Informations chefredaktør Palle Weis rejser i dagens avis spørgsmålet om det er i overensstemmelse med lovens hensigt at gratisaviserne Metroxpress og 24 timer modtager støtte når disse aviser er sat i verden for at tjene penge, og når den støtte de modtager medfører at Dagbladet Information må ud og spare 2,4-2,8 mkr. Bag loven om distributionsstøtte ligger 'en grundlæggende forudsætning for en sund demokratisk samtale er lige muligheder for for adgang til medierne', og det er betalingsaviserne der løfter denne opgave.
Distribution er kostbar, og Information er som de andre danske betalingsaviser helt overvejende abonnementsbaseret. Avisen koster 23 kr. i løssalg, og formentlig er vel kun Børsen til 30 kr. dyrere. Betalingsaviserne har derfor i realiteten ikke mulighed for at skrue op for løssalget, men må bide i det sure æble og spare på omkostningerne. En prisforhøjelse på abonnementet vil vende avisens skrøbelige, men succesfulde oplag til et fald der vil gå direkte på bundlinjen.
Det ligger i kortene at Palle Weis føler en snert af uretfærdighed. Han anerkender at Metroxpress, 24 timer og Information bliver behandlet lige for loven, men Weis støtter sig til lovens hensigt og indhold, distributionsstøtten skal fordeles efter moralsk fortjeneste. Weis giver mere udtryk for et følelsesudbrud eller en holdning end et sagligt argument for at ulighed bør indføres i distributionsstøtten. Det er forståeligt, men ikke ukompliceret.
Metroxpress og 24 timers anstrengelser for at at få distributionsstøtte lugter langt væk af spekulation. Det er ikke ulovligt, men det er moralsk angribeligt at skrue sin drift sammen for at gøre sig berettiget til at modtage distributionsstøtte.
Betalingsaviserne har dybest set gjort det samme. Bortset fra Ekstra Bladet har betalingsaviserne gennem årene droppet løssalget til fordel for abonnement. De er blevet afhængige af statsstøtte i et omfang hvor der ikke er nogen vej tilbage. Og argumentet, at gratisaviserne er sat i verden for at tjene penge, giver kun mening for en bladmand eller -kvinde der forstår argumentet om at tjene penge for at udgive en avis. Information vil også tjene penge hvis det er muligt.
Branchen på støtten er syg, også selv om mange andre står i kø for at modtager offentlige tilskud.
fredag, februar 27, 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar