe meget bedre til på de andre husstandsaviser. Men de har dog den fordel at deres mission er opfyldt hvis de kan hindre Nyhedsavisen i at blive en succes. 24timers og Datos first mover fordel kan måske gøres op i det antal bude som de har lagt beslag på, og som ellers ville være ansat på Nyhedsavisen. Selv om de heller ikke kan lykkes forretningsmæssigt, kan de alligevel få succes.
Nyhedsavisen kan sagtens blive husstandens primære avis i de almindelige danske hjem hvor man ikke læser avis, hvor man kun køber en formiddagsavis en gang i mellem, eller hvor man hænger yderligt som ny abonnent på en betalt avis.
På præmieredagen gik en fals på Dansk Avistryk, og avisen udkom kun i halvt oplag. Oplysningen hørte jeg fra Svenn Dams egen mund, og den er uden tvivl rigtig. Men også en belejlig afledning af opmærksomheden fra distributionen. Distributionen er gratisavisernes archilleshæl. Duer den ikke, får de få eller ingen læsere, det koster på annoncesalget - og de kan godt pakke sammen.
Svenn Dam fortalte på et møde i fredags at Nyhedsavisen har ansat 700 bude. Umiddelbart forekommer tallet enormt og imponerende. Ved nærmere eftertanke betyder det at hvert bud i gennemsnit skal dele mere end 700 aviser ud hver nat. En avis på 48 sider vejer 125 gram. Hvert bud skal med andre ord bære 89 kilo aviser på sin cykel eller knallert! - Det tror jeg hverken Arbejdstilsynet kan leve med, eller at det enkelte bud kan slæbe rundt på. Oveni kommer i løbet af et par måneder op til tre reklametryksager.
Selv om Nyhedsavisen har ansat 700 bude, er det helt utilstrækkeligt. Der må mangle bude i katastrofal grad. Er det rigtigt at Nyhedsavisen har 3.000 ud af måske 10. 000 nøgler for at komme ind i etageejendomme, lugter det af distributionsproblemer i dødbringende omfang.
Det står næppe meget bedre til på de andre husstandsaviser. Men de har dog den fordel at deres mission er opfyldt hvis de kan hindre Nyhedsavisen i at blive en succes. 24timers og Datos first mover fordel kan måske gøres op i det antal bude som de har lagt beslag på, og som ellers ville være ansat på Nyhedsavisen. Selv om de heller ikke kan lykkes forretningsmæssigt, kan de alligevel få succes.
tirsdag, september 26, 2006
Den bedste vinder
24timer har 387 tusinde læsere, Dato har 155 tusinde. Tallene afspejler de enorme distributionsproblemer som begge aviser løb ind i fra starten. Først nu er 24 timer opppe på de lovede 500 tusinde dagligt distribuerede aviser, mens Dato endnu kun befinder sig på 350 tusinde brevsprækker.
Dette er højst enden på begyndelsen. Meget tyder nemlig på at de to aviser kun delvis er i omdrejninger. Jeg hører konstant om leveringer som vinden blæser, en til tre gange om ugen i den samme husstand, så udebliver den, så kommer den. Og distributionsproblemerne har også ramt de betalte moderaviser som leveres uregelmæssigt. Uforudsigelig distribution er gift for morgenaviser.
Mediebureauerne og annoncørerne presser naturligt nok begge aviser der har lovet at levere 500 tusinde aviser dagligt, og at de bliver læst af 750 tusinde læsere.
Selv om 24timer tilsyneladende har den gule førertrøje på, har avisen på sin vis de største problemer. First mover fordelen er spist op, ligesom den redaktionelle good-will avisen sikrede sig. Faktisk leverer 24timer kun halvdelen af de læsere de lovede.
Dato har lovet meget lidt, men formår alligevel at skuffe. Avisen ligger lavt i terrænet indtil Nyhedsavisen kommer i næste uge, den 6. oktober. Problemet er at forventningerne til Danmarks største og indtil for nylig også stærkeste bladhus som minimum omfatter krav til driftsikkerhed i levering og professionalisme i salg. Set i det lys er Dato nærmest pinlig fri for annoncer, og få - om nogen - kan med sikkerhed sige at de modtager avisen så regelmæssig at de har en mening om den.
Hvis Nyhedsavisen blot har rimeligt styr på distributionen med svenske bude, får den islandske kampmaskine en let bane at spille på. Nyhedsavisen har så mange journalister at de kun kan levere et produkt som den alminidelige dansker oplever som en morgen- og omnibusavis. Avisen har et langt lettere distributionskoncept, en gade af gangen. Og avisen har sat alle sejl til for at skabe kendskab og troværdighed i annoncesalget.
Næste uge vil vise om Nyhedsavisen vinder slaget.
Dette er højst enden på begyndelsen. Meget tyder nemlig på at de to aviser kun delvis er i omdrejninger. Jeg hører konstant om leveringer som vinden blæser, en til tre gange om ugen i den samme husstand, så udebliver den, så kommer den. Og distributionsproblemerne har også ramt de betalte moderaviser som leveres uregelmæssigt. Uforudsigelig distribution er gift for morgenaviser.
Mediebureauerne og annoncørerne presser naturligt nok begge aviser der har lovet at levere 500 tusinde aviser dagligt, og at de bliver læst af 750 tusinde læsere.
Selv om 24timer tilsyneladende har den gule førertrøje på, har avisen på sin vis de største problemer. First mover fordelen er spist op, ligesom den redaktionelle good-will avisen sikrede sig. Faktisk leverer 24timer kun halvdelen af de læsere de lovede.
Dato har lovet meget lidt, men formår alligevel at skuffe. Avisen ligger lavt i terrænet indtil Nyhedsavisen kommer i næste uge, den 6. oktober. Problemet er at forventningerne til Danmarks største og indtil for nylig også stærkeste bladhus som minimum omfatter krav til driftsikkerhed i levering og professionalisme i salg. Set i det lys er Dato nærmest pinlig fri for annoncer, og få - om nogen - kan med sikkerhed sige at de modtager avisen så regelmæssig at de har en mening om den.
Hvis Nyhedsavisen blot har rimeligt styr på distributionen med svenske bude, får den islandske kampmaskine en let bane at spille på. Nyhedsavisen har så mange journalister at de kun kan levere et produkt som den alminidelige dansker oplever som en morgen- og omnibusavis. Avisen har et langt lettere distributionskoncept, en gade af gangen. Og avisen har sat alle sejl til for at skabe kendskab og troværdighed i annoncesalget.
Næste uge vil vise om Nyhedsavisen vinder slaget.
mandag, august 21, 2006
Startproblemer
Nyhedsavisen har mistet momentum med JP/Politikens fremragende 24timer, og Berlingskes Dato der trods alt nåede at komme først på markedet. Alvorlig er også historien om Dagsbruns dårlige halvårsresultat der lægger driften af Nyhedsavisen i en fond med kun 30% ejerskab af Dagbrun, mens eksterne investorer skal stå for resten.
En PR-indsats til 03 svækker tilliden til Nyhedsavisen.
Alligevel tror jeg på den. Nyhedsavisen, der startede krigen, vil formentlig adskille sig redaktionelt med en regional profil (regionale tillæg). Som den eneste af de tre gratis husstandsaviser vil Nyhedsavisen koncentrere sig om kerneforretningen, mens de omkostningstunge funktioner tryk og distribution bliver lagt ud til underleverandører. Som den eneste ser Nyhedsavisen distributionen som en kilde til indtjening og ikke som en omkostning. Som den eneste udbyder kannibaliserer Nyhedsavisen ikke på andre produkter i virksomheden. - Og som den eneste avis har Nyhedsavisen et skandinavisk perspektiv, udgiveren er 365 Media Scandinavia, bemærk efternavnet.
Her er et unikt forretningskoncept der duer. Den store svaghed ligger et helt andet sted. Udgivelsen kan først starte når Konkurrencerådet har godkendt det fælles distributionsselskab med Post Danmark. Ud over langsommelighed og forsinkelse, betyder dette en risiko for ændringer i konstruktionen som er afgørende for udrulningens tempo og målrettethed.
Til gengæld kan de midlertidige finansielle problemer give plads til nye tunge investorer, først og fremmest Berlingske, men også en Schipsted eller en Bonnier får mulighed for at komme til fadet. Og det kan vise sig sat give Nyhedsavisen langt større styrke end det oprindelige forretningskoncept.
Der er rigeligt plads til en succes på markedet, sikkert også til to eller måske tre stræke, konkurrerende gratisaviser. Taberne skal findes blandt dagbladsmarkedets svageste, først og fremmest B.T. og Århus Stiftstidende, men hvem siger at både metroXpress og Urban overlever.
En PR-indsats til 03 svækker tilliden til Nyhedsavisen.
Alligevel tror jeg på den. Nyhedsavisen, der startede krigen, vil formentlig adskille sig redaktionelt med en regional profil (regionale tillæg). Som den eneste af de tre gratis husstandsaviser vil Nyhedsavisen koncentrere sig om kerneforretningen, mens de omkostningstunge funktioner tryk og distribution bliver lagt ud til underleverandører. Som den eneste ser Nyhedsavisen distributionen som en kilde til indtjening og ikke som en omkostning. Som den eneste udbyder kannibaliserer Nyhedsavisen ikke på andre produkter i virksomheden. - Og som den eneste avis har Nyhedsavisen et skandinavisk perspektiv, udgiveren er 365 Media Scandinavia, bemærk efternavnet.
Her er et unikt forretningskoncept der duer. Den store svaghed ligger et helt andet sted. Udgivelsen kan først starte når Konkurrencerådet har godkendt det fælles distributionsselskab med Post Danmark. Ud over langsommelighed og forsinkelse, betyder dette en risiko for ændringer i konstruktionen som er afgørende for udrulningens tempo og målrettethed.
Til gengæld kan de midlertidige finansielle problemer give plads til nye tunge investorer, først og fremmest Berlingske, men også en Schipsted eller en Bonnier får mulighed for at komme til fadet. Og det kan vise sig sat give Nyhedsavisen langt større styrke end det oprindelige forretningskoncept.
Der er rigeligt plads til en succes på markedet, sikkert også til to eller måske tre stræke, konkurrerende gratisaviser. Taberne skal findes blandt dagbladsmarkedets svageste, først og fremmest B.T. og Århus Stiftstidende, men hvem siger at både metroXpress og Urban overlever.
mandag, august 14, 2006
Elefanterne slås
Snart er der ti landsdækkende dagblade i Danmark, de tre gamle morgenaviser Politiken, Jyllands-Posten og Berlingske Tidende, formidagsaviserne B.T. og Ekstra Bladet, trafikaviserne Urban og metroXpress - plus de tre nye Nyhedsavisen, 24timer og Berlingskes nye unavngivne satsning. Og så har jeg ikke regnet nicheaviserne Børsen, Information og Kristeligt Dagblad med. I periferien forsvarer de regionale aviser de lokale bastioner med gratisprodukter.
Markedet bliver oversvømmet, og der bliver kamp om midten.
Lige nu handler det om at komme først; om et halvt år kommer kampen til at stå om hvem der kan bløde mindst. For at der er for mange aviser, vil hurtigt vise sig i mikrospopiske annoncepriser og tårnhøje rabatter. Så vil konkurrencen om at bløde mindst få bestyrelsesmedlemmerne til at ryste på hånden, og inden længe vil vi se udskriftningerne i toppen i bestræbelserne på at holde ud og undgå lukning.
Det vil blive svært at se forskel på trafikaviserne og de husstandsomdelte aviser. Urban, metroXpress, 24 timer og Berlingske Tidendes avis vil blive kopier af hinanden med de samme nyheder og koncepter plus og minus ti procent.
Nyhedsavisen vil skille sig ud med en regional profil (regionale tillæg). Som den eneste kombattant vil Nyhedsavisen koncentrere sig om kerneforretningen, mens de omkostningstunge funktioner tryk og distribution bliver lagt ud til underleverandører. Som den eneste ser Nyhedsavisen distributionen som en kilde til indtjening og ikke som en omkostning. Som den eneste udbyder kannibaliserer Nyhedsavisen ikke på andre produkter i virksomheden. - Og som den eneste avis har Nyhedsavisen et skandinavisk perspektiv, udgiveren er365 Media Scandinavia, bemærk efternavnet.
Tilstrækkeligt kapital bliver en nødvendig, men ikke tilstrækkelig betingelse. Men også her fører Nyhedsavisen. Dagbrun har penge, perspektiv og indtil nu den bedste og mest krigserfarne general. Det er Svenn Dam der ændrer reglerne for konkurrencen, og når røgen har lagt sig, vil han allerede være langt foran med et oplag på 900 tus. ekspl. og opkøb, overtagelser - og på vej med aviser i Sverige og Norge.
Svenn Dam tvivler ikke om udfaldet. Kig selv på http://www.dagsbrun.is/images/stories/dagsbrun_juni_2006_svenn_v3%20[read-only].pdf
Markedet bliver oversvømmet, og der bliver kamp om midten.
Lige nu handler det om at komme først; om et halvt år kommer kampen til at stå om hvem der kan bløde mindst. For at der er for mange aviser, vil hurtigt vise sig i mikrospopiske annoncepriser og tårnhøje rabatter. Så vil konkurrencen om at bløde mindst få bestyrelsesmedlemmerne til at ryste på hånden, og inden længe vil vi se udskriftningerne i toppen i bestræbelserne på at holde ud og undgå lukning.
Det vil blive svært at se forskel på trafikaviserne og de husstandsomdelte aviser. Urban, metroXpress, 24 timer og Berlingske Tidendes avis vil blive kopier af hinanden med de samme nyheder og koncepter plus og minus ti procent.
Nyhedsavisen vil skille sig ud med en regional profil (regionale tillæg). Som den eneste kombattant vil Nyhedsavisen koncentrere sig om kerneforretningen, mens de omkostningstunge funktioner tryk og distribution bliver lagt ud til underleverandører. Som den eneste ser Nyhedsavisen distributionen som en kilde til indtjening og ikke som en omkostning. Som den eneste udbyder kannibaliserer Nyhedsavisen ikke på andre produkter i virksomheden. - Og som den eneste avis har Nyhedsavisen et skandinavisk perspektiv, udgiveren er365 Media Scandinavia, bemærk efternavnet.
Tilstrækkeligt kapital bliver en nødvendig, men ikke tilstrækkelig betingelse. Men også her fører Nyhedsavisen. Dagbrun har penge, perspektiv og indtil nu den bedste og mest krigserfarne general. Det er Svenn Dam der ændrer reglerne for konkurrencen, og når røgen har lagt sig, vil han allerede være langt foran med et oplag på 900 tus. ekspl. og opkøb, overtagelser - og på vej med aviser i Sverige og Norge.
Svenn Dam tvivler ikke om udfaldet. Kig selv på http://www.dagsbrun.is/images/stories/dagsbrun_juni_2006_svenn_v3%20[read-only].pdf
fredag, juni 16, 2006
Deep Shit (DS)
Nyhedsavisen starter et blodbad i branchen. Sådan ser det ud for de fleste, selv om det begyndte med metroXpress. Eller var det med de gratis nyheder på nettet, eller starten på TV2 i 1988, eller hvornår var det nu nedturen begyndte ?
Til efteråret kommer de to nye gratis morgenaviser Nyhedsavisen og 24timer, Urban opruster, Søndagsavisen kommer om onsdagen, metroXpress har sit modtræk på affyringsrampen. Og mon ikke vi også ser forsvarsforanstaltninger fra Århus Stiftstidende, Nordjyske og Fyens Stiftstidende. Der står meget på spil. Annoncepriserne falder, i hvert fald på landsannoncer, og det bliver svært, dyrt eller helt umuligt at tegne nye abonnenter for andre end nicheaviserne.
Om fem år er både Nyhedsavisen og 24timer landsdækkende morgendistribuerede dagblade. De nuværende omnibusaviser og B.T. vil have så få abonnenter at de vil kunne samle dem i K.B. Hallen. De provinsaviser der er tilbage, vil udkomme som gratisaviser på ugens første fire dage med en betalt weekendudgave. Nyhedsavisen og 24timer udkommer med lokale/regionale udgaver, og selvfølgelig også om søndagen sammen med postkortet fra moster Karen og Nettos tilbudsavis.
Annoncemarkedet bliver ikke større fordi vi får gratis morgenaviser, og det går ud over distriktsbladene som vil høre en svunden fortid til. Kan Nordjyske få råd til at trykke og distribuere distriktsblade i en by som Aalborg der får to lokaludgaver af de gratis landsdækkende morgenaviser, en gratisomdelt Nordjyske, metroXpress og Urban - og lokal-tv og webnyheder oven i.
Du kan sagtens tegne mere optimistiske eller mere pessimistiske scenarier. Det væsentlige er om der er plads til din virksomhed i fremtiden. Svaret afhænger af hvad du gør nu, ikke med henblik på efterårets optrapning af konkurrencen, men på 5 års sigt.
Erkendelsen af DS-scenariet er en begyndelse. Problemer og ønsketænkning florerer, men den rigtige strategi afhænger af din analyse af fremtiden, de alternativer du kan få øje på (og der er altid få af dem) - og din organisations evne til at flytte sig. Det sidste er det sværeste. De største hindringer kommer indefra.
Til efteråret kommer de to nye gratis morgenaviser Nyhedsavisen og 24timer, Urban opruster, Søndagsavisen kommer om onsdagen, metroXpress har sit modtræk på affyringsrampen. Og mon ikke vi også ser forsvarsforanstaltninger fra Århus Stiftstidende, Nordjyske og Fyens Stiftstidende. Der står meget på spil. Annoncepriserne falder, i hvert fald på landsannoncer, og det bliver svært, dyrt eller helt umuligt at tegne nye abonnenter for andre end nicheaviserne.
Om fem år er både Nyhedsavisen og 24timer landsdækkende morgendistribuerede dagblade. De nuværende omnibusaviser og B.T. vil have så få abonnenter at de vil kunne samle dem i K.B. Hallen. De provinsaviser der er tilbage, vil udkomme som gratisaviser på ugens første fire dage med en betalt weekendudgave. Nyhedsavisen og 24timer udkommer med lokale/regionale udgaver, og selvfølgelig også om søndagen sammen med postkortet fra moster Karen og Nettos tilbudsavis.
Annoncemarkedet bliver ikke større fordi vi får gratis morgenaviser, og det går ud over distriktsbladene som vil høre en svunden fortid til. Kan Nordjyske få råd til at trykke og distribuere distriktsblade i en by som Aalborg der får to lokaludgaver af de gratis landsdækkende morgenaviser, en gratisomdelt Nordjyske, metroXpress og Urban - og lokal-tv og webnyheder oven i.
Du kan sagtens tegne mere optimistiske eller mere pessimistiske scenarier. Det væsentlige er om der er plads til din virksomhed i fremtiden. Svaret afhænger af hvad du gør nu, ikke med henblik på efterårets optrapning af konkurrencen, men på 5 års sigt.
Erkendelsen af DS-scenariet er en begyndelse. Problemer og ønsketænkning florerer, men den rigtige strategi afhænger af din analyse af fremtiden, de alternativer du kan få øje på (og der er altid få af dem) - og din organisations evne til at flytte sig. Det sidste er det sværeste. De største hindringer kommer indefra.
torsdag, juni 15, 2006
Mere af det samme
De fleste beslutningstagere der får en uventet hård konkurrent på nakken, reagerer med mere af det samme, eller de kopierer udfordrerens koncept plus 10%.
Da metroXpress blev sendt på gaden, lancerede Berlingske Urban som et mee-too produkt plus 10%. Selv om Urban måske er langt stærkere i dag, opfyldte den ikke sit formål, at slå metroXpress. Tværtimod kan man hævde at Urban blot satte turbo på gratisavisudviklingen til gavn for metroXpress og til skade for Berlingske.
Vi ved endnu ikke om JP/Politikens forsvar, 24timer, imod Nyhedsavisen bliver mere af det samme eller en kopi plus 10% af Frettabladid eller Nyhedsavisen, men man kan frygte det.
Urban øger sit oplag for at få 1 million læsere dagligt. På en avis der selv bestemmer sit oplag, overrasker det ikke. Heller ikke at Urban haster med at udnytte tomrummet inden Nyhedsavisen for alvor får etableret sig med en effektiv distribution og et rigtigt stort oplag. Men opskriften, mere af det samme, har endnu engang ligget på køkkenbordet. Og bliv ikke overrasket hvis Nordjyske husstandsomdeler 10 minutter i hele Aalborg og Fyens Stiftstidende gør det samme med Xtra. Du ved hvor ideen kommer fra.
For mange har gået i den samme skole eller har bare arbejdet for længe i den samme branche.
Mere af det samme eller aggressive kopier kan gennemskues af udforeren - der får tid til at udvikle nye konkurrencefordele, som forsvareren så endnu engang skal tilpasse sig. Konkurrencen om fremtidens dagbladsmarked handler ikke kun om redaktionelle koncepter, distributionsformer og annoncepriser, men om at ændre reglerne for kurrencen med rigtigt nye initiativer, anvendelse af den nye foretningsmodel på en smartere måde eller modangreb på uventede fronter. Hvis initiativerne skal have effekt, må de være så frække eller farlige at udfordreren bliver tvunget til at reagere på dem.
Da metroXpress blev sendt på gaden, lancerede Berlingske Urban som et mee-too produkt plus 10%. Selv om Urban måske er langt stærkere i dag, opfyldte den ikke sit formål, at slå metroXpress. Tværtimod kan man hævde at Urban blot satte turbo på gratisavisudviklingen til gavn for metroXpress og til skade for Berlingske.
Vi ved endnu ikke om JP/Politikens forsvar, 24timer, imod Nyhedsavisen bliver mere af det samme eller en kopi plus 10% af Frettabladid eller Nyhedsavisen, men man kan frygte det.
Urban øger sit oplag for at få 1 million læsere dagligt. På en avis der selv bestemmer sit oplag, overrasker det ikke. Heller ikke at Urban haster med at udnytte tomrummet inden Nyhedsavisen for alvor får etableret sig med en effektiv distribution og et rigtigt stort oplag. Men opskriften, mere af det samme, har endnu engang ligget på køkkenbordet. Og bliv ikke overrasket hvis Nordjyske husstandsomdeler 10 minutter i hele Aalborg og Fyens Stiftstidende gør det samme med Xtra. Du ved hvor ideen kommer fra.
For mange har gået i den samme skole eller har bare arbejdet for længe i den samme branche.
Mere af det samme eller aggressive kopier kan gennemskues af udforeren - der får tid til at udvikle nye konkurrencefordele, som forsvareren så endnu engang skal tilpasse sig. Konkurrencen om fremtidens dagbladsmarked handler ikke kun om redaktionelle koncepter, distributionsformer og annoncepriser, men om at ændre reglerne for kurrencen med rigtigt nye initiativer, anvendelse af den nye foretningsmodel på en smartere måde eller modangreb på uventede fronter. Hvis initiativerne skal have effekt, må de være så frække eller farlige at udfordreren bliver tvunget til at reagere på dem.
onsdag, maj 31, 2006
Hvad har Skype med aviser at gøre ?
Nyhedsavisen pisker støv op i direktionskontorerne i de danske bladhuse. Nu har de betalte aviser lige vænnet sig til metroXpress og Urban, og så kommer et livstruende angreb ind fra venstre. Berlingske sendte Urban på gaden mod metroXpress, og trafikavisen fik konkurrence i Ålborg og Odense. JP/Politiken er på vej med et modtræk mod islændingene. Men hvordan bringer man sig i offensiven over for en udfordrer der leverer kerneydelsen gratis ?
I krige fører politikerne forhandlingerne, men generalerne vinder slagene. Og der er få krigere og mange diplomater i de danske bladhuse. Udfaldet afgøres ikke af kapital, dårligt nok af kompetencer, men af personligheder med et stærkt vindergen. Mænd og kvinder der sover godt om natten, og som ved at der altid er få alternativer, men også ét mere end konkurrenten kan få øje på.
De største svagheder kommer altid indefra. Selv i bladhuse der lever af kreativitet, ligger de i kulturen, i aftalerne, i de politiske løsninger indgået med omverdenen - og i tilskyndelsen til at tænke i vante baner. Der er modstand og forhindringer i hopetal.
Truslen fra Nyhedsavisen ligger i forretningsmodellen. Hvordan skal man bekæmpe en gratis avis med tilstrækkelig kvalitet til at den i princippet selv sætter grænsen for sit læsertal ?
Det problem er dagbladene ikke alene med. Teleselskaberne prissætter traditionelt deres service i minutter og tid på døgnet, og det har været en indbringende forretning i årevis. Skype udfordrer dem ikke alene med gratis samtaler. Skypes teknologi er så smart at selskabet kan fordoble antallet af brugere - fra de nuværende 50 millioner - uden at omkostningerne stiger med én krone.
TDC kan øge deres service, de kan indføre VOIP, de kan sænke priserne og tilbyde flat-rate, de kan skrue op for reklameblusset og meget andet der holder på de ældre, lunkne kunder og navnlig erhvervskunderne. Skypes force er at de er kendt af enhver ung fattigrøv og storforbruger af telefonsamtaler, og de vil aldrig vende tilbage til betalte samtaler. TDC kæmper som deres kolleger og de betalte dagblade mod tiden. - 'Adopt or loose'; der er få alternativer på den korte bane. På den lange må man grænsesøgende og offensivt øge konkurrencen.
I krige fører politikerne forhandlingerne, men generalerne vinder slagene. Og der er få krigere og mange diplomater i de danske bladhuse. Udfaldet afgøres ikke af kapital, dårligt nok af kompetencer, men af personligheder med et stærkt vindergen. Mænd og kvinder der sover godt om natten, og som ved at der altid er få alternativer, men også ét mere end konkurrenten kan få øje på.
De største svagheder kommer altid indefra. Selv i bladhuse der lever af kreativitet, ligger de i kulturen, i aftalerne, i de politiske løsninger indgået med omverdenen - og i tilskyndelsen til at tænke i vante baner. Der er modstand og forhindringer i hopetal.
Truslen fra Nyhedsavisen ligger i forretningsmodellen. Hvordan skal man bekæmpe en gratis avis med tilstrækkelig kvalitet til at den i princippet selv sætter grænsen for sit læsertal ?
Det problem er dagbladene ikke alene med. Teleselskaberne prissætter traditionelt deres service i minutter og tid på døgnet, og det har været en indbringende forretning i årevis. Skype udfordrer dem ikke alene med gratis samtaler. Skypes teknologi er så smart at selskabet kan fordoble antallet af brugere - fra de nuværende 50 millioner - uden at omkostningerne stiger med én krone.
TDC kan øge deres service, de kan indføre VOIP, de kan sænke priserne og tilbyde flat-rate, de kan skrue op for reklameblusset og meget andet der holder på de ældre, lunkne kunder og navnlig erhvervskunderne. Skypes force er at de er kendt af enhver ung fattigrøv og storforbruger af telefonsamtaler, og de vil aldrig vende tilbage til betalte samtaler. TDC kæmper som deres kolleger og de betalte dagblade mod tiden. - 'Adopt or loose'; der er få alternativer på den korte bane. På den lange må man grænsesøgende og offensivt øge konkurrencen.
Abonner på:
Opslag (Atom)
