Nettet strammes om Nyhedsavisen

Nyhedsavisen oplyser på www.avisen.dk med beundringsværdig ærlighed detaljer om sin dækning. I alt distribuerer avisen til 319 tus. postkasser plus et sted mellem 62 og 97 tus. dropleveringer. Det distribuerede oplag bliver i intervallet 381 til 415 tus. eksemplarer.

Det er bare alt for lidt til at give avisen slagkraft i forhold til de øvrige landsdækkende aviser. Nyhedsavisen dækker27% af hustandene i Storkøbenhavn, 44% i Odense og 37% i Århus.

Dækningen i Odense og Århus er lav, men dog ok. Men i Storkøbenhavn er dækningen for beskeden. Især da vi skal godt 20 km vest og nord-vest for Rådhuspladsen for at finde områder med høj dækning, og det er ikke nødvendigvis her betalingsaviserne har flest læsere.

Tallene tyder på at Nyhedsavisen har rigtig lang vej endnu før avisen bare er på rette spor.

• Nyhedsavisen har først og fremmest for få læsere. Læsertallet skal øges gennem et gevaldigt løft i distributionen. Det senest målte læsertal på 197 tusinder skal mindst tredobles før avisen spiller en rolle på medieplanerne og dermed kan få en ordentlig pris for annoncerne.
• Nyhedsavisen skal ramme langt flere læsere af de betalte aviser hvis Politiken, Berlingske Tidende og Jyllands-Posten skal kunne mærke konkurrencen i abonnementssalget Det kræver distribution i de områder hvor betalingsaviserne er stærke, plus levering hver dag til tiden for at sikre læsevaner der kan gøre Nyhedsaavisen til et alternativ for de nuværende abonnenter på betalingsaviserne.
• De lave læsertal viser at Nyhedsavisen kun i meget begrænset omfang konkurrerer med 24timer og Dato. Omvendt betyder det at 24timer og Dato kun har en beskeden indlfydelse på Nyhedsavisens succes eller fiasko. Læserne mangler mulighed for at sammenligne de tre aviser og derfor også muligheden for at vælge aviser til eller fra.
• Nyhedsavisens distribution og redaktionelle koncept passer ikke sammen. Det redaktionelle koncept er udviklet til morgensavisernes læsere, men avisen distribueres i de yderste forstæder eller i trafikken som er langt mere down-market end konceptet.

De betalte aviser kan glæde sig over Nyhedsavisens trængsler. Men inden smilene gror fast, er det en god ide at kigge i på de seneste aktuelle læsertal: De tyve hverdagsaviser som Gallup måler hver måned, er i snit gået 9% tilbage i perioden september-november 2006 sammenlignet med samme tre måneder sidste år. Her følger listen over aviser der er gået tilbage som gennemsnittet eller mere: B.T. (-10%), Berlingske Tidende (-9%), Ekstra Bladet (-9%), ErhvervsBladet (-16%), metroXpress (-14%), Nordjyske Stiftstidende (-12%), Politiken (-13%), Århus Stiftstidende (-11%), Dagbladet ringsted (-11%) og Frederiksborg Amts Avis (-13%).

Det følger af Nyhedsavisens beskedne distribution at den langt fra kan tage æren af tilbagegangen i læsere.

Nye gratisaviser udvider markedet med 13%

Børsen og Gallup Adfacts' netop offentliggjorte statistik for hele 2006 viser at de tre nye gratisaviser, Nyhedsavisen, Dato og 24timer, har udvidet tekstsidemarkedet i de landsdækkende dagblade med 13% på hverdage i 2. halvår 2006 [Dobbeltckick på billedet og print].

Berlingskes aviser, Berlingske Tidende, B.T. og Urban, er gået tilbage på hverdage i 2. halvår 2006 sammenlignet med 2005. De andre aviser er gået frem på hverdage i forhold til sidste år på trods af at de tre nye gratisaviser er blevet lanceret. - I forhold til udviklingen i 1. halvår har Berlingske Tidende og Urban forøget rutcheturen nedad, mens B.T. holder stand.

24timer, Dato & Nyhedsavisen sidder på 11% af hverdagsmarkedet i 2. halvår. Mens metroXpress holder stand, og JP/Politiken har misten et enkelt procentpoint, har Berlingske mistet 10 procentpoint i markedsandel til de nye aviser. Det ser ikke godt ud for Berlingske selv om koncernen også har en lille bid på 7% af de tre nye avisers samlede volumen.

Målt på hele året for både hverdage og søndage er Berlingske Tidende stadig den suveræne vinder målt på annoncemængder. B.T. er nummer to, mens metroXpress er nummer tre og Urban nummer fire. Målt på frem- og tilbagegang i forhold til sidste år har Jyllands-Posten førertrøjen på med en fremgang på 27% i forhold til sidste år; Ekstra Bladet ligger 9% over sidste år og både Politiken og metroXpress ligger over 2005 med 6%.

Tab for Berlingske

En oversigt over tekstsideannoncer i de syv landsdækkende dagblade - Berlingske Tidende, Jyllands-Posten, Politiken, B.T., Ekstra Bladet, metroXpress København og Urban Øst -viser overraskende udsving fra 2005 til 2006. Tabellen viser tekstsidemængder på hverdage og søndage fra januar til november 2006 opgjort af Gallup Adfacts. Tallene er offentliggjort i Børsen den 20. december 2006. [Dobbelt-click på billedet og tag et print]

I perioden januar til november er Berlingske Tidende gået 9% tilbage i et marked der er vokset med 4%. Jyllands-Posten har øget sin annoncemængde på tekstside med 28%, Ekstra Bladet med 9%, Politiken med 6% og metroXpress København med 5%. Urban Øst har mistet 1%. - Mens annoncemængden i de 7 aviser er uændret på hverdage jan-nov, er mængderne øget med 24% på søndage.

Zoomer vi ind på hverdage i perioden fra juli til november 2006, er det tilsyneladende gået rigtig skidt for Berlingske Tidende: Avisen har mistet 17% i forhold til samme periode sidste år. B.T. har mistet 7% og Urban 6%, mens Jyllands-Posten er gået 15% frem og Politiken har vundet 4% i forhold til samme periode sidste år.

Berlingske Tidende gik i tabloid den 28. august 2006. Tallene tyder på at det har kostet for avisen, selv om det som bekendt har været et turbolent efterår med lancering af nye aviser, relancering og redesign af gamle aviser, en rivende udvikling på webben generelt og i særdeleshed på de store B2B-websites mm. - Eller også har Berlingske Tidende bare været den mest udsatte af de landsdækkende dagblade, og avisen har leveret annoncer til konkurrenterne. Uanset årsagen, må tabet gøre ondt i pengekassen og give skår i selvbevidstheden.

For de syv landsdækkende dagblade under ét er der tale om en samlet tilbagegang på hverdage fra juli til november 2006 på 2%, men en fremgang på 30% i forhold til sidste år om søndagen. Berlingskes aviser har mistet 5% markedsandel, JP/Politikens har vundet 3% og metroXpress har vundet 2%.

De tre nye aviser, Nyhedsavisen, 24timer og Dato er selvfølgelig en del af forklaringen. De har udvidet hverdagsmarkedet med 11% (2.388 tus. mm), men udvidelsen er næppe taget fra Berlingskes aviser alle sammen, og hvorfor skulle Berlingske i øvrigt være hovedleverandør ?

Hvis du kære læser, har gode forklaringer, tror jeg at vi er mange der gerne vil høre dem.

Gratisaviserne er kommet for at blive

Børsen gør i årets første nummer af MedieMarked status over de tre gratis husstandsaviser. Med så tunge kilder som Anker Brik Lund, CBS, og Henrik Schultz, Danske Securities, konkluderer Børsen at "krigen får maksimalt én vinder ... og skal den islandsk-ejede gratisavis tjene penge på det danske marked, kræver det i følge Henrik Schultz, at både JP/Politiken og Det Berlingske Officin opgiver deres husstandsomdelte gratis-satsninger". Anker Brink Lund forudser "...at 2007 bliver endestationen for mindst en af de tre nye gratisaviser".

Den kommercielle logik halter. Driften af gratisaviser er dyr og underskudsgivende, derfor må kombattanterne indstille udgivelsen. Nyhedsavisen har de største omkostninger, derfor må den bukke under først. Da Henrik Schultz ikke selv tror at denne begivenhed er nært forestående, argumenterer han bagvendt: altså kun hvis JP/Politiken og Berlingske indstiller udgivelsen af 24timer og Dato, så bliver Nyhedsavisen en succes.

Mon Henrik Schultz selv tror på at JP/Politiken og Berlingske pænt vil pakke deres sydfrugter og sige tak for nu for at give plads til Nyhedsavisen? Børsens historie får rodet betingelserne for succes og fiasko godt og grundigt sammen med de faktiske forhold i jernindustrien.

Lige nu omkring årsskiftet ser det faktisk ud til at de tre nye aviser er ved at få lidt luft under vingerne. Distributionen er i fremgang, og de redaktionelle koncepter er fintunede. De fleste er enige om at 24timer er en redaktionel succes, og at Nyhedsavisen har den fornødne kvalitet til at gøre indhug i de øvrige landsdækkende avisers oplag og læsertal. Dato er tilsyneladende den svageste af aviserne. Men udgivelsen bygger på en klar strategi; den er blot langsigtet og kostbar. Om den lykkes afhænger af hvor længe ejeren vil finansiere den.

Nu er vi ved sagens kerne. Succes eller fiasko afhænger af udgivernes forventninger om at nå målene. 24timers det primære mål er at stække Nyhedsavisen. Lars Munch vil uden tvivl gerne kvæle Nyhedsavisen, men han er også så realistisk at han ved at han ikke magter opgaven. En lukning af 24timer vil være den største hjælp Nyhedsavisen kan få. En håndsrækning til fjenden vil være et selvmål. Og hvorfor skulle JP/Politiken skyde sig selv i foden. 24timer har opnået en solid førerposition, og med 24timer har JP/Politikens etableret en landsdækkende gratisavis der mageligt kan konkurrere med metroXpress og Urban.

Berlingske har et helt andet syn på markedet. Dato lukker af for Nyhedsavisen i de københavnske brevsprækker før klokken 7. Denne rene defensive position duer så længe Berlingske/David Montgomery vil dække omkostningerne ved den. Dato befinder sig ikke i en vinderposition, men det har næppe været Lasse Bolanders ambition på noget tidspunkt. Dato er født for tidligt og præget af sin svære fødsel.

Der er med andre ord ganske gode argumenter for krigsherrernes tilfredshed. De forfølger hver deres strategi. Annoncesalget er det største problem for alle tre aviser, men det kommer i takt med at distributionen bliver stabil og læsertallet stiger. Det sker formentlig i løbet af 2007, men ellers i 2008. Det er et langt sejt træk.

De tre udgivere kan nå et break-even, som ganske vist ligger længere ude i fremtiden end de kunne ønske, men som dog kan øjnes inden for en 3 års horisont.

Den eneste alvorlige hindring jeg kan forestille mig for at nå den nødtørftige balance mellem indtægter og omkostninger, er at bunden går ud af efterspørgselen på hjemmemarkedet. Det er sket før, senest i 2001, og det kan desværre ske igen.

Men sker det først i 2010 eller senere, er de nye aviser kommet for at blive. Og forøvrigt for at blive udviklet og suppleret med andre mere målrettede gratisaviser.

Julen er over os

"Come unto Him, all ye that labour and are heavy laden, and He will give you rest ..."

Hvem kender ikke disse linjer fra Messias 1. del. De fleste nyder musikken, men du kan også fornøje dig over ordene. Det engelske bibelcitat rummer sin egen poesi, og det er nok en af grundene til at kirken har bedre fat i broderfolket mod vest end i Søren Krarups hjemland.

Citatet er Matthæus 11, v. 28. Det lyder på dansk: "Kom til Ham, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og Han vil give jer hvile". Der er allitterationer og hypotakse både i den danske og den engelske tekst, men hvor den engelske oversættelse har en vidunderlig rytme i det talte, er den danske tung og træt som indholdet.

Englænderne kan deres bibel, og sproget er blot en af forklaringerne. Om sproget skaber den religiøse inderlighed, eller religionen kildrer den engelske kærlighed til bibelteksten, kan englænderne næppe selv svare på. Men der er musik i ordene, også før Händel lagde musik til Jesus-legenden.

Messias er fin musik, men den er ikke forklaringen på værkets succes. Det geniale kunstgreb er at stille teksten - selve bibelen - i forgrunden gennem vellydende citater som tilhørerne kender og elsker. Og som hver jul bekræfter englænderne i deres identitet, deres kærlighed til sproget og forankring i traditionen. Messias er bibelcollage og borgerlig lyrik på højt plan.

Læs lige citatet igen: "Come unto Him, all ye that labour and are heavy laden, and He will give you rest ..."

Det er budskab til den arbejdende befolkning. Gå hjem og slap af.

God jul!

Læserne skrider

I følge de seneste læsertal har de tre nye gratis husstandsaviser tilsammen 717 tus. læsere brutto. Kun kombattanterne der har adgang til tallene, kender dobbeltdækningen. 24timer fører stort med 398 tus. læsere, Nyhedsavisen har 197 tus. læsere og Dato kun 122 tus. læsere i følge Børsen den 7. december.

Nyhedsavisen har lovet en million læsere, men læsertallet stiger dog for hver måling. Gassen er gået af 24timers vækst, men det går dog fremad. Værst ser det ud for Dato der holder fast i morgendistribution til husstandene i HT-området, men som alligevel falder i læsertal.

Til gengæld kan de nye aviser læsertal aflæses i et fald i de landsdækkende dagblades læsertal. De seks etablerede aviser - Politiken, Jyllands-Posten, Berlingske Tidende, B.T., Ekstra Bladet, metroXpress og Urban har tilsammen mistet 13% af deres læsere - eller 392 tus. læsere i løbet af månederne september, oktober og november.

Tallet er et gennemsnit for de tre måneder sammenlignet med de tre tilsvarende måneder i 2005. Kilden er Gallups Aktuelle Månedstal. Bladene vil nødigt kendes ved månedstallene; men hvis de ikke kan bruges til periodesammenligninger over tre måneder, er de værdiløse.

For hver tittel er der tale om tilbageskridt der kan mærkes

• B.T. : - 47 tus. læsere -10%
• Berlingske Tidende: - 35 tus. læsere -9%
• Ekstra Bladet: - 42 tus. læsere -9%
• Jyllands-Posten: - 50 tus. læsere -8%
• metroXpress: -104 tus. læsere - 14%
• Politiken: -65 tus. læsere -13%
• Urban: -49 tus. læsere -8%
• Alle 6: -392 tus. læsere - 13%

I øvrigt viser et nærmere kig på tallene at kun B.T. har accellerende tab i løbet af de sidste tre måneder, metroXpress' tab ligger stabilt på 106 tus. læsere, Urbans og Jyllands-Postens tab går ned måned for måned over de tre måneder - og de øvrige aviser svinger op og ned. Tallene viser med andre ord ikke den store konsistens, bortset fra den væsentlige at alle læsertal går ned i større eller mindre omfang.

Hvordan harmonerer nedgangen for de bestående landsdækkende aviser på små 400 tus. læsere med de tre nye avisers fremgang på 717 tus. læsere ? - Det må nærmere undersøgelser vise! Umiddelbart er den indlysende forklaring dobbeltlæsning i betydeligt omfang.

Men vi kan se at de nye aviser hugger ind på de gamle i målbart omfang. Og så har vi formentlig endnu effekten af Nyhedsavisen til gode. Avisen blev først lanceret den 6. oktober, oven i købet med en kaotisk distribution.

Montys motiver

Koncernchef Lasse Bolander har meldt ud at Berlingske skal afvikle 350 mand i koncernen i løbet af de næste to år. Med 500 tkr. om året i omkostninger per medarbejder giver sparerunden en gevinst på bundlinjen på 175 mkr. Det er meget oveni de store nedskæringer der blev gennemført i 2001, og fyringerne skaber naturligt vrede og usikkerhed blandt medarbejderne.

Sparerunden er ikke desto mindre en forventelig del af koncernens økonomiske genopretning. Lasse Bolander skal høste synergier gennem fusioner, han skal spare ledergager i en organisation med store stabe og et hav af selskaber, og naturligvis skal han også reducere medarbejderstaben i en løntung branche.

Det er ikke bare en god ide at rulle den divisionalisering tilbage som blev iværksat på et forkert tidspunkt lige før lavkonjunkturen satte ind i 2001. Det er også nødvendigt at øge indtjeningen.

David Montgomery købte Orkla Media med en EBITDA margin på 7,2% for 7,550 millioner norske kroner. Alene forrentningen af beløbet udgør de 400 millioner som skal tjenes og betales før der bliver midler til selvfinansiering og udvikling.

Montgomery har ikke lagt skjul på sine intentioner, og de bør ikke komme bag på hverken medarbejdere eller offfentlighed. "Mecom is targeting a significantly improved EBITDA margin for Orkla Media over the next two years. Other Mecom investment companies average EBITDA margins of 13%, leading newspaper companies in Scandinavia average 18%, and in the UK average 26%" , som David Montgomery skriver til sine aktionærer den 25. juli 2006.

Indtjeningen skal med andre ord op på niveauet 13%, men målet er langt højere. De to år er netop tidsfristen for tilbagebetalingen af Orklas lån til Mecom på 852 millioner norske kroner der var med til at finansiere handlen.

Berlingske hørte som bekendt ikke til den bedst indtjenende del af det gamle Orkla Media, så der er lang vej endnu. For Lasse Bolanders handler det ikke bare om at øge indtjeningen mens markedet er i topform. Han skal også trimme virksomheden til de nye ejere - og han skal have styr på en balkaniseret virksomhed med tårnhøje omkostninger.

Berlingske rykker

Berlingske fusionerer selskaberne De Bergske Blade og Århus Stiftstidende ved årsskiftet. Selv om motivet til fusionen sikkert skal søges i behovet for en øget indtjening oven på det seneste ejerskifte, ligger der så store synergier at hente, at fusionen burde være foretaget for flere år siden.

Umiddelbart overtager den mindre virksomhed De Bergske Blade med et samlet oplag på 38.000 aviser den større Århus Stiftstidende med et oplag på 48.600, Randers Amtsavis inklusive. I virkelighedens verden er det mere speget hvem der er størst; det er langt vigtigere at De Begske Blade er veldrevet ned til den mindste funktion, mens Århus Stiftstidende har ført en omtumlet tilværelse med blodrøde tal på bundlinjen, en spøjs strategi som bolværk mod Jyllands-Posten og en intens konkurrencesituation i Århus hvor det stærkeste kort i konkurrencen ude fra set har været Århus Onsdag.

Fusionen skaber med en stærk dualistisk ledelse - med to erfarne bladfolk, chefredaktør Per Westergaard og adm. direktør Per B. Jørgensen - et efter danske forhold ganske betydeligt medieforetagende med syv dagblade, tyve ugeaviser, to radiostationer, websites og distributions- og trykforretning.

Der kan i mere end en forstand være langt fra Ringkøbing til Grenå, men afstanden spiller formentlig en mindre rolle i forhold til de stordriftsfordele der kan høstes, og navnlig i forhold til den offensive kraft der kan sættes in i Herning, Sikleborg, Skive og Horsens, som Per Westergaard gør opmærksom på. Succes kræver som minimum en vision og en forretningsmodel der duer - og midler til at fastholde offensiven.

Og så lige overvejelser over om de mindre lokale naboaviser er de mest oplagte mål for Midtjyske Mediers offfensive midler. Læserne har det med at stå sammen når deres lokale dagblad bliver angrebet af et stort bladhus som Berlingske. Selv om frugterne af en strategi rettet imod de landsdækkende aviser Jyllands-Posten, metroXpress, Urban, 24 timer og Nyhedsavisen hænger lidt højere på træerne, kan Midtjyske Mediers overlevelse på lang sigt afhænge af om det nye konsortie vender kanonerne den ene eller den anden vej.

Tid en mangel for Nyhedsavisen

Stjerneforretningen ser ud til at smuldre. Distributionen virker stadig ikke (så vidt det kan bedømmes), to chefer forlader skuden, økonomien er deep shit, og den redaktionelle dækning giver ikke citater. Det seneste læsertal på 161.000 læsere svækker troværdigheden, og der mangler betalte annoncer i avisen.

Bedømt ude fra går det rigtig skidt. Der er ingen tvivl om at det under alle omstændigheder går langsommere end Svenn Dam havde håbet og ventet - og givet offentligheden indtryk af.

Projektet mangler succeshistorier. De er svære at få når vinden er imod, og når konkurrenterne, der dækker medieudviklingen, med fornøjelse ville skrive Nyhedsavisens nekrolog.

Avisens bedste og pt. eneste kort i konkurrencen burde være den talstærke redaktion bestående af unge, energiske journalister der kæmper en overlevelseskamp. De råber ikke højt nok, de er ikke kreative nok, eller også kan de bare ikke trænge igennem støjen fra web-lanceringerne, TV2news og de nyudviklede konkurrenter.

Det er alt for tidligt at afskrive Nyhedsavisen. Svenn Dam har det bedst i modvind. Men tid begynder at blive en mangelvare på Margretheholmen, og konkurrenterne vejrer morgenluft.

Den fælles dagsorden

Starten på konkurrencen om de gratis husstandsaviser er kun lige begyndt før det hektiske race for at positionere sig på web-tv optager sindene på direktions- og redaktionsgangene i de store mediehuse. Børsen har allieret sig med TV2, Jyllands-Posten med Stoxx, Berlingske Tidende med Reuters og Ekstra Bladet med Bastard Film, iflg. dagens udgave af Børsen.

Det er ikke underligt at web-tv er sat på agendaen. Medieudviklingen er som anden service- og vidensvirksomhed teknologidrevet. TV er en billig distributionsform. Og med tv får de overvejende printhuse nye brugssituationer og en beskeden men perspektivrig og i hvert fald ny luns af tv-forbruget.

Mærkeligere er det at slagsmålet kommer nu, selv om en indlysende årsag er TV2s 24 timers nyhedskanal og konkurrencen om erhvervslæserne. Det uforklarlige er at web-tv ikke er nyt, og web-penetrationen har i de sidste år været så høj at stort set hele befolkningen er på nettet.

Udviklingen afspejler at medievirksomhederne tjener rigtig mange penge for øjeblikket, annoncemarkederne bugner på print og på web, og med web-tv er der en fælles anledning som alle går efter. Mediehusene arbejder strategisk i nedgangstider, men taktisk under højkonjunkturer. - Også selv om de gode tider burde stimulere til bare lidt mere langsigtet positionering og produktudvikling.

Bedre sent end aldring. I en branche som kun lejlighedsvis konkurrerer for alvor, løber alle efter dagens dagsorden som lemminger i tundraen. Hvem stopper op og analyserer hvad den næste udviklingsfase indebærer, og hvordan den kan udnyttes ? Næppe mange, også selv om det er rimeligt indlysende at f.eks. web-tv vil brede sig, at kanalen skal udvikles og differentieres til næsten de mindste kommercielt interessante målgrupper, og at den skal integreres med print, web, nyhedsbreve og interaktion. Og mon ikke også de store virksomheder selv får web-tv. Det vil være oplagt.

Konkurrencen på mediemarkedet har de seneste år befundet sig på niveauet 2-3 på en 10-punktsskala. Med gratisaviserne er barometret svinget til 4-5. Og der er vi fortsat. Men der er langt til priskrige, til egentlige nylanceringer. til at hugge folk fra hinanden og til forretningsudvikling der batter.

Om helte og fjender

Berlingske Tidende har sine helte som Politiken, Jyllands-Posten, DR og TV2 deres. Berlingskes helte finder du i Business, hvor Niels Due Jensen fra Grundfoss smider sin succerige direktør på porten, hvor A.P. Møllers Jess Søderberg hyldes i en bog skrevet af avisens journalister, og hvor Jørgen Mads Clausen udpeger sin efterfølger for Danfoss.

Berlingskes fjendebilleder pudses af på kultursiderne. I sidste uge fik en svensk kulturkritiker en på hatten. Han havde formastet sig til at beskrive dansk kulturdækning som ensrettet, provinsiel og styret af ideologiske karikaturer i sin besættelse af islam. Stefan Jonsson blev spanket i reportagen og i lederen. En leder selvsamme kulturkritiker i den grad vil finde bekræftende på dansk presses forstening i trygge fastlåste positioner.

I følge lederen har vi Danmark en fri og åben debat, mens svenskerne fejer alle problemer ind under gulvtæppet - som vi gjorde det indtil systemskiftet i 2001. Danmark har en 'fast, men fair udlændingepolitik'; svenskerne lider under efterveerne af sin neuatralitet under 2. verdenskrig (så fik de den!) som endnu i dag giver sig udslag i balancering og så mange hensyn til alle sider at 'det ofte er bekvemt at lade som om problemerne ikke eksisterer'.

Den opmærksomme læser af Berlingskes leder vender bladet med en fast forvisning om at Danmark er et foregangsland og Sverige tæt på stenalderen.

Er det ikke netop denne selvtilstrækkelighed Stefan Jonsson kritiserer. Distance og selvkritik havde klædt Berlingske Tidende, måske endda afstandstagen til de mest inhumane udvisninger som gør os berømte og berygtede i store dele af verden. Følg linket til hans artikel og døm selv, http://www.lettre.dk/AVIS_13/LETTRES/jonsson.HTM.

Jeg indrømmer at jeg holder meget af svenskerne, og faktisk synes at der er højere til loftet hinsidan end her. Vi danskere ynder at se os selv som Nordens frie folkefærd. I virkeligheden er vi hildet i mindst lige så mange fordomme og snæversyn som vore naboer, og den offentlige debat synes mig mere indskrænket efter den borgerlige flertalsregering fik magten end før.

Det er ikke kun mediernes skyld. Danmarkes politiske opposition hænger i laser. Socialdemokraterne har siden 2001 forgæves ledt efter et politisk projekt. De radikale tilfører ikke debatten visioner, og selv om SF har fået ny kraft efter lederskiftet, formår partiet ikke at samle oppositionen. Der er mere oppositionel drift i Politiken og Information end på Christiansborg.

Er det ikke tankevækkende at der skal en udlænding - en svensker - til at perspektivere de danske mediers optagethed af Galathea 3 ekspeditionen og vores besættelse af islam. - Godt sparket Stefan.

Den iscenesatte reportage

Berlingske Tidende havde i går en opsigtsvækkende historie om Marianne Jelved der havde åbnet en blød sprække i visiret. Hun havde talt over sig i en ny bog, 'Dronninger på Borgen'. Samme dag prydede miljøminister Connie Hedegaard Politikens forside med fortalelser. Kilden var den samme bog. I Ekstra Bladet afslørede Mette Frederiksen at hun havde fået et tilbud om at blive partiformand efter valget i 2005. Kilden var samme bog, som også gav anledning til at Lene Espersen i B.T. fortalte om en personlig tragedie.

Det var intet tilfælde. Bogen udkommer først i næste uge. Forlaget havde omhyggeligt lækket afsnit eller kapitlertil avisernes politiske positionering. Berlingske Tidende fik historien om oppositionens leder, Politiken fik ammunition til den uendelige historie om splid i regeringen, Ekstra Bladet en historie om splid hos socialdemokraterne, og B.T. fik en personlig historie uden politisk sprængkraft, men dog spektakulær.

Aviserne fik historierne serveret på et sølvfad, og de kunne ikke modstå fristelsen til at bringe dem. Forlaget fik overdådig gratis PR. Ikke èn redaktion kan være i god tro. Behovet for gode politiske historier på en våd og kold fredag var vigtigere end modet til at sige fra over for forlagets smisken.

Det var jo gode historier, og en god historie skal man ikke lade ligge for længe i eftertankens skær. Politikerne kan jages hele året. De har måske ikke bedt om at blive hængt ud, men de har retten til at tænke sig om, og i øvrigt kan de se deres udtalelser før de trykkes.

Det særlige ved historierne er ikke nødvendigvis at de var fra samme kilde, men at de alle drejer sig om fortidige hændelser som endnu er interessante, men hverken nødvendige eller væsentlige at referere i dag. Alle historierne har politiske dronninger i centrum, og vores fordomme dikterer at kvindelige politikere skal have bløde, sårbare punkter som bare venter på at blive afsløret. Ingen af historierne tager udgangspunkt i virkelige politiske begivenheder, men i det politiske spils aktører.

Koblingen af styret kommercielt PR og avisernes behov for positionering resulterer i et ligeså beregnende sensationsjageri. Kynismen er til at føle på når aviserne redigerer efter (egen-)interesse mere end væsentlighed. Aviserne sætter ikke bare deres egen troværdighed på højkant. Historierne svækker de folkevalgte politikere, og historierne bliver ikke bedre af de politiske hovedpersoners egne fejl, fortalelser eller gustne motiver. I sidste ende bliver vi som læsere og borgere ladt i stikken af en presse som burde sigte længere end til morgendagens avis.

DR i taberposition

Kampen om tv-seerne er lige så nådesløs som konkurrencen om dagbladslæserne. Den gamle mastodont DR sidder på 32% af markedet. TV2 har 39% af seerne, stationen vokser stødt og roligt, og den har i Per Mikael Jensen en offensiv topleder der har tilført TV2 en landsdækkende radiokanal og snart også en 24 timers nyhedskanal.

I konkurrencen om seerne spiller nyhederne en hovedrolle. Ingen er uundværlig, men Lisbeth Knudsen efterlader DR på et rigtig skidt tidspunkt, og med et tomrum som DR får svært ved at fylde ud inden for en overskuelig periode.

Lisbeth Knudsen har som få andre en journalistisk og ledelsesmæssig tyngde erhvervet gennem års erfaring, slagsmål og forandringer. Hun har truffet et utal af beslutninger, upopulære, risikofyldte, og endnu flere gennemført med succes. Hun har overlevet lukningen af A-pressens aviser, sammenlægningen af radio- og tv-nyhederne og konstant pres fra politikere i og uden for DR.

Lisbeth Knudsens exit er et tab for DR. Personligt kan der næppe være tale om et nederlag, selv om hun havde ønsket det anderledes. Hun har forlænget sit chefliv med alle de kriser hun har overlevet.

Tilbage står en forpjusket Kenneth Plummer. Svingfjerene blev studset af det økonomiske byggekaos og af den manglende information og offfentlighed der gik forud for afsløringen.

DR er svækket. Alt for mange penge er bundet i beton og udstyr. Kostbare ledelsesressourcer er bundet i organisationsændringer og bureaukrati. Uvurderlig politisk goodwill og brandværdi er sat til med dårlig håndtering, uklare mål og troen på at penge er vigtigere end journalistisk talent.

Times flyttede under Margareth Thathers regime fra Fleet Street ud i fort Wapping i the Docklands. Redaktionerne holdt til i gamle pakhuse uden vinduer og med 1½ kvadratmeter til hver reporter. Kun chefredaktøren havde sit eget kontor på størrelse med mit skrivebord gange to.

Hellere bo i en nedlagt hangar og fire gamle lagerbygninger uden vinduer med højt til loftet og syngende kreativitet end som DR i landets dyreste og mest veludstyrede betonpalæ hvor mellemlederne skal tigge, kæmpe eller true sig til ressourcer, og medarbejderne skynder sig hjem til frem og ro.

Det er godt nok sjovest og måske også lettest at være udfordreren og sværest at være en markedsleder der forsvarer sit territorium. Spørg bare Berlingske. Men bemærk at TV2 allerede er størst på tv. En markedsleder med momentum. TV2 ligner en vinder.

Borgerlige stemmer

For øjeblikket begynder min dag med Politiken, Berlingske Tidende og Børsen, samt de nye gratisaviser. Jeg forsøger systematisk at starte med én af aviserne i et forfængeligt håb om at bevare min fordomsfrihed.

Ofte må jeg erkende at min nyhedshunger får mig til at griber Berlingeren. Den er måske ikke den sjoveste, næppe hellere den væsentligste. Alligevel er Berlingske Tidende den avis der udløser min indgroede vane. - Og når jeg har læst de første ti sider, bladret i Magasinet og læst et par historier i Business, ender min morgen som regel med at Politiken får lov at ligge til om aftenen, mens Børsen ryger i tasken til kontoret.

Berlingske Tidende er blevet mere konservativ og mere politisk liberal under Niels Lundes regime. Der er flere præster, flere nostalgiske tilbageblik og flere politisk forudsigelige stemmer i avisen. Berlingske Tidende har overhalet sine læsere højre om.

Jeg synes selv jeg er blevet mere tolerant og rund med alderen; Berlingske har desværre bevæget sig i modsat retning. Mærkeligt nok. I gamle dage - før Orkla købte koncernen - sad ejerne så tungt på avisen som hundene på kisterne i Fyrtøjet. Redaktionen kæmpede helt ud i det kulturradikale grænseland for at tiltrække læsere fra Politiken. I de senere år hvor ingen ejere kræver borgerlige værdier, skruer redaktionen sig frivilligt ned i en størrelse 38 for at tilgodese en skare af kernelæsere der bliver stadig færre og ældre.

Er det frugten af at indtage for store doser branding og CRM, ligger der rent kommercielle betragtninger til grund, har avisen opgivet at henvende sig til nye læsere - eller afspejler den stille kvælning chefredaktørens egen oprigtige politiske og holdningsmæssige ambition. Min fornemmelse siger mig at den sidste forklaring er tættest på virkeligheden, men det er gætværk.
Måske er Berlingske Tidende bare bedre i overensstemmelse med tidsånden end jeg selv. De første år af dette årtusinde er reaktionens år med Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti ved rorpinden.

Mens Berlingske Tidende strutter af ideologi, gør statsministeren hvad han kan for at nedtone sin rolle som partileder og ideologisk fanebærer. Succeskriteriet for en politiker er at få magten, og når han har opnået den, at holde sig ved magten. Succes for en redaktør måles først på oplagsfremgang, siden på indtjening.

- Eller tager jeg helt fejl, er succeskriterierne de samme for redaktøren som for statsministeren ? Mit blik er nok blevet sløret med årene. Min dag starter trods alt med Berlingske Tidende.

New Media Days

Konferencen var et kanonarrangement. Den 11-12. oktober deltog 650 personer fra alle hjørner af miljøet. Øksnehallen var fin til formålet, udbuddet af sessions enormt, og der var rige muligheder for at pleje og udvide netværket. De sessions du gik glip af, kan du øje når du kommer hjem på web-cast. Fortrinligt.

Her var en gedigen mulighed for at fornemme the-state-of-the-art på et boomende vækstmarked, fra Doc Searls til Lisbeth Knudsen. Oplevelsen mindede om den guldgraverstemning som prægede de store internet- og CD-rom arrangemneter i San Francisco for en halv snes år siden. Mange deltagere var rige på visioner, men fattige på kontanter.

Sessionen om web-tv med Cliff Webb, Narrowstep Inc. viste et modent men ikke særligt avanceret medie. Men det kommer. Kvaliteten er ok, pengene er der, og vision og udbud er på vej.

Pitching for pengemændene var et godt eksempel på guldgraverstemningen med kreative projekter og påholdne investorer. Konfrontationen virkede på det faglige plan, og underholdningsværdien var høj.

Netnyheder, version 2.0 om nyhedskriterier i Nordjyske, på Politiken og i DR blev ledet elegant og niveauhævende af Claus Søvsteen fra Peytz & Co. Panelet bestod af Stig Ørskov (POL), Lisbeth Knudsen (DR) og Lars Jespersen (Nordj.). Egentlig er der ikke meget nyt, bortset fra at udgiverne prioriterer nettet med øgede ressourcer, at konkurrencen om nyheder er flyttet til webben, og at kampen gælder såvel hastighed, troværdighed som branding.

Lisbeth Knudsen må være en formidabel chef. Hun har konstant snuden i sporet i sin jagt på kvalitet, originalitet og udvikling. Hun er optaget af hvordan DR udvikler netjournalistikken, hun erkender blankt at 'vi ikke er dygtige nok til rolling news', og ingen tvivler på at DR med Lisbeth Knudsens understatement 'arbejder på at blive bedre til at lave noget som folk ikke efterspørger'.

Stig Ørskov og Lars Jespersen er i al deres professionalisme et mulehår bagefter DR. For begge gælder at de plejer originaliteten på de områder som deres moderorganer prioriterer, og begge befinder sig på en stejl indlæringskurve for at opnå samme styrke i dækning og genrer på webben som nyhedsdækningen på print, blot i en 24 timers publisering og med læserne meget tættere på. - Til næste år vil diskussionen handle om offensive tanker og initiativer, plus web-tv.
Mediation er afløst af immediacy, the static web er blevet til live web, og creative works are not content but ideas, med Doc Searls' ord.

Smiley

Som en rutineret blogger fyrer du skytset af på få minutter. Alligevel indebærer hver blog to sekunders svæven i et kreativt luftlag hvor skivningen fører pennen. Det kender enhver skribent der skriver mere end julekort.

Denne egenskab ved processen fører noget automatisk med sig, et ubevidst aftryk af personligheden på godt eller skidt. Det er i litteraturkritikken kaldes 'begærets dunkle mål' der afsætter sig i teksten som en bibetydning eller en undertekst (Terry Eagleton, Jacques Lacan o.a.). Teksten afslører at andre motiver er virksomme, end dem din forstand kontrollerer.

Jeg sad forleden i samtale med en gammel kollega som kommenterede mine blogs med prædikatet 'surhed'. Jeg virkede sur, jeg kritiserede i stedet for at se muligheder og komme med løsninger.

Det tog mig ikke mange sekunder at give ham ret. Jeg kan komme med mange gode forklaringer på at jeg som konsulent tænker i problemer før jeg tænker i løsninger. Ikke bare fordi løsninger koster penge, men også fordi konsulentrollen indebærer at du gerne skulle være sikker på at dine løsninger faktisk er løsninger på eksisterende problemer - som sjældent er hvad de umiddelbart synes at være. Det gælder især for den praktiske leder der er omgivet af 'løsninger' som velmenende eller lobbyende kolleger gerne vil pådutte ham. Som uafhængig, ekstern konsulent er det næsten altid min rolle at skære ind til problemets kerne, før vi begynder at løse det.

Men han har ret. Ikke mindst fordi problemer virker ansporende på mig, og jeg tror på mange i min generation som har fået den samme kritiske opdragelse. Problemanalyse er faglighed. Analysen sikrer en distrance til de løsninger der umiddelbart trænger sig på. Analysen afslører at der altid er flere vinkler og alternative afgrænsninger som det lønner sig at overveje i tide - og at der sjældent er lige så stor enighed om disse aspekter som det kunne se ud til.

Jeg har gennem årene vejledt rigtig mange specialestuderende, flest på Handelshøjskolen, færre men dog nogle på DTU og på Universitetet. De studerende på CBS adskiller sig markant ved deres praktiske fornuft. De har en værktøjskasse som de brænder efter at anvende, og de bedste fyrer hele stalinorglet af hvis de kan komme til det. Til gengæld bliver de ofte skuffet over at få en middelmådig bedømmelse - fordi de mangler den kristiske problemanalyse inden de trykker på udløserknappen.

Blogging er en sjov sport. Se f.eks. Floden over Missisippi (25. juni 2006) og OhMyBlog (17. juni 2006) der handler om det samme som denne. - Er du enig i kritikken eller i forsvaret for den ? :-))

89 utrolige kilo

Så kom den, Nyhedsavisen. En flot klassisk kvalitetsavis i tabloid på 48 sider hvoraf de 12 er en regional 2. sektion, N2. Konceptet udmærker sig ved en blanding af interessante og væsentlige, hårde og bløde, historier som skal orientere avisen mod kvinder såvel som mænd og i det hele taget gøre avisen let fordøjelig.

Nyhedsavisen kan sagtens blive husstandens primære avis i de almindelige danske hjem hvor man ikke læser avis, hvor man kun køber en formiddagsavis en gang i mellem, eller hvor man hænger yderligt som ny abonnent på en betalt avis.

På præmieredagen gik en fals på Dansk Avistryk, og avisen udkom kun i halvt oplag. Oplysningen hørte jeg fra Svenn Dams egen mund, og den er uden tvivl rigtig. Men også en belejlig afledning af opmærksomheden fra distributionen. Distributionen er gratisavisernes archilleshæl. Duer den ikke, får de få eller ingen læsere, det koster på annoncesalget - og de kan godt pakke sammen.

Svenn Dam fortalte på et møde i fredags at Nyhedsavisen har ansat 700 bude. Umiddelbart forekommer tallet enormt og imponerende. Ved nærmere eftertanke betyder det at hvert bud i gennemsnit skal dele mere end 700 aviser ud hver nat. En avis på 48 sider vejer 125 gram. Hvert bud skal med andre ord bære 89 kilo aviser på sin cykel eller knallert! - Det tror jeg hverken Arbejdstilsynet kan leve med, eller at det enkelte bud kan slæbe rundt på. Oveni kommer i løbet af et par måneder op til tre reklametryksager.

Selv om Nyhedsavisen har ansat 700 bude, er det helt utilstrækkeligt. Der må mangle bude i katastrofal grad. Er det rigtigt at Nyhedsavisen har 3.000 ud af måske 10. 000 nøgler for at komme ind i etageejendomme, lugter det af distributionsproblemer i dødbringende omfang.

Det står næppe meget bedre til på de andre husstandsaviser. Men de har dog den fordel at deres mission er opfyldt hvis de kan hindre Nyhedsavisen i at blive en succes. 24timers og Datos first mover fordel kan måske gøres op i det antal bude som de har lagt beslag på, og som ellers ville være ansat på Nyhedsavisen. Selv om de heller ikke kan lykkes forretningsmæssigt, kan de alligevel få succes.

Den bedste vinder

24timer har 387 tusinde læsere, Dato har 155 tusinde. Tallene afspejler de enorme distributionsproblemer som begge aviser løb ind i fra starten. Først nu er 24 timer opppe på de lovede 500 tusinde dagligt distribuerede aviser, mens Dato endnu kun befinder sig på 350 tusinde brevsprækker.

Dette er højst enden på begyndelsen. Meget tyder nemlig på at de to aviser kun delvis er i omdrejninger. Jeg hører konstant om leveringer som vinden blæser, en til tre gange om ugen i den samme husstand, så udebliver den, så kommer den. Og distributionsproblemerne har også ramt de betalte moderaviser som leveres uregelmæssigt. Uforudsigelig distribution er gift for morgenaviser.

Mediebureauerne og annoncørerne presser naturligt nok begge aviser der har lovet at levere 500 tusinde aviser dagligt, og at de bliver læst af 750 tusinde læsere.

Selv om 24timer tilsyneladende har den gule førertrøje på, har avisen på sin vis de største problemer. First mover fordelen er spist op, ligesom den redaktionelle good-will avisen sikrede sig. Faktisk leverer 24timer kun halvdelen af de læsere de lovede.

Dato har lovet meget lidt, men formår alligevel at skuffe. Avisen ligger lavt i terrænet indtil Nyhedsavisen kommer i næste uge, den 6. oktober. Problemet er at forventningerne til Danmarks største og indtil for nylig også stærkeste bladhus som minimum omfatter krav til driftsikkerhed i levering og professionalisme i salg. Set i det lys er Dato nærmest pinlig fri for annoncer, og få - om nogen - kan med sikkerhed sige at de modtager avisen så regelmæssig at de har en mening om den.

Hvis Nyhedsavisen blot har rimeligt styr på distributionen med svenske bude, får den islandske kampmaskine en let bane at spille på. Nyhedsavisen har så mange journalister at de kun kan levere et produkt som den alminidelige dansker oplever som en morgen- og omnibusavis. Avisen har et langt lettere distributionskoncept, en gade af gangen. Og avisen har sat alle sejl til for at skabe kendskab og troværdighed i annoncesalget.

Næste uge vil vise om Nyhedsavisen vinder slaget.

Den hellige forargelse

Retten til at blive forarget kender ingen grænser. I følge en avisartikel har flere end 70 tusinde danskere skrevet at chatkonsulent Rudy Frederisken skal straffes hårdt. Jeg husker ikke i hvilken af mine daglige aviser jeg læste oplysningen, men den skal nok være rigtig. Et opslag på Google viser 94.800 henvisninger på ordet chatkonsulent, og alene på tv2.dk har flere end 20.000 personer deltaget i debatten, følg linket http://blog.tv2.dk/per.mikael.jensen/.

Selvfølgelig er chatkonsulenten taget med buskerne nede. Om det imidlertid også er midt i forbrydelsens øjeblik, kan man diskutere. Efterforskningen står på, og det er i øjeblikket uklart i hvilket omfang han er lykkedes med sit forehavende, eller om der mest er tale om pralerier. I hvert fald kan man konstatere at den pige der agerede lokkedue, ikke blev forulempet, og at hun i øvrigt heller ikke var forsvarsløs.

Den retfærdige harme udløses spontant, og vi skrider fra ophidselse til fordømmelse på kortere tid end det tager at bruge fornuften. Vi dømmer manden på hans hensigter og vores følelser, ikke på hans gerninger og konsekvenserne af dem. Etik er domme, og vi har dømt mandens handlinger som forkerte og manden som skyldig.

Etisk set er der tale om pligtetik for fuld udblæsning, men i en tanketom udgave. Det 'vi' der dømmer, betragter etik som følelser der blot skal overtale andre til den samme mening som jeg selv, og meget gerne skal dele min følelse af mereværd i forhold til chatkonsulenten.

TV2s afsløring af en tilsyneladende nobel herres dobbeltliv og dobbeltmoral er en god historie, men også en offentlig lynching af en forsvarsløs mand på glatis midt i primetime. Selv forbrydere, eller folk der som Rudy Frederiksen kunne være det, fortjener hensyn. I hvert fald de hensyn som skulle tages hvis det var dig selv, en i din familie eller din gode ven der var afsløret under lignende omsætndigheder.

Tv2 har fodret den indre svinehund i den gode histories navn, hverken mere eller mindre. Er det god journalistik ? Kan du acceptere formen ? Dømmer du efter følelser eller efter principper ?

Gratis, gratis, gratis

Gratisaviserne er over os. Den store bladkrig dækkes intenst af alle medier. Nyhedsavisen er endnu ikke på gaden, men det afholder ikke medierne fra at udpege vindere og tabere. Verdenspressen har fået øje på den danske bladkrig, og bookmakerne tager glade mod dine indskud.

Og sandt er det at udbudet af trykte avisnyheder bliver formidabelt. Vi har mindst 1,5 million flere aviser når oktober måned er gået, og så har vi ikke medregnet metroXpress' og Urbans oplag der nærmer sig endnu en halv million eksemplarer. Preset på annoncepriserne har slået igennem på alle de store medier, og tro mig, de mindre kommer også til at bløde hvis de ikke har en unik og trofast målgruppe som giver annonceprisen mening for annoncørerne.

Gratiseksplosionen har ikke kun ramt avismarkedet. Også ugeblade og magasiner mærker presset fra gratis kundemagasiner med en professionel og målrettet kvalitet som placerer dem fast på medieplanen. Netto har Kiwi, Matas har Skøn, Din Tøjmand har Match, og Danske Bank har Danske Business for blot at nævne nogle få kundemagasiner.

Gratismarkederne har deres egne dynamik. Sundhedsområdet, hvor Helse har haft monopolet som Apotekernes kundemagasin, udfordres af Dagens Puls udgivet af Dagens Medicin, der i forvejen udgiver Dit Liv. Dagens Medicin er i sig selv et gratisblad til læger, der i flere år har udfordret Ugeskrift for Læger. Monopoler med høje annoncepriser inviterer til at blive konkurrence.

Gratisudviklingen er langt fra ny. Vi har i årevis haft gratis forenings- og fagforeningsblade, de sidste 30 år har vi haft distriktsblade og en gratis søndagsavis, og de sidste snart 20 år gratis tv-kanaler. Så langt hukommelsen rækker har vi haft reklamefinansierede medier. Hvor meget betaler du for at se nyheder på nettet ? Næppe meget, måske betaler du eller din virksomhed for enkelte sites, men det store udbud kan du bruge kvit og frit, og det er næst efter porno den stærkeste dynamo bag netudviklingen.

Det bliver hårdt at udgive et betalt dagblad. Selv om reklameforbruget aldrig har været større end i dag, skal der kæmpes for hver eneste annoncekrone og hver eneste abonnement, og der er ikke mange lyspunkter i den overskuelige fremtid. Lad de bedste og ikke nødvendigvis de rigste eller smarteste overleve!