mandag, februar 01, 2010

Naboens søn

Unges død er altid meningsløs. Unges unødvendige død skriger til himlen. Alligevel prøver Berlingske ihærdigt at give den unødvendige og meningsløse død mening med portrætserien ’De faldne’.
Senest kunne du under overskriften ’Han var en gave til os alle’ læse portrættet af ’Ridderen fra Vodskov’, Christian Raaschou der faldt den 31. marts 2008 i Afghanistan.
Portrættet af Christian Raaschou løber over fire sider garneret med fotos af Rocco som spæd, som dreng sammen med sine søstre, Rocco som militærinteresseret skoledreng på en tank og det bærende foto af Christian Raaschou i Afghanistan.
Seriens formål er at ’tage hvert enkelt menneskeskæbne alvorligt for derigennem dels at vise respekt for soldaternes indsats, dels at give læserne en større forståelse for krigens vilkår’ som der står på berlingske.dk/krigen.
Portrættet af Christian Raaschou efterlader som så mange andre portrætter af de ’faldne’ et andet indtryk. Blandingen af anekdoter og almindeligheder der kunne dække mange danske drenges opvækst, kommer sammen med rubrikker og fotos til at tegne et billede af naboens søn der bliver helt ikke i kraft af sine gerninger, men på grund af sin meningsløse død.
Feltpræsten Thomas Østergaard Aallmann læser sin mening ind i Christian Raaschous død, et ordrigt, sentimentalt og kristent nationalromantisk billede af den unge soldat - der selv erklærede sig for ateist.
Præsten har kendt Christian Raaschou; det har jeg ikke. Men jeg bryder mig ikke om forsøget på at skabe militærromantik på sørgelige skæbner. Serien gør det blasfemisk at spørge til hvilken sag Christian Raaschou døde for, var den endnu et ungt liv værd? Kun forsvarets propagandamaskine og nationalromantikere med krigen på sikker afstand kan synes om forsøget på at forædle Afghanistan-missionen.

Ingen kommentarer: