Nu er det jul igen. Den heftige konkurrence på gratisavismarkedet har sat sine spor i form af faldende læsertal, oplag, annoncer og gennemsnitspriser i de fleste bladhuse. Trafikken på nettet har endnu en gang overrasket med formidable vækstprocenter, og webben har fået topprioritet overalt. Det gælder ikke mindst communities, sociale sites og pull-strategier.
Men nu er det jul, og julen står i familens og forsoningens tegn. Det betyder ikke nødvendigvis fred og fordragelighed på markedspladsen, men dog at stridsøksen bliver begravet for et par uger.
For mig betyder julen også Messias med Camarata dirrigeret af Martin Nagashima Toft i Holmens Kirke, endnu en gang. Det er en overvældende oplevelse som bliver bedre år for år. Modsat de fleste er jeg nok mest fascineret af sproget, stemningen og det gode selskab - lidt mindre af musikken, og slet ikke af Jesu historie!
Men sådan er vi så forskellige. Det vigtigste af alt er at ferien og familien står for døren. Vi tager dialogen op den 2. januar 2008. God jul!
fredag, december 21, 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar