Det er uskønt at se en branche der lever af uafhængighed og armslængde fra de politiske og økonomiske magthavere ligge på knæ for at sikre fortsat statsstøtte. Dagbladene modtager i dag 1,5 mia. kr. om året, hvoraf størstedelen er værdien af de betalte dagblades 0-moms (1,1 mkr.), mens 446,8 mkr. blev ydet i direkte støtte, og heraf 392 mkr. til distribution i 2007, jf. Rambølls midtvejsrapport fra september i år.
Sandt er det, at det er svært at få økonomi på bladdrift i så lille et land som Danmark. Dagbladet Information har et oplag på 21.075 i 2007 og en dækning på kun 1,5%. Hvis avisen var udgivet i England der med 60 mio. mennesker er 11 gange større, ville avisen med den samme dækning have et oplag på den gode side af 200 tusinde eksemplarer. Information ville ikke behøve at være landets dyreste avis for alligevel at kunne leve fint af bladsalget.
Gentages regnestykket for Sverige der er 2/3 større end Danmark, ville avisen have et oplag på 35.000. Det er måske ikke så meget mere, men man kan da udgive aviser på det oplag, i hvert fald i Sverige hvor aviserne er langt bedre til at tjene penge end de danske.
De danske dagblade tjente i 2006 12,2 mia. kr. Med omkostninger på 12 mia. blev resultatet af primær drift på 209,5 mio. kr. eller 1,7% af omsætningen, se oversigten. Omsætningen vokser i 2007 til 12,6 mia. kr. Fint nok, men da omkostninger stiger til 12,7 mia. kr., må dagbladene indkassere er underskud på den primære drift på 137,2 mio. kr. eller -1,1% af omsætningen.
Den direkte pressestøtte var i 2006 på 487,4 mio. kr. hvilket svarer til 4% af omsætningen og mere end dobbelt så meget som det primære driftsresultat. I 2007 afskaffes portostøtten og erstattes af distributionsstøtte til husene. Den direkte støtte falder til 403,7 mkr. i 2007, hvor dagbladene har et underskud på driften på 137 mio. kr. Uden støtten ville de danske dagblade have indkasseret et negativt resultat på 540 mio. kr.
De svenske dagblades økonomi er belyst i detaljer. Hvert år udarbejder professor Karl Erik Gustafsson en rapport til den svenske Presstödsnämnden. Det fremgår af rapporten at de svenske dagblade i 2006 omsatte for 19,7 mia. Skr. Resultat at den primære drift udgør 1,5 mia. Skr. eller 7,8% af omsætningen (danske dagblade havde til sammenligning 1,7%). I 2007 stiger omsætningen til 19,9 mia. Skr. og resulatet af primær drift til 1,6 mia. Skr. eller 8,1% af omsætningen (danske dagblade -1,1%).
Sammenligner vi resultat før skat (sv. nettoöverskott) i forhold til omsætningen, var det i Danmark 2,8% i 2006 og -1,4% i 2007. I Sverige udgjorde resultatet før skat 11,1% i 2006 og 12% i 2007.
De svenske aviser modtager mindre støtte end de danske. Målt i forhold til omsætningen fik de danske aviser 4% i 2006 og 3,2% i 2007, mens de svenske aviser fik 2,2% begge år.
De svenske avisers omsætning er stort set fordelt på annoncer og bladsalg som de danske, men svenskerne får meget mere per millimeter end danske aviser i 2007, 11,96 Skr. mod 7,18 kr. herhjemme, faktisk 67% mere per millimeter.
Når svenskerne er så meget bedre til at tjene penge, skyldes det ikke at flere avislæsere. I Sverige er der 67 dagblade, mens vi kun udgiver 30 titler. De svenske avishuse er mere kommercielle, aviserne koster mindre, hvorfor de har en større dækning og får højere annoncepriser, og de svenske aviser har ikke et fintmasket net af gratis distriktsblade der kannibaliserer på dagbladene. Redaktionelt er de svenske aviser mere lokalt orienteret.
På kort sigt kan de danske dagblade ikke stille meget op med denne viden om de svenske kolleger. Den nyligt overståede, kostbare krig med Nyhedsavisen og den stadig dybere lavkonjunktur forstærker indtjeningsproblemet i dansk presse.
Derfor må dansk presse ned på knæene og banke på porten til Kanossa.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar