Politiken i modvind

Politikens oplag er i oktober måned på 111 tusinde eksemplarer. Det er 9% under sidste år - præcis et år efter omlægningen der skulle være svaret på alle udfordringer fra Nyhedsavisen, 24timer, Dato, Urban, metroXpress og alle de gratis nyheder på nettet.

Projekt Ny Avis, som svaret på alle modtræks moder blev døbt indenhus, bliver nu udsat for sønderlemmende kritik internt i Politikens redaktion. Læserne stemmmer med fødderne, og frustrationen over at være offer for markante oplagsfald kombineret med uklarhed om projektets forkromede mål slår ud i lys lue.

Politikens ambition om et storslået modangreb mod de gratis nyheder fortjener al respekt. Men resultatet ser desværre ud til at være en fuser. Nok så alvorligt, Projekt Ny Avis ser i følge Journalisten ud til at have udviklet sig til en tillidskrise mellem medarbejdere og Tøger Seidenfaden. Medarbejderne tvivler på chefredaktionens forsikringer om at læserne aldrig har været mere tilfredse med avisen.

Hvad der er gået galt undervejs, er svært at sige som læser og ekstern observatør. Måske nåede chefredaktionen i kampens hede i 2006 ikke at få medarbejderne med, og Projekt Ny Avis blev en topdown sag som medarbejderne tager afstand fra når der er mest behov deres fornyede energi og kreative bidrag til at holde projektet på sporet. Måske hviler projektet på urealistiske eller fejlagtige forudsætninger, f.eks. om læsernes brug af nettet. Måske har målene været uklare fra starten; i hvert fald ser de ud til at være det i dag. Måske rummer markedet en dynamik på print og web der er langt stærkere end Politikens omlægning. Måske søsatte Politiken ikke det rigtige svar på udfordringen, eller måske magtede Politiken ikke at eksekvere visionen.

Måske, måske ... Det er let nok at stille spørgsmålene. Den interne debat i Huset tyder på at redaktionen for øjeblikket befinder sig en en fase hvor det er de andres skyld, og hvor syndebukke hives til slagtebænken.

Som avislæser er det let at blande sig i koret af kritikere. Som avisudvikler gennem mange år har jeg dyb forståelse for opgavens sværhedsgrad og navnlig for udfordringen i at holde lyset strålende også måneder og år efter relanceringen af avisen.

Mads Brügger, forfatter til 'Grænselandet' sammen med Nikolaj Thomassen, siger i Information den 22. november 2007 rammende om journalistikken i dag ...

"Det er også et stort problem, at man har mistet tilliden til den kausalitet, der er journalistikkens raison d'être: at hvis jeg skriver om det her, så vil det afstedkomme debat og polemik. Men i verden i dag er ting holdt op med at have betydning. Megen journalistik er blevet underholdning..."

Fremtiden er gratis

Under denne rubrik spidder Informations Nikolai Thyssen Politikens problemer med faldende oplag og tunge satstninger på webben.

Hen skriver bl.a. om politiken.dk: "Det er sikkert en bragende succes målt på brugere og bannere, men som nyhedsmedie er det fattigt: væsentlighedskriteriet er suspenderet og erstattet af hastighed - og bragende succes eller ej: internettet kan stadig ikke understøtte den journalistik, som de trykte aviser historisk har finansieret."

Nikolai Thysssen er hård ved politiken.dk. Succeskriteriet i den fase siten har været igennem, har uden tvivl været besøgende og bannere. Det er lykkedes til fulde, og Politiken har lov til at prale. Afstanden til berlingske.dk er 300 tus. brugere ugentligt og knapt 200 tusinde til jp.dk i uge 30.

Nikolai Thyssen rammer sylespidst Politikens ømme ligtorn når han peget på at politiken.dk er fattigt. Det skyldes ikke blot nyhedskriteriet, men i nok så høj grad at genrepalletten er begrænset. Nyhedshistorier ligner hinanden, de fortrænger tungere genrer som reserveres avisen, og de understreger nettets hurtige i betydningen overfladiske karakter. Politiken-modellen fra 1. oktober 2006 bestod ikke kun af en kunstig opdeling mellem nyheder og baggrund, analyser mv. Skrivebordsløsningen forudsatte også at alle læsere går på nettet, og at alle brugere læser avisen.

Thyssen tredje kugle er ved nærmere eftertanke et selvmål. Det er rigtigt at internettet i forhold til printudgaven stadig er et hul i jorden på størrelse med en sjællandsk grusgrav. Til gengæld kan man spekulere på hvor længe den trykte avis bliver ved med at være en forretning med den hast oplaget siver. Set i det lys er det ganske fornuftigt at Politiken går benhårdt efter et højt brugertal og en komfortabel afstand til konkurrenterne på nettet. Antallet af brugere og profilen på disse kan veksles i rede penge. Størrelse repræsenterer ikke redningen, men et skridt på vejen til en forretningsmodel der virker på webben.

Der skal meget mere til. Først og fremmest journalistisk tyngde, men også et længere perspektiv. Antallet af brugere må suppleres med mål for loyaliteten, med brugerinvolvering og evnen til at opbygge universer som tilfredsstiller store brugergrupper - og som annoncører gider give penge for. Det er derfor ganske fint hvis "Politiken på internettet ligner Ekstra Bladet mere end sig selv" - på besøgstallet, på loyaliteten og på krystalklare branding vel at mærke.