Markedsføring

Fagblade og nichemedier kan i deres karakter være annoncedrevne (ErhvervsBladet), læserdrevne (fagbladet Ingeniøren), organisationsdrevne (Sygeplejersken) eller lidt af det ene og lidt af det andet.

I praksis er der ikke meget at vælge imellem. Hvis man ønsker et frækt, kritisk og nyhedsorienteret blad, må bladet drives for at tilgodese læserne frem for alt, og succeskriteriet bliver at øge læsningen (dvs. øget læsefrekvens, -omfang og -læsetid). Desværre tror de fleste fagbladsudgivere som har rod i det fag- og foreningspolitiske, at den redaktionelle uafhængighed er vejen til alt ondt.

Principielt kolliderer de politisk valgtes ønske om at eksponere foreningen og sikre dens vækst med redaktørens opgave, at sikre at bladet bliver læst og respekteret blandt læserne. Læsernes gunst kræver en solid distance til ejerne og foreningen, der begge skal kunne kritiseres i bladets spalter. Hvis en læser eller en gruppe af læsere ikke kan komme til orde med skarp debat i bladets spalter, vil de søge til andre medier, til skade for såvel blad som forening. Læsernes respekt bygger på armslængde i forhold til kilderne, også til kilder i foreningen eller til kilder med den tilknytning til foreningen som et medlemskab er.

Redaktøren søger ligeligt at dække det læserne forventer, og nye, forfriskende og til tider frække elementer der skaber debat og samtale. Det paradoksale er at begge funktioner er nødvendige for at læserne oplever bladet som interessant og meningsfuldt og værd at bruge sin tid på.

Netop blandingen af overraskelse, uafhængighed og til tider grænsesøgende respektløshed – ikke blot i forhold til foreningen, men i forhold til hele branchen – begrunder den redaktionelle uafhængighed af foreningen/udgiverne.

Men præcis de samme egenskaber foruroliger foreningen som bladejer eller udgiver, og det er mere reglen end undtagelsen at foreninger på forskellig vis forsøger at knytte bladet til sig og begrænse de redaktionelle udfoldelser. Derfor skal redaktøren beskyttes mod inddæmning fra sine ejere, uanset om motiverne til den kan være nok så noble.

På det principielle plan er de to funktioner som politisk leder eller foreningsansat og redaktør hver for sig nødvendige, men også som uforenelige. Forsøger man at kombinere dem i én person, skaber udgiverne en umulig opgave for vedkommende – og mest bekymrende, de lægger grunden til et tandløst og forudsigeligt blad.

Disse temaer har vi gennemspillet i Forlaget Markedsføring. Foreningens bestyrelse ønskede kontrol (venstrehjerner); forlagets bestyrelse, som jeg selv var en del af, ønskede at udgive et kritisk læserdrevet blad med læseværdien som førsteprioritet. Man kan give sig på priser og vilkår, men ikke på principper, hvorfor jeg ønsker DMF good luck !