Unfair støtte

Lov nr. 570 af 9. juni 2006 handler om tilskud til distribution af dagblade. I følge en ny bekendtgørelse af 26. november 2007 kan gratisaviser modtage støtte hvis de ikke 'husstandsomdeles nogetsteds, uanset om der er indgået abonnementsaftale mellem udgiver og modtager - med mindre husstandsomdelingen sker som led i en tidsbegrænset kampagne eller højst to gange om ugen'.

Læs lige den sidste sætning i gen.

MetroXpress og Urban kan som trafikdistribuerede aviser modtage støtte, mens 24timer og Nyhedsavisen som delvist husstandsdistribuerede aviser ikke kan det.

Herning Folkeblad og Skive Folkeblad der husstandsdistribueres i hele udgivelsesområdet en gang om ugen, kan modtage støtte, mens de to delvist husstandsdistribuerede gratisaviser ikke kan det.

JP/Politikens dagblade modtager 47 mkr. i støtte i år. Er støtten et plaster på såret for at bære omkostningerne til 24timer, der konkurrerer med Nyhedsavisen som ikke er støtteberettiget ?

David Montgomery der ejer Berlingskekoncernen, modtager i alt 86,5 mkr. i støtte til sine helt og delvist ejede dagblade - herunder Urban der konkurrerer med Nyhedsavisen. Er det rimeligt ?

Umiddelbart er det nok klarest at ordningen tjener til at fremme mangfoldigheden af udbuddet af dagblade. Det er god ting at Staten på vore vegne bidrager til at støtte det danske sprog, dansk kultur og dansk debat, inklusive de nationale mindretal der ikke taler og skriver dansk, men som skal trives i Danmark. Men skal vi også støtte Le Monde, Lloyds List, Neue Zürcher Zeitung og Financial Times der distribueres i Danmark, men som ikke skriver et ord på dansk eller om danske forhold i det hele taget ?

En jurist kan med sikkerhed argumentere for vandtætheden i bekendtgørelsen. For os andre er bekendtgørelsen et kludetæppe af uforståelige huller som vandet siver igennem. Hans vigtigste argument vil sikkert være at bekendtgørelsen handler om abonnement, og at gratisaviserne er annoncefinansierede og gratisomdelte. Men hvorfor støtte abonnement og ikke løssalg - eller gratisomdeling, hvis formålet er idebåret og ikke at forskelsbehandle udgivere ? Og hvorfor støtte udgivere der ikke fremmer de ideale formål, men ikke andre der gør det ?

Synd for Lasse Bolander

Det er synd for Lasse Bolander at han har fået silkesnoren. Lasse er en fredens mand, men også en kontant forhandlingens mand, en dygtig politiker uden mange synlige kanter. Med Lasses afgang har den særlige Berlingske-kultur der forhandler sig frem til løsninger - som altid har givet ringere og i hvert fald senere løsninger end ledelsen ønskede - også fået dødsstødet.

Lasse Bolanders afgang er resultatet af et uomgængeligt kultursammenstød som mere skal ses fra koncernes og branchens vinkel end fra offerets. Se 'Montys mænd' den 26. juli 2006 i arkivet.

Montgomery har givet 6,7 mia. norske kroner for Orkla Media. Der står vel Berlingske på halvdelen af beløbet, og den investering skal forrentes. Det kræver en rå tilgang til ledelse, en tilgang der lukker urentable virksomheder. I lyntempo og uden hensyn. Det er hård kost i en koncern der i forvejen har spændt livremmen ind i det inderste hul.

Den kur Berlingske udsættes for, truer resten af branchen, jf. Nedturen I-III herunder. Branchen vil det rigtige, men tilpasningerne foregår langsommere end fortagsomme professionelle investorer har tålmodighed til.

Det er ikke mange år siden Berlingske blev divisionaliseret indtil mindste forretningsenhed. I år, utallige sparunder senere, blev balkaniseringen af DBO rullet tilbage til ét selskab. Dato var et kostbart fejlgreb der efter rygterne stod Montomerys navn på. Publisheren er forlængst begravet. Politikeren forlader nu skuden, og kirurgen eller slagteren tager over.

Montys motiver

Koncernchef Lasse Bolander har meldt ud at Berlingske skal afvikle 350 mand i koncernen i løbet af de næste to år. Med 500 tkr. om året i omkostninger per medarbejder giver sparerunden en gevinst på bundlinjen på 175 mkr. Det er meget oveni de store nedskæringer der blev gennemført i 2001, og fyringerne skaber naturligt vrede og usikkerhed blandt medarbejderne.

Sparerunden er ikke desto mindre en forventelig del af koncernens økonomiske genopretning. Lasse Bolander skal høste synergier gennem fusioner, han skal spare ledergager i en organisation med store stabe og et hav af selskaber, og naturligvis skal han også reducere medarbejderstaben i en løntung branche.

Det er ikke bare en god ide at rulle den divisionalisering tilbage som blev iværksat på et forkert tidspunkt lige før lavkonjunkturen satte ind i 2001. Det er også nødvendigt at øge indtjeningen.

David Montgomery købte Orkla Media med en EBITDA margin på 7,2% for 7,550 millioner norske kroner. Alene forrentningen af beløbet udgør de 400 millioner som skal tjenes og betales før der bliver midler til selvfinansiering og udvikling.

Montgomery har ikke lagt skjul på sine intentioner, og de bør ikke komme bag på hverken medarbejdere eller offfentlighed. "Mecom is targeting a significantly improved EBITDA margin for Orkla Media over the next two years. Other Mecom investment companies average EBITDA margins of 13%, leading newspaper companies in Scandinavia average 18%, and in the UK average 26%" , som David Montgomery skriver til sine aktionærer den 25. juli 2006.

Indtjeningen skal med andre ord op på niveauet 13%, men målet er langt højere. De to år er netop tidsfristen for tilbagebetalingen af Orklas lån til Mecom på 852 millioner norske kroner der var med til at finansiere handlen.

Berlingske hørte som bekendt ikke til den bedst indtjenende del af det gamle Orkla Media, så der er lang vej endnu. For Lasse Bolanders handler det ikke bare om at øge indtjeningen mens markedet er i topform. Han skal også trimme virksomheden til de nye ejere - og han skal have styr på en balkaniseret virksomhed med tårnhøje omkostninger.

Montys mænd

Så er det ganske vist: Mecom har underskrevet købsaftalen med Orkla Media.

Berlingske Tidende dækker det formelle ejerskifte i en stil der sprogligt set kan beskrives som sympatisk antipati.

Under overskrifterne 'Berlingske ruster sig til aviskrig', 'Montys masterplan' og 'Nye ejere skærper kravene til Berlingske' er hovedbudskabet at David Montgomery har afsat 50 mio. euro til at opruste Berlingske til kampen om det det danske avismarked. Bortset fra overgangen til tabloid og en forstærket indsats på online, er det mere end usikkert hvilke planer Berlingske kan mobilisere for at komme i omdrejninger i et kapløb hvor koncernen er ubehjælpelig bagud.

Bevares, der kommer besparelser. De var ventede uanset hvem der kom til at eje Orkla Media. Sparerunder kan bidrage til finansieringen af kommende offensiver, men de kan ikke kompensere for manglende handlekraft på markedet. Danske Banks Henrik Schultz kritiserer Berlingskes ledelse for passivitet med tilbagevirkende kraft, og Børsens Leif Beck Fallesen forudser frasalg af B.T. og Århus Stiftstidende.

Lasse Bolander forsikrer at Mecom bakker op om besiddelsen af de to aviser. Men noget sandhedsvidende er koncerndirektøren næppe, og som læser undrer man sig over at koncerndirektør Joachim Malling tilsyneladende er taget på sommerferie.

Dagens store spørgsmål er om Mecom bliver en bedre ejer end Orkla har været det. Mecom kan dårligt bliver en ringere ejer. De ledelsesmæssige krav der føgler af et internationalt ejerskab kan blive en langsigtet styrke for koncernen som både Lasse Bolander og Leif Beck Fallesen påpeger.

Men inden Berlingske når at høste frugterne af sine nye konkurrence- og ledelseserfarne ejere, skal det gamle hus igennem en gennemgribende fedtsugning, der skal ske midt under udkæmpelsen af den store aviskrig og samtidig med forhandlingerne om de ydre bastioner i Vest- og Sydjylland. Man kan forsigtigt gætte på at de færreste i den nuværende ledelse vil opleve mange gode år med Monty ved roret.

Mystikken hviler over Officinet

I dag er salget af Orkla Media til Mecom en kendsgerning. Det Berlingske Officin går endnu en gang en usikker tid i møde med nye ejere.

Der står mystik omkring Orklas indtræden som aktionær i Mecom. Man forstår motivet til at sikre sig en del af gevinsten når David Mongomery har gjort det beskidte oprydningsarbejde, en blodig sag som uden tvivl ville finde sted uanset hvem der købte Orkla Media.

Men det er ikke godt at vide hvordan Orklas forsikring om at 'Mecom wishes to continue to build on the present management, organisation and publishing principles of Orkla Media' skal udmyntes i praksis. I sær er det højst usikkert hvem der får størst indflydelse, Orkla i Mecoms bestyrelse eller David Montgomery i toppen af det nye selskab.

Det havde været ulige mere troværdigt hvia Orklas forsikring om business as usual bar Mongomery som afsender.

Mon ikke pengene sejrer over idealismen. God sommer!