Mystikken hviler over Officinet

I dag er salget af Orkla Media til Mecom en kendsgerning. Det Berlingske Officin går endnu en gang en usikker tid i møde med nye ejere.

Der står mystik omkring Orklas indtræden som aktionær i Mecom. Man forstår motivet til at sikre sig en del af gevinsten når David Mongomery har gjort det beskidte oprydningsarbejde, en blodig sag som uden tvivl ville finde sted uanset hvem der købte Orkla Media.

Men det er ikke godt at vide hvordan Orklas forsikring om at 'Mecom wishes to continue to build on the present management, organisation and publishing principles of Orkla Media' skal udmyntes i praksis. I sær er det højst usikkert hvem der får størst indflydelse, Orkla i Mecoms bestyrelse eller David Montgomery i toppen af det nye selskab.

Det havde været ulige mere troværdigt hvia Orklas forsikring om business as usual bar Mongomery som afsender.

Mon ikke pengene sejrer over idealismen. God sommer!

Floden over Missisipi

Du kender sikkert alle Lucky Lukes eventyr, og du har utvivlsomt moret dig over nr. 66, Floden over Missisipi.

Læs lige titlen igen. - Den er helt gal! Hvis du ikke kan få øje på problemet, så kan den originale titel måske hjælpe dig, Le pont sur le Missisipi. Floden hedder Missisipi; nr. 66 skulle have heddet Broen over Missisipi, og selvfølgelig har oversætteren begået en brøler.

Men er det sjusk og makværk ? Mange har læst korrektur, og tusinder af købere har læst hæftet uden at falde over fejlen.

Måske er der slet ikke tale om en fejl. Oversætteren kan bare have ønsket at gøre opmærksom på sig selv, og titlen kan ses som et signal om at jeg, oversætteren, har magt over stoffet, så meget at han kan tillade sig at gøre grin med Lucky Luke der selv gør grin med det vilde Vesten og amerikanernes hellige Frontier Tradition.

Eller også har oversætteren blot henledt din opmærksomhed på at du sidder og læser en oversættelse og ikke den originale tekst. En finurlig rad. Fortolkningen afhænger af læseren.

Stop klynkeriet

Under denne overskrift sender adm. direktør for JP/Politiken Lars Munch et budskab om at '(avis)branchen aldrig har været stærkere, end den er i dag, og den har vist, at den kan udvikle sig under forandring', Børsen fredag den 23. juni.

Mener Lars Munch hvad han siger, og siger han hvad han mener ? Omfatter branchen Berlingske, er udsagnet uforståeligt. Danmarks største bladhus har aldrig været svagere end i dag. - Er dagbladsbranchen netop ikke udfordret fra islændingene fordi den ikke flytter sig ved egen kraft, men behøver (endnu) en udfordring fra Svenn Dam for at flytte sig ? - Sender Lars Munch ikke 24Timer på gaden som et defensivt våben ?

Sandheden står måske gemt i det lille ord 'tør' i spalten 'Udfordringen hedder gratis': "Han (Lars Munch) forklarer, at JP/Politiken ikke bare kunne sidde satsningen fra vulkanøen overhørig. I virkeligheden er han usikker på, om islændingene har ramt plet, men hvis de har, tør han ikke risikere at sidde tilbage med en lang næse ..... Alternativet er at vi intet gør, og så vil de andre bare æde sig ind på vores marked", siger Lars Munch. Ærlig snak.

Når Lars Munch siger 'branchen', mener han JP/Politiken. Når branchen aldrig har været stærkere, betyder det at JP/Politiken aldrig har haft større styrke. Når branchen aldrig har tilpasset sig hurtigere, mener Lars Munch under et konstant pres udefra, med mindre han tænker på JP/Politiken. Hvis interviewet med Lars Munch i virkeligheden skal læses som det modsatte af det der står, tja, så har direktøren en uriaspost, og han beklæder stillingen som borgmester i Beirut. Også selv om han befinder sig fortrinligt i jobbet.

Hvem ved hvordan interviet skal læses ? Lars Munchs intention er der ingen tvivl om. Han signalerer handlekraft og styrke. Journalisten Jacob Bregnebøl Knudsens intention skal man heller ikke drage i tvivl. Han formidler det billede som Lars Munch ønsker formidlet, og han går til direktøren, i hvert fald et stykke af vejen. Opportunisten bliver ganske vist til diplomaten, borgmesterstolen i Beirut bliver til drømmejobbet, men han får rationalet for 24timer krystalklart frem.

Det rationale der slutter interviewet, sætter læserens tanker i gang, og han kommer oprigtigt i tvivl om hvordan det er at være direktør i en presset branche. Floden over Missisipi har mange navne.

Bloggen holder sommerferie - i Sverige og på Island (af alle steder) - til primo august.

Markedsføring

Fagblade og nichemedier kan i deres karakter være annoncedrevne (ErhvervsBladet), læserdrevne (fagbladet Ingeniøren), organisationsdrevne (Sygeplejersken) eller lidt af det ene og lidt af det andet.

I praksis er der ikke meget at vælge imellem. Hvis man ønsker et frækt, kritisk og nyhedsorienteret blad, må bladet drives for at tilgodese læserne frem for alt, og succeskriteriet bliver at øge læsningen (dvs. øget læsefrekvens, -omfang og -læsetid). Desværre tror de fleste fagbladsudgivere som har rod i det fag- og foreningspolitiske, at den redaktionelle uafhængighed er vejen til alt ondt.

Principielt kolliderer de politisk valgtes ønske om at eksponere foreningen og sikre dens vækst med redaktørens opgave, at sikre at bladet bliver læst og respekteret blandt læserne. Læsernes gunst kræver en solid distance til ejerne og foreningen, der begge skal kunne kritiseres i bladets spalter. Hvis en læser eller en gruppe af læsere ikke kan komme til orde med skarp debat i bladets spalter, vil de søge til andre medier, til skade for såvel blad som forening. Læsernes respekt bygger på armslængde i forhold til kilderne, også til kilder i foreningen eller til kilder med den tilknytning til foreningen som et medlemskab er.

Redaktøren søger ligeligt at dække det læserne forventer, og nye, forfriskende og til tider frække elementer der skaber debat og samtale. Det paradoksale er at begge funktioner er nødvendige for at læserne oplever bladet som interessant og meningsfuldt og værd at bruge sin tid på.

Netop blandingen af overraskelse, uafhængighed og til tider grænsesøgende respektløshed – ikke blot i forhold til foreningen, men i forhold til hele branchen – begrunder den redaktionelle uafhængighed af foreningen/udgiverne.

Men præcis de samme egenskaber foruroliger foreningen som bladejer eller udgiver, og det er mere reglen end undtagelsen at foreninger på forskellig vis forsøger at knytte bladet til sig og begrænse de redaktionelle udfoldelser. Derfor skal redaktøren beskyttes mod inddæmning fra sine ejere, uanset om motiverne til den kan være nok så noble.

På det principielle plan er de to funktioner som politisk leder eller foreningsansat og redaktør hver for sig nødvendige, men også som uforenelige. Forsøger man at kombinere dem i én person, skaber udgiverne en umulig opgave for vedkommende – og mest bekymrende, de lægger grunden til et tandløst og forudsigeligt blad.

Disse temaer har vi gennemspillet i Forlaget Markedsføring. Foreningens bestyrelse ønskede kontrol (venstrehjerner); forlagets bestyrelse, som jeg selv var en del af, ønskede at udgive et kritisk læserdrevet blad med læseværdien som førsteprioritet. Man kan give sig på priser og vilkår, men ikke på principper, hvorfor jeg ønsker DMF good luck !

Fyn er fin

Fyns Amts Avis og Fyens Stiftstidende går sammen i følge MediaWatch. Endelig, kan man tilføje. Fyens Stiftstidende har gjort krumspring for at gøre sig lækker for Fyns Amts Avis i årevis, men nu er det altså lykkedes.

Fyens Stiftstidende har - som Nordjyske - en næsten naturgiven ambition om at kontrollere Fyn. Hvorfor så først nu ?

Svaret skal sandsynligvis søges på to områder. Udsigten til den skærpede konkurrence med Nyhedsavisen, måske faldende indtægter på distributionen kan have fået Fyns Amts Avis til at se skriften på væggen og et sivende oplag der kan mærkes. Fyns Amts Avis har mistet 25% af sit oplag på ti år; Fyens Stiftstidende har kun mistet 11%.

Men en anden og nok væsentligere årsag skal søges i kemien mellem aktørerne. Kemi betyder, om ikke alt, så i praksis dog næsten alt, og i hvert fald mere end fælles visioner. Med Ole C. Jørgensen i Svendborg og den dynamiske duo i Odense, Egon Tøttrup og Poul Erik Andersen, er stemningen og tilliden i orden.

Det var ikke tilfældet da Berlingske, endda flere gange, forsøgte at få Horsens Folkeblad med i fusionen mellem Randers Amtsavis og Århus Stiftstidende. Kemisk ubalance var vel også i vejen for tilnærmelsen mellem Berlingske og Jyllands-Posten inden Lars Munch og Jørn Eibøl fandt hinanden. Og måske var der også uorden i molekylerne da Nordjyske og Berlingskes spæde forspil kørte af sporet for nogle år siden.

Den fynske model ser ud til at minde om JP/Politikens, dvs. med redaktionel uafhængighed som første prioritet og økonomien længere nede på listen. Umiddelbart lyder det rigtigt. Redaktionel uafhængighed og konkurrence om de lokale nyheder er sundt, men næppe langtidsholdbart, og i hvert fald giver modellen ro i baglandet. Men så snart hverdebrødsdagene er overstået, risikerer den redaktionelle uafhængighed at blive en klods om benet.

Det skal ikke forhindre os i at ønske de fynske læsere og deres udgivere til lykke, og endda med håbet om et rigtigt langt og lykkeligt samliv.

OhMyBlog

Cæsar siger i Julius Caesar (Shakespeare): 'Jeg vil se fede mænd omkring mig. Mænd der sover godt om natten'. Han tænker naturligvis på mænd der ikke er vrede, mænd der ikke konspirerer, mænd der ikke tænker for dybt over tilværelsen. I dag kunne han have sagt, mænd der ikke skriver blogs!

Bloggen er en underlig størrelse, en blanding af græsrodsradio på nettet og professionel debat, en mellemting mellem en klumme og et essay der kan handle om hvad som helst, blot det er kort, personligt og skarpt.

De fynske græsrødder blomstrer på Fyens Stiftstidendes smartlog.dk. Den har i dag mere end 3.500 blogs med 68 tusinde kommentarer, et væld af profiler og uanede mængder af links og tags. For nogle drejer det sig om at være på, og at blive set eller hørt; andre har noget på hjerte politisk, personligt eller fagligt; mange ligner en SMS med logo, billeder og tekst - eller en illustreret dagbog; andre er vrede mænd og kvinder der er blevet ofre for livets ugunst ... alt duer i en verden uden censur.

Brændstoffet på den blog du læser nu er min egen kritiske faglighed kombineret med en vild iver efter dialog med dig der deler min interesse for sprog, tekster og medier. Kritik som vej til erkendelse, kritik som sprogets intellektuelle værktøj, kritik som kultur, kritik som demokratiets drivkraft, kritik som idio(t)grafi og kritik som subjektivisme.

Uden sammenligning i øvrigt ville Montaigne ikke have skrevet sine essays uden hundredeårskrigens barbari uden for sin dør, og Kierkegaard ville aldrig have skrevet sin uvidenskabelige efterskrift hvis han ikke konstant havde sit hadeobjekt Hegel på nethinden.

Kierkegaards Subjektiviteten er sandheden er essensen af al kritik. Da ingen i dag alligevel læser Kierkegaard må jeg hellere bringe hele citatet: "Naar der subjektivt spørges om Sandheden, reflekteres der subjektivt paa Individets Forhold; naar blot dette Forholds Hvorledes er i Sandhed, så er Individet i Sandhed, selv om det saaledes forholdt sig til Usandheden". Den skinbarlige erkendelsesfilosofi - og et glimrende udgangspunkt for blogging!

Kritik handler om at befri dig og mig fra fordomme. Ved at lufte mine, fyrer jeg op under dine. God skrivelyst.

Deep Shit (DS)

Nyhedsavisen starter et blodbad i branchen. Sådan ser det ud for de fleste, selv om det begyndte med metroXpress. Eller var det med de gratis nyheder på nettet, eller starten på TV2 i 1988, eller hvornår var det nu nedturen begyndte ?

Til efteråret kommer de to nye gratis morgenaviser Nyhedsavisen og 24timer, Urban opruster, Søndagsavisen kommer om onsdagen, metroXpress har sit modtræk på affyringsrampen. Og mon ikke vi også ser forsvarsforanstaltninger fra Århus Stiftstidende, Nordjyske og Fyens Stiftstidende. Der står meget på spil. Annoncepriserne falder, i hvert fald på landsannoncer, og det bliver svært, dyrt eller helt umuligt at tegne nye abonnenter for andre end nicheaviserne.

Om fem år er både Nyhedsavisen og 24timer landsdækkende morgendistribuerede dagblade. De nuværende omnibusaviser og B.T. vil have så få abonnenter at de vil kunne samle dem i K.B. Hallen. De provinsaviser der er tilbage, vil udkomme som gratisaviser på ugens første fire dage med en betalt weekendudgave. Nyhedsavisen og 24timer udkommer med lokale/regionale udgaver, og selvfølgelig også om søndagen sammen med postkortet fra moster Karen og Nettos tilbudsavis.

Annoncemarkedet bliver ikke større fordi vi får gratis morgenaviser, og det går ud over distriktsbladene som vil høre en svunden fortid til. Kan Nordjyske få råd til at trykke og distribuere distriktsblade i en by som Aalborg der får to lokaludgaver af de gratis landsdækkende morgenaviser, en gratisomdelt Nordjyske, metroXpress og Urban - og lokal-tv og webnyheder oven i.

Du kan sagtens tegne mere optimistiske eller mere pessimistiske scenarier. Det væsentlige er om der er plads til din virksomhed i fremtiden. Svaret afhænger af hvad du gør nu, ikke med henblik på efterårets optrapning af konkurrencen, men på 5 års sigt.

Erkendelsen af DS-scenariet er en begyndelse. Problemer og ønsketænkning florerer, men den rigtige strategi afhænger af din analyse af fremtiden, de alternativer du kan få øje på (og der er altid få af dem) - og din organisations evne til at flytte sig. Det sidste er det sværeste. De største hindringer kommer indefra.

Mere af det samme

De fleste beslutningstagere der får en uventet hård konkurrent på nakken, reagerer med mere af det samme, eller de kopierer udfordrerens koncept plus 10%.

Da metroXpress blev sendt på gaden, lancerede Berlingske Urban som et mee-too produkt plus 10%. Selv om Urban måske er langt stærkere i dag, opfyldte den ikke sit formål, at slå metroXpress. Tværtimod kan man hævde at Urban blot satte turbo på gratisavisudviklingen til gavn for metroXpress og til skade for Berlingske.

Vi ved endnu ikke om JP/Politikens forsvar, 24timer, imod Nyhedsavisen bliver mere af det samme eller en kopi plus 10% af Frettabladid eller Nyhedsavisen, men man kan frygte det.

Urban øger sit oplag for at få 1 million læsere dagligt. På en avis der selv bestemmer sit oplag, overrasker det ikke. Heller ikke at Urban haster med at udnytte tomrummet inden Nyhedsavisen for alvor får etableret sig med en effektiv distribution og et rigtigt stort oplag. Men opskriften, mere af det samme, har endnu engang ligget på køkkenbordet. Og bliv ikke overrasket hvis Nordjyske husstandsomdeler 10 minutter i hele Aalborg og Fyens Stiftstidende gør det samme med Xtra. Du ved hvor ideen kommer fra.

For mange har gået i den samme skole eller har bare arbejdet for længe i den samme branche.

Mere af det samme eller aggressive kopier kan gennemskues af udforeren - der får tid til at udvikle nye konkurrencefordele, som forsvareren så endnu engang skal tilpasse sig. Konkurrencen om fremtidens dagbladsmarked handler ikke kun om redaktionelle koncepter, distributionsformer og annoncepriser, men om at ændre reglerne for kurrencen med rigtigt nye initiativer, anvendelse af den nye foretningsmodel på en smartere måde eller modangreb på uventede fronter. Hvis initiativerne skal have effekt, må de være så frække eller farlige at udfordreren bliver tvunget til at reagere på dem.

En hædersmand

"Jeg har sagt ja til en ny stilling i koncernen og glæder mig til de nye udfordringer der bliver af mere strategisk art ..." Svein Gilbu går efter 25 år som direktør for Berlingske Lokalaviser.

Jeg kender kun Svein som en hædersmand der hvert år har leveret sit klækkelige bidrag til den evigt hungrende pengekasse i Pilestræde. Jeg er sikker på at Svein Gilbu efterlader sig tilfredse og måske også måbende eller let rystede medarbejdere. Svein har gennem årene været deres sikkerhed for ro trods alle omskiftelser i koncernen. Den mand går ikke af sig selv, men hvem kender sandheden ?

Sandheden står i hvert fald ikke i den udaterede pressemeddelse jeg modtog den 2. juni. Den oser af floskler der tillægger Svein og hans selvstændige beslutning om et karriereskifte betydning for koncernen. Hvad mener du om følgende citatudrag: "I lyset at markedsmulighederne og konkurrencesituationen har vi brug for en central ressource til at definere nye opkøbs- og etableringsmuligheder". Det oplyses ikke hvem der taler, men måske er topledelsen gået over til det royale plurale tantum. Det anonyme vi dækker under alle omstændigheder en virksomhed der i skrivende stund bogstaveligt talt ikke ved hvem der bestemmer hvad er skal opkøbes og etableres i fremtiden.

Den iscenesatte afsked kan ikke være sand, men hvad er så sandt. Måske er Svein Gilbu blevet træt og ønsker at trappe ned. Så skriv det dog, eller sig bare rigtig pænt farvel med ord der viser taknemmelighed eller bare oprigtig glæde på Sveins vegne over at have lagt et til tider hårdt lederliv bag sig og udsigten til at skulle grave sin have i fremtiden.

Hvorfor betjener et bladhus der hylder sandheden og værner om sin troværdighed, et uværdigt hykleri.

Velkommen til Københavneravisen

København K har fået en ny avis. Københavneravisen er en fusion af bydelaviserne Rundetaarn, Frederiksstaden, Grønnegade, Rendestenen og Stræderne. Hver bydel har sin særegne personlighed. Avisen er lækkert designet med et superformat der minder om et mindre tabloid. Laurits Harmer Lassen er ansvarhavende chefredaktør, Jacob Ludvigsen senior editor, og VDN A/S er udgiver.

Københavneravisen kommer i et oplag på 14.000 eksemplarer. Avisen rager op i det stille landskab hvor byens folk bor, arbejder, hygger sig og køber ind.

Læs om Politiets kamp mod ulovlige våben, cafernes uro over udflytningen af universitetet, sommer i byen, evaluering af metroen, forurenede legepladser og meget andet. Tophistorien i Nr. 1 er et interview med bydronningen Ritt Bjerregaard. Hun lover at Købmagergade vil få en belægning der er byens største shoppinggade værdig. Københavns trafikkaos skal bekæmpes med flere underjordiske parkeringskældre uden for centrum og cykelstativer i Indre By.

Københavneravisen bør med anslået 50.000 læsere gå rent ind hos de detailhandelsannoncørerne i det indre København.

Lad den få et langt liv!

Berlingske Tidende i tabloid

Berlingske Tidende går i tabloid med hovedsektionen den 28. august. Initiativet er Berlingskes svar på udfordringen fra Nyhedsavisen. Er det klogt, kreativt og på det rigtige tidspunkt.

Når to gratis tabloidaviser med kvalitet og profil kommer væltende, er det så klogt at gå i tabloid med Danmarks mest seriøse avis med de formentlig mest traditionelle kernelæsere ?

Avisen forsøger uden tvivl at forsvare sig mod angrebet ved at fjerne den anstødssten som lagenformatet kan være hos de mest løssiddende abonneneter. Hvis de udgør en stor del af abonnementsskaren, kan det være meget fornuftigt. Men det er næppe tilfældet, og avisen løber en betydelig risiko for at de loyale kernetropper opfatter trækket som en leflen for bunden. En formatændring er i sig selv et svagt signal, der kun får slagkraft hvis det følges op af nyt indhold, ny prioritering, nye stemmer i avisen, og andre nye tiltag forankret i en målgruppe ude blandt læserne hvor beslutningen om at holde eller afbestille en avis træffes.

Er initiativet et kreativt forsvar i konkurrencen mod en i hvert fald forretnings- og marketingmæssig farlig konkurrent som Nyhedsavisen - eller mod en indholds- og kvalitetsorienteret konkurrent fra JP/Politiken ? - Hvis Berlingske Tidendes format er koncernes svar på en farlig konkurrerende forretningsmodel, og en gratisavis som må forventes at ligge betydeligt under Berlingske Tidende i kvalitet set med avisens egne læserres øjne, tja, så forekommer initativet povert.

Er det rigtigt at rokke med båden i samme øjeblik udfordreren sætter sin fod på dansk jord eller stikker den første avis ind af brevsprækken i de danske hjem ? - Jeg tror desværre at initiativet er for svagt til at sætte sig spor i konkurrencen mellem nyhedsmedierne hos almindelige danske lønmodtagere. I stedet for at prikke til de to hovedkombatanter der skal til at svinge ønsken, ville det være klogere at vente til Berlingske Tidende havde de to aviser i hånden og kendte deres udgivelsesområder. - Og så slå til med en redaktionel udvikingsplan der måske havde en formatændring som første skud i bøssen, men som klart blev fulgt op af synlige, målrettede forbedringer af avisen, måske husstandsomdeling i andre områder - eller endnu bedre, helt nye initiativer der øger Berlingske Tidendes værdi for den almindelige læser, og som apellerer til de husstande som synes at Nyhedsavisen er for tynd en kop te til morgenkrydderen.

Berlingske Tidendes formatskifte lugter af forsinket udløsning. Det skulle have været for længe siden. Initiativet er mere rettet mod de andre morgenaviser, Politiken og Jyllands-Posten end mod de nye tabloidaviser. Tidspunktet gør det i hvert fald svært at spore effekten, men det er måske også meningen.