Bunden er nået

Politiken rydder forsiden den 16. december med historien 'Kommune advaret før Aalborg-drab'. Forsidens øverste halvdel viser et nattesort billede af af det øde drabssted, en skummel sti nær Aalborg Stadion hvor en 15-årig dreng den 27. oktober dræbte en 48-årig musiklærer.

Det er den vigtigste nyhed Politiken har valgt at bringe sine 540 tusinde læsere denne søndag i december. En henvisning til en mangesiders rekronstruktion i PS-sektionen. En historie om en historie, en historie om en ikke-nyhed illustreret med et foto af en ikke-begivenhed.

Bevares, historien om at de sociale myndigheder overhørte advarsler før forbrydelsen blev begået, er tilsyneladende væsentlig og interessant, men er den så interessant og navnlig så væsentlig at den fortjener hele forsiden. P1s opfølgning på historien viser at det tragiske ikke består i at kommunen har overhørt advarsler. Det har den ikke. Men at den har ikke reageret på dem i tilstrækkelig grad til at forhindre at forbrydelsen blev begået.

Her dagen efter den famøse forside tyder alt på at historien snarere kan beskrives som tragisk end som ny og epokegørende. Politikens ærinde viser sig at være en følelsesladet henvisning til avisens egen rekonstruktion af en i enhver henseende trist og sørgerlig historie.

Historien sælger ikke engang aviser, den bliver med sin placering et indlæg fra underholdningsverdenen hvor medier koger suppe på livets tragiske begivenheder, den medvirker til at forrykke vores fornemmelser for væsentligt og uvæsentligt - og den gnaver endnu en luns af den seriøse avis i forvejen tyndslidte troværdighed.