Smutter på smutter

Metro Internationals danske topchef Per Mikael Jensen sagde på gårdagens pressemøde, eller conference call som vi kalder det på Per Mikaels niveau: "For at vi er berettiget til støtten, må annoncerne ikke fylde mere end 50 procent af avisen, og vi kan jo ikke vide, hvor mange annoncerne vi ville have fået, hvis vi ikke behøvede at opfylde det krav". 'Støtten' henviser til de 34 mio. kr. metroXpress får i distributionsstøtte i 2009.

Læs lige sætningen igen. Per Mikael Jensen udtaler at metroXpress for at leve op til kravene for dagbladsstøtte har mistet annoncer eller endog meldt udsolgt over for annoncører der forøger annoncernes andel af avisen op over de 50%.

Ingen tror på den historie. MetroXpress's chefkøbmand Søren Riis siger selvfølgelig ikke nej til gode betalte reklamer i Metro. Sådan spiller klaveret bare ikke. Det er muligt at metroXpress i stedet for at gå op fra f.eks. 48 til 56 sider vælger at udskyde et par siders annoncer til næste dag eller dagen derpå. Men et decideret tab lyder ikke troværdigt i en fleksibel dagbladsproduktion.

Derimod er det indlysende at det koster i papir og tryksværte at sænke annoncedækningen fra f.eks. 60% til 50%.
Der er "udgifter forbundet med at skulle distribuerer de støttede aviser til folks postkasser" i følge Mediawatch. - Gælder det også når støtten først tildeles i 2009?
Anders Kronborg afslører, at metroXpress "resultat for 2008 kunne have været bedre, hvis ikke avisen i forbindelse med sin ansøgning om støtten, var tvunget til at holde sig under de 50 procent annoncer i årets sidste del" (mine fremhævelser).
Det er synd for verdens skarpeste bladledere, at de for at få støtte bliver tvunget til at sige nej til annoncer og påføre avisen meromkostninger til distribution. Hvorfor ikke spare alle ekstraomkostningerne og besværet ved at lade være med at søge om distributionsstøtte.

Jeg har ikke det fjerneste ondt af at metroXpress får distributionsstøtte hvis de er berettiget til det. Men at avisen skal gå så meget ondt igennem for at blive berettiget til at få støtte er avisens eget valg. Det grænser til hykleri at fremstille sig selv som offer for den danske stats påtvungne støtte. Distributionsstøtten er tiltænkt abonnementsaviser som i sagens natur også er betalingsaviser og ikke annoncefinansierede gratisaviser. Metros spekulation i skattefinansierede støtteordninger skulle avisen som minimum holde for sig selv.
Metro er tilsyneladende ramt af samme støttesyndrom som den betalte dagspresse, og det pynter ikke at flashe sin grådighed eller smartness og samtidig fremstille sig selv i offerrollen.
24timer og metroXpress modtager 34 millioner kroner i distributionsstøtte i år. - Hvad synes du om Metros moral?